All that matters

Justin Bieber, skolens badboy og den "pæne" pige, fra byens "pæne" kvarter, Celina, går begge på samme skole. Justin bliver forelsket i Celina. Han er vandt til at alle pigerne falder for ham med det samme, men Celina kan ikke fordrage ham. Ændres det mon? Læs med og find ud af det. *Justin er ikke kendt*

75Likes
98Kommentarer
10515Visninger
AA

15. Han lå ikke ved siden af mig

 

Celina's synsvinkel

Jeg vendte mig i sengen, og ville lægge mig over til Justin, men vent hvor var han? Han lå ikke siden af mig. Jeg åbnede øjnene, og satte mig op. Der var stadig lys i stuen, så jeg gættede på, at han nok bare sad derude. Jeg gik ud bare for at spørge om, han ikke kom ind til mig. Men til min overraskelse var han heller ikke der. Jeg kiggede i alle rummene, mens jeg kaldte, men fandt ham ikke. Jeg kiggede på klokken, som viste 3:17. Så kom jeg i tanke om min mobil. Jeg fandt den hurtigt frem, og ringede Justin op, men han tog den ikke. Jeg tog en af Justin's hættetrøjer hoppede i mine sneaks og løb ned på vejen.

 

Jeg kiggede mig lidt omkring. Hvilken vej var han mon gåde eller vigtigere, hvor var han gået hen? Måske var han gået i døgnnetto for at købe et eller andet. Jeg kiggede nøje ned ad alle sidegaderne, mens jeg gik.

Der var ikke ret meget lys så det var svært at se. Ud af en af sidegaderne kom nogle mørke skikkelser gående. "Justin?" Sagde jeg stille, men der kom intet svar. Jeg gik lidt tættere på gruppen og kunne hurtigt se, at ingen af dem var Justin og ville vende om, da en af dem råbte: "Hey tøs. Hvad laver du ude så sent?" Jeg havde ikke lyst til at sludre med dem, men de lignede ikke sådan nogle typer man skulle stille sig op i mod, så jeg svarede stille. "Jeg leder bare efter en." "Og hvem er så det" Sagde den største af dem og stod nu kun en meter eller to fra mig. "Min øhm.. kæreste. Han hedder Justin og har brunt hår og brune øjne. I har ikke måske set ham vel?" "Det skullle vel ikke være den lille unge vi stødte på før?" Spurgte han de andre i gruppen. "Hvad skal du med ham? Sådan en lille splejs? Hvorfor kommer du ikke bare med os" Sagde han og gik over til mig. "Jeg hedder forresten Kyle." 

 

Kyle's synsvinkel

Hun var lækker kunne jeg se, da jeg kom tættere på hende. God røv, gode bryster, hun var ret fræk. Hun så skræmt ud, haha. Så kunne jeg nok få hende til, hvad som helst. "Jeg hedder Celina." Hun kiggede ned i jorden, men jeg løftede hendes hage op. Hun forsøgte ikke at kigge på mig, men jeg tvang hendes blik mod mit. Jeg førte mine hænder rundt om hende og ned på hendes røv. Hun spændte i kroppen og forsøgte at tage mine hænder væk, men jeg var stærkere end hende og holdt godt fast. Jeg kyssede hende, men hun vendte sit ansigt væk. "Hvad fanden laver du?!" Skreg hun og vred sig. 

 

Justin's synsvinkel

Av forhelved! Mit hoved tog livet af mig. Det dunkede helt vildt! Og mit skridt gjorde ikke mindre ondt, det samme gjaldt min mave. Jeg satte mig op, for at prøve og finde hoved og hale i det hele. Jeg blev dog hurtig svimmel, så jeg lagde mit hoved op af muren. Der stank af tis, nej det var mig, som stank af tis, fedt! Jeg prøvede at rejse mig op, men faldt dog sammen igen. Jeg skulle bare lige ligge 5 min.

Et skrig lød. Jeg satte mig forvirret op, da jeg kunne genkende stemmen bag skriget. Celina. Jeg rejste mig op,men jeg var stadig svimmel, så prøvede lige at holde balancen. Endnu et skrig lød, og jeg satte i spurt. Skriget lød ikke lige frem muntert. 

