All that matters

Justin Bieber, skolens badboy og den "pæne" pige, fra byens "pæne" kvarter, Celina, går begge på samme skole. Justin bliver forelsket i Celina. Han er vandt til at alle pigerne falder for ham med det samme, men Celina kan ikke fordrage ham. Ændres det mon? Læs med og find ud af det. *Justin er ikke kendt*

75Likes
98Kommentarer
10501Visninger
AA

22. Besvimet

Justin's synsvinkel 

"Hvad så hvis i har haft sex?" Gentog jeg, så hun kunne høre, hvordan det lød. "Ja," mumlede hun iskoldt. "Så i har haft sex. Jeg tilbyder, at du kan flytte ind, og du takker mig ved at have sex med en anden, jamen tusind tak, det var da også det, jeg ønskede du skulle gøre!" Vrissede jeg. Jeg kunne mærke, at dette kunne jeg ikke klare. Jeg vidste jo godt inderst inde, at de ikke havde haft sex, men det gjorde mig bare vred, at hun kunne finde på at sige sådan noget! 

Hun tøvede. Det var sgu utroligt, jeg havde gjort pigbarnet, som ellers altid snakker, mundlam. Dette hjalp ikke specielt meget, og jeg vidste, at hvis hun ikke snart sagde noget, så ville jeg sprænge i luften. Det ville ikke blive kønt. Så for at spare Celina for det, stormede jeg ud i gangen og rev min jakke ned fra knagen, og smækkede extra højt med døren. Bilnøglerne lå indenfor, og dette kvarter var ikke sikreste, især ikke når det var ved at blive aften. 

Mørket havde lagt sig. Fuglene tav. Vinden stod stille. Regnen var det eneste som kunne høres. Regnen fik mit tøj til at klamre sig til min hud. Regnråber ramte mit ansigt, og løb om kap ned af mine kinder. Eller vent var det nu regndråber, og ikke tårer? 

Jeg tog min hånd og fjernede tåren, som havde dannet sig. Hvorfor græd jeg? Jeg græder aldrig? Det er kun svanse der gør det! Jeg gik ned af en sti, som jeg allerede havde gået på 4 gange før. Jeg var gået i ring. Jeg kom forenden og valgte at skifte retning. 

"Ser man det, den store Justin Bieber græder? Skal jeg ringe efter din mor?" Drillede en alt for bekendt stemme. Tyler. Jeg prøvede at ignorere ham og forsætte ligeud, men drengen fulgte bare efter og blev ved med at råbe provokerende ting. 

Min tålmodighed var hoppet af, og jeg kunne ikke holde det længere, så jeg udbrød: "Hvad har jeg gjort dig?!" Han havde bare en eller anden sygelig trang til at provokere mig, men mit spørgsmål er bare, Hvorfor? "Det kunne du lide at vide," sagde han flabet. "Hvis du ikke har nogen grund, så skrid!" Råbte jeg og vendte mig om. Han stod ikke længere end et par meter væk, så jeg kunne godt lade være med at råbe, men han fattede ikke en skid, når man bare sagde tingene stille og roligt. "Jeg har en god grund. Du skal slå op med Celina!" Råbte han. "Hvorfor? Hun er min kæreste! Kan du ikke bare lade os være? Alt var fint før dig!" Konstaterede jeg og gik tættere på ham. "Celina og jeg har den bedste sex til dato! Hun elsker mig! Bare synd, når jeg knuser hendes lille ubetydelig hjerte," sagde han lumsk og grinte kort. 

Jeg gik et skridt tættere. "Hvis du nogensinde rører et hår på hendes hoved, så skal du bare lige vide, at jeg ikke er bange for at slå folk ned, og jeg vil hellere end gerne så dig ned!" Jeg prøvede at lyde så truende så muligt, men min mission gik ikke så godt. "Ved du hvad, Justin? Jeg er heller ikke bange, tværtimod." Han gik et skridt nærmere. Han lignede en som havde hele situationen under kontrol, hvilket han også havde.

Efter et minuts stilhed vender han sig om og går. Han vender sig dog om, og sparker mig i skridtet. Jeg falder sammen og udstøder et lille skrig, men ikke så højt, at han kan høre det. Han begyndte og gå. Han råbte et eller andet, men jeg fik kun fat i det sidste: "Pas godt på dig selv, du får brug for det."

