Nothing like us - 1D- JB

Vi kender alle sammen Eleanor Calder, men kender vi nu også hendes lille søster og Eleanors Hemmelighed? Eleanor er som sagt sammen med Louis Tomlinson fra det verdens berømte Boyband One Direction, men er det ægte kærlighed for hende eller noget hun gøre for at få en anden til at lide for noget pigen havde gjort en gang? Er det hævn? Hvad ville der ske hvis Louis fandt ud af Eleanors hemmelighed? 18 årig Elena Calder søster til Eleanor Calder længtes efter sin søsters kærlighed, men da Eleanor kun giver hende det kolde skuldre bliver det for meget for deres forældre. De vælger så at sende Elena ned til Eleanor så hun kan tilbringe tiden med hende og drengene fra 1D. Ville alt gå godt eller ville uventet følelser blomster frem i Elena til en af drengene? og ville søstre genforenes? Følg med i Nothing like us med Kærlighed, sorg og drama

6Likes
10Kommentarer
843Visninger
AA

3. Never!!!

 

 

 

Elenas Synsvinkel

 

 

 

 

”Mor for fanden, det ville hun aldrig gå med til” sagde jeg og trampede ned på gulvet, selvom jeg var lige blevet 18 opførte jeg mig altid som et barn, ifølge min mor.

”Elena, du skal, det er der ikke noget at diskuter om”

”Jeg gøre det ikke, du ved jo hvordan hun har det med mig” sagde jeg vredt, hun kunne ikke forstå noget, det var som om alt hvad jeg sagde var hun ligeglad med.

”Jeg har sagt at i skal til at blive venner igen, hun er tros alt din søster” sagde min mor.

Jeg rystede på hovedet, og kunne mærke tårende presse sig på, jeg havde hørt mor og Eleanor snakke, mor måtte tvinge hende til at hun sagde ja, og det tog 4 time. Og det er bogstaveligtalt.

Jeg kiggede på min mor igen. Og var lige ved at komme med et men, men hun nåede at komme føre.

”Ingen men, du skal af sted.”  sagde hun som om hun havde læst mine tanker.

For fanden

Hun ødelægger mit liv

Ahhhh….

”Gå så op og pak, du tager toget der hen, og den køre om 20 minutter” sagde hun.

Jeg trampede op af trapperne, for at gøre det tydeligt for hende at jeg var så meget imod det.

Jeg havde hurtigt pakket alt det nødvendig, og nåde lige at gøre mig klar. Jeg gik hen til døren og råbte et hurtigt farvel, inden jeg skred.

Jeg var sur, eller rasende

Men jeg kunne intet stille op.

 

                                                              ####

 

Jeg var lige kommet ud af toget, og kiggede mig omkring, men fik ikke øje på nogle. Hvor fanden var hun henne?

Jeg var bange for at se hende, det gjorde mig virkelig nervøs, for jeg viste hvad hun ville gøre hvis hun så mig, men det jeg var allermest bange for det var at se Louis.

Bare at tænke hans navn fik en gys igennem min krop.

Jeg vendte mig om da jeg mærkede en hånd på min skuldre. Men det syn der viste sig gav mig et chok, og mit hjerte dunkede i mit brøst.

Louis

”Hej, Elena” sagde han med et skævt smil, jeg nikkede som svar, men kiggede hurtigt væk for at kigge efter Eleanor.

”Hun kom ikke” sagde han, da han opdagede jeg kiggede efter hende, inderst inde vidste jeg godt at hun ikke ville komme, men det gik alligevel ondt at høre det. Jeg kiggede ned, men da jeg kunne mærke tårende skyndte jeg mig at gemme mit ansigt i hænderne, jeg vidste ikke hvorfor jeg reagerede så voldsom, men det gjorde jeg.

Louis lagde hurtigt armene om mig, og med det samme følte jeg mig tryg.

”Kom” sagde han. Og smilede opmuntrende til mig. Louis vidste godt at der var sket noget, men han vidste ikke helt præcis hvad, og det var jeg glad for.

Vi gik ud af tog stationen, og ind i en sort bil.

”Så hvordan går det” spurgte Louis, efter jeg var standset med at græde

”Fint nok” svarede jeg, og kiggede ud af vinduet.

”Det ser ikke sådan ud” svarede han, og kiggede undret på mig,

”Helt ærlig Louis, min søster har ikke talt til mig i 2 år, og så synes du jeg skal være glad” svarede jeg skrapt, selvom det ikke var min mening.

”Easy tiger” sagde han, og kiggede på vejen igen, han var standset men ikke foran deres lejlighed, men foran en lille butik.

