But... I am just Carrie

Resumé: Carrie er en helt almindelig 16 årig pige, men efteråret er kommer og har bragt en mystisk dreng med sig. Carrie's liv bliver nu ændret med høj fart, og der er ikke noget at gøre for at stanse det...

2Likes
0Kommentarer
246Visninger
AA

1. Et syn

Der, der var han. Ian Dallas Smith Thomsen. Med hans let pjuskede hår, og blå glimtene øjne. Der stå han kun tre skabe væk fra hendes. Den mest populære, selvsikre, sexede dreng på skole. Det var ham, Carrie skulle være sammen med rasten hendes liv, vis han bare lige viste at hun fandtes.

" Hvad syntes du, Carrie.... Carrie hørte du overhoved hvad jeg sagde?!" :det var Rachel der talte.

"Øøøhh hvad" spurte Carrie fraværende, og strøg en vildfaren blondt hår lok om bag øret.

"Amen du er jo umulig" sagde Rachel irriteret, med en hånd i siden.

"Det må du undskylde, jeg var lige.. Lige meget. Hvad var det du sagde?"

"Jeg spurte hvad du skulle efter skole, fordi nogle af os tager ned på Rick's dainer, vil du med?"

"Det ved jeg ikke, jeg har tonsvis af lektier for" sagde Carrie. Hun kiggede sig omkring. Scarlett og hendes håndlangere eller så kaldte venner: Dina og Nina, var i gang med at kritisere deres krop. Carrie syndets ikke der var nået decideret gjaldt med dem. De havde alle tre pæne kvindeligeformer, store bryster og brede hofter, som Carrie aldrig ville få. Men indenunder dette ydre lå de mest selvoptagede, manipulerende, piger på hele skolen.

"Men Care du bliver nød til at komme, Cameron skal med og han er så lækker!" Rachel udstødte et langt, længselsfuldt suk."Har du hørt ham spille bas? Det går lige i hjertet" sagde hun, og tog sine hænder op til brystet. Med det brød begge piger ud i latter.

"Hvad er det der er så sjovt?" spurte en velkendt skikkelse, lidt der fra. Carrie genkende ham med det samme på det mørkeblonde hår og de jade grønne øjne - Noah. Hun satte i løb, og omfavnede ham. Hendes bedste ven, og hendes ældste. Som hun ikke havde set i årevis. 4 år for at værre præcis. Han var blevet langt højere siden 6. Klasse, og langt mere bed skuldret. Nu gik Carrie ham til næsen, og hun var ellers rimelig høj. De slap først hinanden da Rachel rømmede sig.

"Ja, slevfølgelig Noah det er Rachel. Rachel, Noah." sagde Carrie, og håbede at hendes kinder ikke var helt røde. Rachel ragte sin tynde feminine hånd frem og sagde:"Rachel Elizabeth Matthews" Han tog den.

"Noah"

"Skal du gå her? På skolen mener jeg"spurte Carrie nysgerrigt

" Ja, min mor og jeg er lige flyttet ind i en lejlighed inde i byen, her over sommeren."Carrie's smil blev bredere og bredere for hvert ord Noah sagde "Når er det okay eller er det okay"

" Det er fantastisk, har du fået dit skema? Hvad skal du havde næst?"

"Matematik med mrs. Darre" sagde Noah, og rakkede Carrie hans skema. Men i det hun tog det besvimede hun, eller sådan føles det i vært fald. Hendes syn begyndte at flimre og det føltes som om hun var blevet slået i hovedet med en mursten. Et øjeblik efter slår hun øjnene op, og hev efter vejret. Hendes hovede gøre ondt det samme gøre hendes haleben. Hun kiggede sig omkring, hun sad på en skov bunden , med nøgne træ kroner over hovet, og brune blade omkring hende. Hun havde en rubinrød kjole på med korset og hele molevitten. I det fjerne kunne Carrie høre hestehove og menneske skrig. Der var et orange skær på den midnats blå himmel. Brand. Tænkte hun med det samme. Carrie rejste sig op, kun for at opdage en dreng i en åbenstående skjorte og løse bomuldsbukser. Hans ansigt var skjult bag sit skulder lange krøllede hår, han var høj og velbygget og stod med en kniv i den ene hånd og er død ravn i den anden. Carrie satte hånden op til munden og skriger.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...