Broken /Larry One shot/

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2014
  • Opdateret: 2 jan. 2014
  • Status: Igang
Harry og Louis har indrømmet deres følelser, dog ved de at de ikke kan være sammen. Så Louis beslutter sig for at rejse væk for en stund, men kommer tilbage til en ubehagelig overraskelse.

4Likes
3Kommentarer
322Visninger
AA

3. How could you leave me?

Efter at mig og Louis havde indrømmet vores kærlighed for hinanden, tog jeg væk. Jeg var en kujon der stak af fra problemerne. Sådan var det også da jeg var lille, når jeg ikke gad at skændes med Gemma gemte jeg mig i mit skab i en times tid. Åh Gemma, gad vide hvad hun vil sige om min beslutning, hende der havde passet på mig og støttet mig gennem alt. Jeg vil slet ikke tænke på hendes reaktion, da det blot vil gøre mig endnu mere udmattet efter den lange flyvetur fra Tyrkiet. Latterligt ikke? Jeg tager ned til de varme lande, mens at drengen jeg elsker bliver efterladt alene til hans tanker. Hvilket blot gør mig til en endnu større kujon. Kujon, kujon, kujon og atter kujon. Tænk at Louis, min Louis kunne blive forelsket i sådan en som mig. 

I Heathrow lufthavn var der hundrede vis af fans, hvilket var en del i forhold til at jeg kun havde været væk i to uger. Men som Modest! Manegement havde sagt, var jeg åbenbart fansenes favorit. Det er næsten morsomt at der er så meget vores fans ikke ved, de ved jo ikke hundrede procent at mig og Louis er "forelskede", nej, ikke morsomt men nærmere sørgeligt at de bliver holdt for nar. Hvad ville der ske hvis de vidste hvad skete bag murene? Hvad hvis de vidste hvor brugte drengene og jeg følte os? Og så falske? Jeg føler mig ikke som en musiker mere, jeg føler mig som en skuespiller der skal spille rollen som den perfekte charmerende "Harry Styles", jeg ville ikke mere. Jeg vil hjem til Louis og fortælle ham sandheden om hvor meget jeg elsker ham og sandheden om at jeg ville forlade One Direction hvis jeg kunne. Jeg vil ikke forlade bandet på grund af drengene - Da jeg elsker dem for højt!, jeg vil forlade bandet for at kunne være mig selv igen, stifte en familie - måske med Louis? Jeg vil slå mig ned i lejlighed, få et normal arbejde og en mand jeg kunne kysse når jeg kom hjem. Det er mig, den virkelige Harry Styles.

 

 

 

Jeg har været alene. Alene i mine tanker i ugevis, hvilket resulterede ar både i sjælen og på mine håndled. Jeg ved ikke bedre end det. Jeg har brugt ugerne på at tælle. Tæller hver eneste tanke, tælle hver eneste tårer og ikke mindst hvert eneste sekund Harry ikke kom ind af døren. Drengene havde været forbi et par gange, men til sidst stoppede de med at komme. Jeg havde ikke besøgt et online medie, udover Youtube for at se på de såkaldte "Larry Stylinson" videoer, som kun bragte tårer og endnu mere ensomhed med sig. Jeg ved ikke hvad der er tilbage. De fleste fans vil hade os hvis vi springer ud, min familie vil nok være skuffet, eftersom de tror at jeg er fuldkommen forelsket i Eleanor og omvendt. Det vil være nemmere bare kunne flyve langt væk. Det vil være nemmere at have ens navn på en tyk sten klods på en kirkegård, velvidende om at jeg ikke kan skabe flere ulykker. Selvmords tanken har været meget i mit hoved på det sidste, hvis jeg skal være ærlig. For ærlig talt, lyder det ikke fristende? Harry vil jo alligevel kom hjem på et tidspunkt, indrømme at det han sagde var en fejl og finde sig en kvindelig kæreste. Det kan jeg ikke lade ske. Bare det at forestille sig det er som tusind knive mod ens hjerte. 

Jeg havde det hele klar. Sovepiller, sedlen til Harry med det simple ord "Undskyld" og en varm seng. Præcis som jeg har drømt om det. 

Jeg er klar til at flyve bort i natten.

 

Jeg var endelig vendt hjem, klar til at fortælle ham det hele, da han lå der i sengen og lignede en engel. Ved siden af ham stod et tomt pille glas, et gammelt billede af os samt et lille papir "Undskyld" var der skrevet med den smukkeste skrift. Er det forkert at jeg ikke er sur? Er det forkert at jeg ikke er trist? Jeg er ikke trist, fordi jeg vil snart være med ham igen. Jeg vil kunne røre ham, kysse hans kind uden at nogen vil kunne gøre noget. 

Med mit eget pilleglas, lagde jeg mig ved siden af ham i sengen og lagde dynen over mig. Jeg åbnede det mellemstore glas, tog det op ved mine ellers så tørre og farveløse læber, og sank. 

Det var som en rutsjebane op mod himlen, der i hurtigt fart fik sat mig af på en svævende sky. Der stod han, og lignede den engel han var. Da han vendte sig om langsomt, blev mit smil større, samtidig med hans eget.

"Harry?"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...