Ulykkelige Kærlighedsbreve

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2014
  • Opdateret: 2 jan. 2014
  • Status: Igang
Dette er faktisk en Afgangsprøve jeg fik i 8 klasse. jeg fik 10 for den. Den handler om et billede. Det handler om en brud. Og da hun står i kirken klar til at blive gift, ser hun sin gamle forlovede som hun troede var død i krigen. Derefter begynder de at skrive breve til hinanden.

2Likes
0Kommentarer
1195Visninger
AA

1. Ulykkelige kærlighedsbreve

 

Den handler om et billede. 
Det handler om en brud. Og da hun står i kirken klar til at blive gift, ser hun sin gamle forlovede som hun troede var død i krigen. Derefter begynder de at skrive breve til hinanden. 

 

Kære: Svend

Jeg tænker på dig! Jeg tænker på dig hele tiden. Ord kan ikke beskrive hvor mange gange jeg har tænkt på os to. De tider vi har haft. Hvor meget jeg har grint sammen med dig. Bare tanken om at du var død gjorde mig så trist at ord ikke kan beskrive det!

Der er sket så meget, og jeg er sikker på at du tænker på hvor meget der er sket. Jeg vil prøve at forklare dig det i brevet her. Da jeg troede du var død var det som et mørkt hul inde i min krop. Jeg gik ind i en mørk og dyster tid. Det var ikke en mulighed at smile. Det var som at have mistet alt på en gang. Jeg havde ikke lyst til at leve mere. Jeg havde ikke lyst til noget som helst. Jeg prøvede alt. Jeg brugte mange timer på at gå lange ture i skoven og bare tænke. Men jo mere jeg tænkte, jo større var sorgen over dig. Jeg fandt ud af at jeg blev nødt til at holde mig selv travl. Jeg var fast besluttet på at hvis det ikke snart blev bedre så blev jeg nødt til at sige farvel til verden. Verdenen var ikke det samme uden dig! Uden dig var verdenen bare et mørkt sted som ingen gode mennesker kunne holde ud at leve i. Jeg begyndte at arbejde i en bager. Der arbejdede jeg  til 5 om morgenen og så indtil 10 om aftenen. det var hårdt men det var det der skulle til. Jeg tænkte ikke på hvor ulykkelig jeg var mens jeg var der.
men når jeg kom hjem var det store sorte hul der stadigvæk og sugede mig ned i det. Hver aften lå jeg i min seng og græd og overvejede om jeg ikke bare skulle gøre en ende på min verden. Så kom Lars. Han var den nye ejer af bageren. Han var sødere end den anden. Han behandlede os bedre. Han var den første der så min sorg.. han var den første der spurgte hvad der var galt. Da han fik det at vide hjalp han mig meget. Hver morgen kom han og hentede mig så jeg ikke skulle gå alene og hver aften fulgte han mig hjem igen. Han lavede morgenmad, frokost og aftensmad til mig fordi han kunne se at jeg sultede mig selv. Jeg er blevet så forfærdelig tynd. Når jeg græd så holdte han om mig, han hjalp mig. For en tid var alt godt. Dog tænkte jeg rigtig meget på dig, og du fyldte stadig det meste i mit hoved.

En dag da jeg var virkelig ked af det, spurgte han om han ikke skulle blive og sove hos mig. Jeg var så forfærdelig bedrøvet at jeg ikke kunne sig andet end ja tak til lidt selskab. Fra den aften af sov han hos mig hver aften. Han flyttede endda alle sine ting hjem i mit hus. For en tid, var jeg helt glad igen. Jeg tænkte selvfølgelig også stadigvæk på dig og mig, men det var ikke så slemt.
Men så skete det. Det der for alt i verden ikke måtte ske. Jeg blev gravid. Det var en katastrofe. Vi var ikke engang gift på det tidspunkt. Lars tog det ikke så tungt som jeg gjorde. Han sagde at jeg skulle blive hjemme. Ikke komme ud af huset. Jeg måtte ikke engang arbejde mere. Ingen måtte se mig. Og i alt hemmelighed fik jeg en lille smuk pige. Hun er nu et halvt år gammel og hedder Felicia. Hun var det lys der skulle til for at dække det sorte hul. Det gik godt de første par måneder. Men så kunne jeg ikke klare det mere. Jeg ville vise Felicia ud til verden. Hun skal ikke være fanget her resten af sit liv! Fortalte jeg Lars. Dagen efter friede han til mig. Så kunne der være lys for at vi en dag kunne få hende ud i verden. Vi giftede os her for et par uger siden, som du jo kunne se.