Jeg kom halvslængrene hen i mod en gruppe drenge, som stod samlet om et eller andet. "Hvad har igang i?" Råbte jeg og nærmede mig drengene. "Ikke rigtig noget, hvad med dig?" Sagde en stemme flabet. Jeg ville gå lige til sagen, ellers ville jeg aldrig finde Celina. "Hvor er pigen?" Spurgte jeg vredt. "Pigen. Jeg kan ikke se nogen pige." Jeg gik et skridt nærmere og sparkede ham i skridtet. "Fortæl mig, hvor pigen er?" Sagde jeg. "Nå, så du tror virkelig, at du kan klare alle os? Du må da være på et eller andet. Men 1 mod 5 er helt fint med os," sagde en stemme til højre for mig. De gik sig alle tættere på mig, og jeg gik i panik. "Pas på! J-jeg har en p-pistol, og jeg er ikke bange for at bruge den!" Råbte jeg nervøst. Det kunne godt være, at det ikke var det mest truende at sige, men jeg panikkede. "Du har ikke nogle pistol, vi tjekkede dig jo før, narrøv!" Sagde en og slog ud efter mig, men jeg undveg. Endnu et skrig lød, og jeg kunne høre, at jeg var tæt på. 

Jeg satte i løb mod den nærmeste bygning. Hun måtte være derinde, hvis ikke, så var det et godt sted, hvor jeg kunne ryste drenge gruppen af mig. Kort efter satte de alle i løb. De var heldigvis ikke så hurtigt som mig, så var der alligevel noget godt, kommet ud af at stikke af fra politiet så mange gange.

"CELINA?" Råbte jeg desperat. Jeg nærmede mig et rum, hvor jeg kunne gemme mig. Jeg åbnede døren og lukkede den forsigtigt igen - Ingen og jeg mener ingen skulle vide, at jeg var her. Jeg tændte for lyset og vendte mig om. Et virkelig ubehageligt syn mødte mig. Jeg var vist kommet ret ubelejligt tidspunkt, altså for ham som var igang med at duske min dame. Celina havde set mig, men ham drengen, manden eller hvad nu man skulle kalde ham, havde ikke opdaget noget, hvilket er ret mærkelig for jeg havde jo tændt lyset. Jeg listede over til en reol, hvor der lå noget værktøj på. Jeg tog en hammer op, så stille jeg nu kunne. Jeg listede mig hurtigt hen til sengen, og slog ham i hovedet. Han skulle ikke dø, han skulle bare besvime, så jeg slog ham ikke så hårdt. Celina hoppede i mine arme. Jeg satte hende hurtigt ned igen, det var altså ikke, fordi jeg ikke ville kramme hende, men vi havde bare lidt travlt! Jeg tog lagnet fra sengen om hende, så spurtede vi ud af bygningen - Forhåbentligt uden, at nogle så os.

Vi kom hjem i god behold. Under vejen havde der været nogle fulde mennesker, som havde gået mig lidt for meget på nerverne, så de fik også en på kassen. Altså de blev ved med at komme med kække bemærkninger angående Celinas påklædning. Jeg låste døren og gik ind i stuen. "Er du okay, skat?" Spurgte jeg stille, og satte mig ved siden af hende i sofaen. Hun nikkede fraværende på hovedet, så hun var altså ikke okay. "Jeg kan se på dig du ikke er okay, det var et dumt spørgsmål! Selvfølgelig er du ikke okay. Men skat, du skal vide, at jeg er lige her okay?" Sagde jeg stille og rejste mig fra sofaen. Hun holdte mig tilbage. "Hva så baby?" Spurgte jeg og vendte mig om. "Kys mig," kommanderede hun. Jeg adlød selvfølgelig hende orde, og plantede min læber på hendes. Hun trak sig og borede sin øjne ind i min. "Du må aldrig forlade mig" hulkede hun. "Jeg kunne aldrig finde på at forlade dig. Du er mit et og alt!"

 

Undskyld at der er gået så lang tid siden sidste kapitel, har bare haft så travlt denne uge, men dette bliver forhåbentligt ikke det eneste kapitel denne weekend. Hver like, kommentar og favoritliste betyder noget så tusinde tak til jer alle sammen!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...