Soulmates

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2014
  • Opdateret: 17 feb. 2014
  • Status: Igang
Barbara Miller har siden hendes ulykke mistet lysten til livet. Hendes forældre mener hun er håbløs og aner ikke hvad de skal stille op, indtil en ven foreslår dem, at sende hende et år på musik akademi, for folk med problemer og selvfølgelig kærlighed for musik. Barbara har ingen lyst til at møde nye mennesker, og planlægger i al hemmelighed hendes død, men da havde hun ikke regnet med at der ville dukke en op, en helt speciel person, en dreng. En dreng som vil have hende på rette spor igen, også selvom at deres kærlighed startede med en ordentlig omgang had.

21Likes
25Kommentarer
788Visninger
AA

1. Prolog

 

 

Jeg havde tilbragt dagen med en kop te, og en masse film. Jeg havde endda været til dans. Stearinlys havde været tændt, og spændingen havde været høj under filmen Taken.  Jeg havde brugt timer på at lytte til forskellige albums. Min storebror havde ringet, da han var kommet til level 73 i tetris. Lyden af hans stolte stemme havde fået mig til at grine. Det sidste grin jeg nåede at få inde det skete. 

Det var den dag mit liv forandrede sig for altid, det var en dag som alle andre, jeg havde ikke i mit livs fantasi forestillet mig, at det skulle ske, jeg havde på ingen måde forberedt på det. Jeg havde kun et split sekund til at forstå hvad der foregik. 

Det havde været en hed Julidag, hvilket var en sjællenhed, da det jo stort set altid regnede og var gråt og koldt. Men den dag var skøn og man kunne mærke at den langtventede sommerferie kom snigende.

 Jeg var ankommet til Irland for et par dage siden. Jeg havde været med gymnasiet en tur i London.

Min storebror Craig havde spurgt om jeg ikke kom over, jeg havde straks sagt ja. Jeg havde hurtigt spurgt far om jeg måtte låne den helt nye Audi A5 cabriolet, han havde nikket og med et hvin, var jeg løbet ud af døren, med bilnøglerne i hånden og bare tæer, da de slidte converse var alt for komplicede til at tage på.

Bilens lædersæder brændte mod mine lår, hvor shortsene ikke dækkede. Jeg havde holdt i et lyskryds og ventet på at lyset ville skifte fra rød til grøn. Sveden var begyndt at pible frem på min pande. Lyset blev grønt og jeg satte speederen i bund, samt jeg ville tænde airconditionen.

Jeg skreg i det en lastbil kom susende imod mig, jeg vidste at løbet var kørt, i de få sekunder jeg havde, fik jeg nået at beregne, at lastbilen ville ramme i den modsatte side. 

Det gav et ordentligt ryk i bilen, jeg opdagede kort tid efter at bilen rullede rundt, samt den værste smerte jeg nogensinde havde oplevet, farede rundt i min krop, mine lunger stod stille, jeg kæmpede panisk for at få vejret. Det var det sidste jeg huskede, lige inden alt blev hvidt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...