But... I am just Carrie

Resumé: Carrie er en helt almindelig 16 årig pige, men efteråret er kommer og har bragt en mystisk dreng med sig. Carrie's liv bliver nu ændret med høj fart, og der er ikke noget at gøre for at stanse det...

2Likes
0Kommentarer
247Visninger
AA

2. Det ukendte

Care vågnede i Rachels skød med halvdelen af skolen i en cirkel omkring hende. I cirkel stod inspektør Martin ,en lille tyk med med gråt hår og gedeskæg, og snakkede med Noah. Carrie gik ud fra at de snakkede om hende. Rundt omkring hende hørte hun at folk mumle "Er hun okay?", "Hvad skete der?" Selv en sagde "Jeg tror ikke en gang der er sket noget, hun gjorde det jo bare for af få opmærksomhed". Pludselig tog Rachel hendes hånd og gav den et lille og blidt klem. Carrie sætter sig op og en voldsom kraftig hovedepine ramte hende som en knytnæve lige på kindbenet. Care tog sig til hovedet og mærkede et par store maskuline hænder der lukkede sig om hendes skuldre for hun ikke falder til jorden igen. Hun kiggede op og møder et par bekymrede, men stadig farlige mørkebrune øjne. "Rolig nu engel, du skulle nødig besvime igen" hans stemme var blid som en sommerbrise mod hendes øre. "Lad os tage ned til sygeplejersken og få dig tjekket"

 

Carrie nikkede. Han tog hans arm ind under hendes knæ og løftede hende op. Carrie tog sin arm rundt om den ukendte drengs hals, og følte sig mere tryk ind hun nogen sinde har gjordt. Hun lukkede øjnede og lod sig bære hen til sygeplejersken ad de muskuløse arme. Carrie måtte havde været faldet i søvn på vej til sygeplejersken Marta's kontor, for da hun slog øjnene på lå hun og kiggede op i det hvide loft der både måtte havde været malet lyseblå og babygul, men de fleste steder havde malingen givet op og efterladt et bart hvidt gibsloft. Hun kiggede ud af vinduet og så en kuld sort ravn magen til den i hendes syn.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...