All that matters

Justin Bieber, skolens badboy og den "pæne" pige, fra byens "pæne" kvarter, Celina, går begge på samme skole. Justin bliver forelsket i Celina. Han er vandt til at alle pigerne falder for ham med det samme, men Celina kan ikke fordrage ham. Ændres det mon? Læs med og find ud af det. *Justin er ikke kendt*

75Likes
98Kommentarer
10492Visninger
AA

12. Bare en enkel streg

 

Justin's synsvinkel

Celina var fantastisk i sengen! Hun var bare i det hele taget fantastik! Celina lå stadig på mit bryst og sov.  Hun var så fredfyldt, når hun sov. Gad vide, hvad hun drømte om? Jeg havde haft den bedste drøm! Celina var med i den, så den kunne ikke blive andet end fantastisk! Drømmen startede ud som et mareridt, altså Celina blev taget fra mig, men til sidst kom hun tilbage, så drømmen endte jo godt. 

Jeg tog en pude, og lagde den under hendes hovede, så hun kunne ligge på den istedet for mit bryst. Jeg gik ind i stuen og begyndte at rydde op, for det var altså lidt pinligt, at det var så rodet. Jeg havde ikke tænkt mig at støvsuge, fordi så ville jeg vække hende, og min støvsuger var alligevel i stykker. Jeg begyndte at rette på puderne i sofaen, da der faldt en lille pose ud fra en af sofapuderne.

Jeg havde helt glemt, at jeg plejede at gemme mit stof i puderne. Jeg tog den lille pose og gik ud på min altan.  Jeg tog den lille pose med det hvide stof og gemte den i potteplanten, som stod over i hjørnet. Jeg kunne aldrig vide om, jeg ville få brug for det engang, og så meget som det koster, så kunne jeg ikke få mig selv til at smide det ud. 

Da stuen var nydelig, gik turen videre til køkkenet. Desværre lignede køkkenet noget der var løgn, men jeg havde ikke noget andet og give mig til. Skolen den startede for 2 timer siden, og jeg havde ikke i sinde at vække Celina, da hun sikkert havde voldsom tømmermænd og bare trængte til at sove. Jeg havde ikke sovet mere end et par timer, men jeg var så overtræt, at jeg slet ikke følte, jeg var træt. 

Da jeg langt om længe var færdig med køkkenet, gik jeg ud på badværelset for at begynde med at rydde op der. Problemet var bare, at jeg orkede ærligtalt ikke mere oprydning og rengøring! Badeværelset lignede også et bombet lokum, så jeg valgte at gemme badværelset til senere. 

Jeg gik ud i køkkenet, for at baske en omelet sammen, så jeg kunne overraske Celina med morgenmad på sengen. Jeg satte et par boller ind i ovnen, og tøede nogle bær op til en smoothie. Da det hele, så var færdig gik jeg ind til Celina, men jeg kunne bare ikke få mig selv til at vække hende. Hvis jeg vækkede hende, brokkede hun sig sikkert over den irriterende hovedpine hun havde. Så kan i godt tænke, hvordan ved jeg, at hun har hovedpine? Jo, ser du den mængde alkohol Celina indtog igår, var virkelig virkelig meget, så hvis hun ikke har tømmermænd, bliver jeg virkelig forbavset.

Jeg tog selv lidt af omeletten, men lod resten være til Celina. Jeg gik ind i stuen og begyndte at zappe, men der var intet spændende at se. Så jeg slukkede tv´et og gik lidt rundt. Kedsomhed. Noget som plager mig i min hverdag. 

Jeg kunne ikke klare det mere. Kedsomheden driver mig til vanvid. Jeg kan ikke sove, jeg ville ikke vække Celina, så hvad skulle jeg lave? Jeg gik ud på altanen for at indånde noget frisk luft. Jeg kom i tanke om posen, som jeg havde lagt i potteplanten. En streg kunne, da ikke skade.

Jeg fandt min pung og gik ud på altanen. Med mit kreditkort dannede jeg en streg. Jeg folede en hundredkroneseddel og sniffede den hvide streg. Ej, hvor føltes det godt. "Justin, hvad har du gang i?" Spurgte Celina bekymret bag min ryg. Det her kunne jeg ikke redde mig ud af.  

Min krop frøs til is, og min hjerne arbejdede på højtryk. Hvad skal jeg gøre?! Spurgte min hjerne om og om igen. Tag som en mand og sig sandheden, lød en af forslagene. Det ville jeg ikke gøre for, hvis jeg siger sandheden så mister jeg henden. På den anden side, hvis jeg lyver, så mister jeg hende jo også! Hvad skal jeg gøre!?! 

"Justin, hvad har du gang i?" Gentog hun igen. Jeg havde ikke lyst til at vende mig om, for at se ind i hendes øjne, som ville blive knuste, når jeg sagde sandheden. "Justin ville du ikke nok sige, hvad du har gang i?" Sagde hun. Jeg kunne høre nervøsiteten i hendes stemme. Hun var bange, og det havde hun god grund til at være.

Hun kom et skridt nærmere og lagde en hånd på min skulder. "Justin sig nu, hvad du har gang i?" Denne gang hulkede hun. Hun havde det jo allerede på fornemmelse, det kunne jeg høre. Hun ville bare ikke se det i øjnene, at jeg var faldet i, det ville jeg ikke engang. 

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige, og jeg havde slet ikke lyst til at vende mig om, og se hende i øjnene. "Vil du have noget?" Spurgte jeg dumt. Forhelvede Justin! Kan du ikke høre, at pigebarnet græder, så siger man ikke sådan noget! Hun begyndte bare at græde endnu mere. Hun tog hånden væk fra min skulder og gik et par skridt baglæns. Hun var skuffet over mig, og det var tydeligt. 

Jeg tog mig sammen, og mandede mig op. Jeg vendte mig om. Der stod hun. Grædefærdig. Hun havde ikke fortjent dette. Hun fortjente ikke at være sammen med sådan en taber som mig... 

 

 

Åh nej Justin! Hvad ville i gøre i Celina's situation? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...