Jeg savner dig Svend! Jeg savner dig mere end du aner og bare at se dig gav mig en lyst til at løbe over i armene på dig og aldrig vende tilbage til Lars igen.
Men det kan jeg ikke. Ikke når han har hjulpet mig så meget igennem alt. Og jeg kan slet ikke forlade Felicia. Det ville ikke kunne lade sig gøre. Jeg må leve det liv jeg lever nu.. Selvom jeg måske drømmer om noget andet.

Jeg er glad for at du stadig er i denne verden. Det gør at det er meget nemmere at leve for mig.

Kærlig hilsen: Din egen Julie.

 

 

 

Kære Julie.

Jeg er glad for at du tog dig sammen til at skrive til mig, fordi jeg turde ikke selv gøre det. Men hvor er jeg glad for at høre fra dig. Og hvor er jeg glad for at høre at du er okay selvom det har været op ad bakke et par gange. Jeg vil allerførst fortælle dig om hvor forfærdeligt smuk du var i den brudekjole! Aldrig i mit liv har jeg set noget så yndigt. Jeg har ikke haft mulighed for at skrive til dig før nu, da det ville have været for farligt. jeg boede i hus sammen med 17 andre soldater. Huset blev bombet og der var kun 3 der overlevede. De var ikke i stand til at se hvem der var hvem, så alt vores familie og venner har jo bare fået at vide, at vi højst sandsynligt var døde. Vi blev sendt til London hvor vi blev beskyttet ekstra godt, det ville dog være for farligt at skrive til dig. Men hvor har jeg dog savnet dig! Jeg har ikke tænkt på andet de sidste 3 år. Det er umuligt at tænke på andet. Min sorg over at du nu tilhøre en anden, gør mig forfærdelig ulykkelig. Men jeg forstår det godt. Jeg forstår godt du ikke kan forlade dem. Felicia er et smukt navn. Jeg kan huske at vi snakkede om hvad vores børn skulle hedde. Vi snakkede om Felicia og Frederik. Både en dreng og en pige. Er det stadig det du ønsker?

For tiden bor jeg alene. Jeg bor på Christianshavn i København. Der er masser af skønne og smukke piger men ingen af dem lever op til dig. Du var pigen jeg aldrig fik. Den pige jeg har ventet på hele mit liv. Men du bliver aldrig min. Du bliver aldrig nogensinde hende, jeg kommer til at følges med hele vejen gennem livet, og du har ingen ide om hvor forfærdelig trist jeg bliver, af at tænke på det.

Jeg er glad for at du skrev. Jeg er glad for at du er er okay. Jeg er glad for at du har det godt.

Jeg håber af hele mit hjerte at dig, Lars og Felicia kommer til at leve et langt og lykkeligt liv sammen med hinanden.. Du var min glæde Julie. Nu vil jeg rejse ud for at finde noget nyt der gør mig glad. Jeg vil rejse ud og se verden! Der er så forfærdeligt meget jeg har lyst til at se. Jeg ville ønske du vil tage med mig, men det kan du ikke. Det er derfor jeg mener vi nok ikke burde skrive til hinanden igen. Det er på tide vi kommer over hinanden, vi har hvert vores liv nu. Men jeg ønsker dig og din familie hel og lykke med livet!

Kærlig hilsen: Din Svend. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...