 

Celina's synsvinkel

Det var begyndt at regne ret meget og det var også blevet mørkt, så jeg kunne ikke forstå hvorfor Justin ikke kom hjem. Jeg sad og kiggede ud ad vinduet da jeg hørte døren smække. "Justin! Hvor har du været henne?" Sagde jeg og gik ud i gangen og så Justin der var helt våd og stod der og kiggede på mig med røde øjne. Røde øjne vent hvad? "Har du grædt?" Spurgte jeg med rynkede bryn. "Hvad? Nej. Ppff." Sagde han og begyndte at tage sit overtøj af. Jeg gik over til ham og lagde begge mine hænder på hans kinder så han kom til at kigge mig ind i øjnene. "Hvad er der med dig skat?" Spurgte jeg bekymret. "Det er lige meget.. Du tror mig alligevel ikke" Sagde han og gik så ind på værelset og skiftede til noget tørt tøj. 

Næste morgen vågnede jeg af mit vækkeur, som jeg havde husket at sætte, så vi ikke kom forsent i skole. "Justin, skat. Vi skal op." Sagde jeg og lagde min hånd på hans ryg. Han var brand varm. Jeg mærkede også hans pande og wow den var også varm! Enten havde han feber ellers havde han lige været ude og løbe, så jeg gættede på det sidste. Han vågnede af min berøring og satte sig så op. "Arh, mit hovede." Jamrede han. "Aw, skat. Jeg tror du er blevet syg a regnen i går." Sagde jeg med medlidenhed i blikket. "Ej, det er nok bare lidt hovedepine." Sagde han, selvfølgelig og jeg vidste det var fordi han ikke gad virke svag overfor mig. "Du kan bare gå ud." Sagde han. "Jeg skal lige øhm vågne." Jeg gik ud stod op og gjorde mig klar og gik så ud i køkkenet for at tage noget morgenmad. Da jeg kom tilbage lå Justin og sov, med helt røde kinder. Han var helt klart syg, så jeg skrev en seddel, lagde den på hans natbord og smuttede så i skole. 

 

Justin's synsvinkel

Jeg vågnede ved at en sms tikkede ind på min mobil. Jeg kunne godt mærke at jeg ikke havde det for godt. Celina havde nok ret, jeg var sikkert blevet syg. Jeg kiggede på mit natbord og så så en seddel. Hej skat. Er taget i skole. God bedring. Elsker dig. -Celina. Whaat? Jeg tog min mobil og kiggede på klokken. Den var lidt over elleve. Fuck! Jeg havde ladet Celina tage i skole, uden mig. Med Tyler.. Jeg tjekkede den sms jeg havde fået før. Jeg kendte ikke nummeret, men fandt alligevel hurtigt ud af hvem den var fra. Du skal nok ikke regne, med at se Celina igen. Det er forbi Justin. Hun er min nu. Tyler den idiot. Jeg måtte op på skolen og det kunne kun gå for langsomt. Jeg rejste mig op og blev virkelig svimmel, så jeg blev nød til at støtte mig til væggen. 

Jeg løb så hurtigt jeg kunne, men blev nød til at holde pauser for ikke at dejse om. Kom nu Justin! "Tag dig sammen!" Sagde jeg til mig selv og tog mig til hovedet. Jeg var virkelig varm, mit hoved dunkede og det hele gyngede omkring mig. Jeg ved det lød mærkeligt, men jeg satte mig ned, for at få kontrol over det hele. Jeg lukkede min øjne. Jeg skulle bare lige have vejret. Bare lige 2 min. 

De 2 min. var gået. Jeg brugte en lygtepæl til at hjælpe mig op. "Undskyld Hr., er alt iorden?" Spurgte en undrende mand. "Helt...Okay," sagde jeg forpustet og begyndte at løbe videre. 

Jeg åbnede skolens døre. Klokken ringede og gangen blev overfyldt med mennesker. "Celina?!" Råbte jeg. Jeg møvede mig gennem menneskemængden, og kom hen til Celinas skab, men dsv. var der ingen Celina, så satte jeg kurs mod kantinen. "Celina?" Råbte jeg desperat og åbnede dørene ind til cafeteriet. 

Jeg løb rundt, men blev nødt til at stoppe op, for at få luft. "Ce...Celina?" råbte jeg. "Justin min skat, hvad har du gang i?" Celina kom løbende hen imod mig. "Hold..Dig..." Fik jeg fremstammet. Jeg kunne ikke sige mere, for jeg var alt for forpustet. "Hold dig, hvad?" Det var det sidste jeg hørte inden alt blev sort, og jeg dejsede om. 

 

2. kapitel idag. Tak for de to kommentare vi fik, men kom endelig med flere!<3 I må også meget gerne skrive ideer til hvad der skal ske med historien! Thaanks for everything;-*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...