All that matters

Justin Bieber, skolens badboy og den "pæne" pige, fra byens "pæne" kvarter, Celina, går begge på samme skole. Justin bliver forelsket i Celina. Han er vandt til at alle pigerne falder for ham med det samme, men Celina kan ikke fordrage ham. Ændres det mon? Læs med og find ud af det. *Justin er ikke kendt*

75Likes
98Kommentarer
10515Visninger
AA

9. Hospitalet

 

Justin's synsvinkel

Nogle gange er hun bare så klæbende, men nu skulle jeg heldigvis ikke trækkes med det mere. Jeg tog den kopkaffe, som jeg havde stillede ude i køkkenet. Jeg tog en slurk, og bvadr! Gammel kaffe er ikke lige mig. Jeg hældte kaffen ud og begyndte at lave noget nyt. Jeg kiggede i køleskabet, men der var intet jeg havde lyst. 

Jeg kastede mig i sofaen, og tændte for tv´et. Jeg zappede, for der var ikke andet en lort. Jeg slukkede igen, og tog en lille halv time på øjet, da hovedpinen irriterede mig grænseløst!

Jeg vågnede pludseligt, for jeg havde lagt mig på fjerbetjeningen og havde tændt tv´et og skruet op ved en fejl. Det blev desværre ikke ikke til en halvtimes søvn, nærmere et kvarter. Men lidt er bedre end ingenting er det ikke det, som man plejer at sige? 

Jeg var helt væk, hvad var det egentlig der var sket? Jeg kan ikke huske en skid? Jeg begyndte ligeså stille at kunne samle min hukommelse. Celina havde kysset en anden dreng eller havde hun? Hun havde været herover, og jeg kyssede naboen. Jeg må på det tidspunkt stadig havde været påvirket af det stof, som lå i den posen. 

Jeg spurtede ud af døren. Det kunne ikke gå hurtigt nok med at komme hen til Celina. Det var mig, som havde været et svin ikke hende. Det kunne ikke gå hurtigt nok med at sige undskyld til hende. Jeg havde jo ikke hørt efter, når hun forklarede, hvad som skete. 

Takket være min kondi, tog det ikke mere end 3 minutter at komme hen til Celinas hus. Jeg gad ikke at banke på, for så måtte jeg sikkert ikke komme ind, det ville hendes forældre aldrig tillade. Så jeg gik bare ind, og styrtede op ad trapperne og hen mod hendes værelse. 

"Celina?! Hvor er du?" Råbte jeg. "Hvor er du?" Råbte jeg igen. Jeg gik hen til hendes badværelse. "Celina? Er du derinde?" Råbte jeg uroligt. Jeg tog i dørhåndtaget, men der var låst. En flaske blev splintret, og jeg tog det ikke som et godt tegn. Jeg skulle ind af den dør, og det skulle være nu! 

Jeg tog tilløb og brasede ind. Jeg kom ind, men hvor er hun? "Celina!" Råbte jeg en sidste gang. Jeg fandt Celina ligge bevidstløst under vandet i karbadet. Jeg tog hende op, og løftede hende ind på hendes værelse og lagde hende på gulvet. 

Jeg begyndte kalde på hende, og prøvede at gøre alt for at få nogle livstegn fra hende. Var det virkelig mig, som havde fået hende til at gøre sådan noget? Jeg tog min mobil frem og ringede 112, så de kunne komme og hente hende. De bad mig om at give hende hjertemassage, hvilket jeg selvfølgelig gjorde. 

Heldigvis tog det ikke ambulance folkene mere end 5 minutter at ankomme. De fik løftet hende op i ambulancen, og jeg satte mig ind. Hendes forældre var ikke hjemme, så dem ringede jeg til på vejen op til hospitalet. 

Lægerne havde gjort alt for at få hende tilbage til livet, så nu måtte vi vente og se, hvad der sker. Vi må håbe det bedste! Tanken om, at jeg aldrig kan holde hende i mine arme, og aldrig mere kysse eller kramme hende, dræbte mig langsomt. Hun bliver nødt til at overleve. Hun skal overleve!

 

 

Celina's synsvinkel

Jeg vågnede langsomt. Vent vågnede fra hvad? Jeg mindes ikke at være gået i seng. Jeg kiggede mig omkring de hvide vægge og og den rene metal seng, fik mig hurtigt til at gætte på hospitalet og så huskede jeg hvad der skete igår eller idag. Jeg var helt rundt på gulvet og anede ikke hvor lang tid jeg havde sovet.

Jeg kiggede mig omkring og så en sovende Justin i stolen på den anden side af sengen. Hvad fanden lavede han her. Jeg ville ud på badeværelset så jeg tog en dyb indåndning, hvilken fik mig til at hoste kraftigt. Det resulterede selvfølgelig i, at Justin vågnede.

Han kom hurtigt over til mig og ville tage min arm så jeg kunne støtte mig til mig. "Hvad fanden *host, host* laver du her?" Sagde jeg vredt og træk min arm til mig. "Du.." Han rømmede sig. "Var ved at slå dig selv ihjel på grund af mig." Han kiggede ned i jorden og fortsatte. "Jeg ville sige undskyld og så dig så fandt jeg dig bevidstløs i badekarret og ringede selvfølgelig 112."

Egentlig havde jeg bestemt mig for ikke at tilgive ham foreløbig, men jeg kunne ikke stå for ham. Jeg mener han havde lige reddet mit liv! "Jeg elsker dig." Sagde jeg som et tegn på at jeg havde tilgivet ham. "Han svarede tilbage ved at kysse min kind og stryge mig over håret. Mens vi sad der med armene om hinanden kom nogen pludselig ind.

 

 

Hvem mon der kommer ind midt i det hele? Vil lige huske at takke jer for alle de søde kommentarer! Det betyder virkelig meget for mig og Inkognito. Overvej lige det her guys. Jeg startede movellaen for 2 dage siden og den er allerede kommet på 34 favorit lister. I er for vilde, bliv endelig ved med at kommentere! Det betyder meget<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...