”Hvad skal du have” spurgte han, og vendte blikket mod mig, jeg rødmede, og skyndte mig at vende blikket.

”En smoothie med chokolade og bananen smag” svarede jeg efter jeg havde tænkt mig om lidt, han nikkede og gik hen for at købe en til os, inden jeg kunne nå at finde min punge frem.

Da han kom tilbage, med vores smoothie, rakte jeg ham pengene, men han slog min hånd væk.

”Jeg giver” sagde han med en smil på læben. Jeg træk kort på skuldrene, inden jeg svarede

”Det må du selv om” jeg kiggede spøgende på ham, da han ikke havde startet bilen.

”Hvad?” sagde jeg da han blev ved med at betragte mig, det træk i hans læber inden en skæv smil fandt frem, som fik min hjerte til at springe et slag over.

”Du ligner Eleanor rigtig meget” sagde han, hvilket fik mig til at stivne. Jeg kiggede hurtigt ned på mit skød.

Det sagde han bare ikke

Bare ved at sige Eleanors navn fik mig til at græde

Men jeg gjorde det ikke, jeg græd ikke

Jeg bed mig selv i læben

Louis rømmede sig, og tog fat i min hage og vendte den så jeg igen fik øjnekontakt med ham.

”Hvad er der med dig og Eleanor?”

”Ik noget” svarede jeg, lidt for hurtigt, han rynkede brynene

”Der er et eller andet, men vær gang jeg spørger Eleanor, griner hun bare ad det og sige der er slet ikke noget, men jeg er ikke dum” sagde han og kiggede på mig som om jeg ville give ham svaret.

Det kan du tro om

Min mund er lukket med syv segl

Og en bananen

Okay det lød forkert

Glem det

Men hvis bare jeg kunne sige det, men hvis jeg gjorde ville jeg for Eleanor til at ligne en Bitch selvom det var mig der var det.

Eller faktisk mig selv til at ligne en Bitch, nu hvor jeg tænker over det. For Eleanor har ikke gjort noget forkert.

Bortset fra en ting.

Men det kan jeg ikke fortælle.

Ja

Jeg kaldte mig selv en Bitch, for det jeg havde gjort mod hende.

”Det er virkelig ikke noget” sagde jeg og skar en grimasse.

”Jo der er, ville du ikke nok fortælle mig om det” spurgt han bedende.

Nej det ville jeg ikke, for ved du hvad Louis du snakker for meget

”Tak, det var lige den svar jeg spurgt efter” sagde Louis vredt, og vendte sig om for at starte bilen

Hvad?

Sagde jeg det højt

Åh..nej

”Louis, det var ikke det jeg mente” sagde jeg, og kiggede på ham

”Hvad mente du så” spurgte han, og kiggede på mig.

”Ville du ikke nok forstå at jeg ikke kan fortælle dig det” svarede jeg og kiggede opgivende på ham. Endelig nikkede han, og smilede igen.

”Tak” sagde jeg og smilede igen.

Vi sad lidt i stilhed, inden jeg brød den

”Såååå… hvordan går det med dig?” spurgte jeg og sendte ham et smil.

Han kiggede hurtigt på mig, og gengælde smilet inden han atter vendte opmærksomheden mod vejen.

”Fint, Eleanor kan godt være lidt irriterende nogle gange, men ellers er det fint nok”

”Ja, om hun kan” svarede jeg og lo, men min latter standsede hurtigt, da jeg huskede at hun ikke snakkede til mig, og en stik af savn brændte mig.

Jeg havde brug for min storesøster.

Jeg savnede hende, så meget.

Louis standsede bilen, og vi gik begge to ud, han tog min kuffert fra mig, og begyndte med at gå hen mod den kæmpe store lejlighed.

Jeg sukkede for derefter at følge efter ham.

”glæder du dig til at se hende igen?” spurgte han, men fortrød det med det samme, det viste hans øjne.

”hmm..” svarede jeg trist

”Undskyld Elena, jeg taler før jeg tænker” sagde han

”huh..det vidste jeg godt” sagde jeg, og lo men skyndte mig at tage et skridt væk inden hans hånd ramte mig,  og lo af hans mærkelig bevægelse.

Louis stirrede ondt på mig

”Det kommer du til at fortryde” sagde han, og tog fat i mit liv for at svinge mig rundt.

”Stop” råbte jeg men det var svært, da jeg lo så meget, med en hurtigt bevægelse fik jeg mig væk fra Louis.

Han smilede til mig før, han tog et par nøgler frem og låste op.

”Så er vi her” råbte Louis, og med det samme kom 4 drenge hen imod os med et stort smil på læben.

”Så det er Elena” sagde ham med krøllerne, som helt sikkert var Harry, De gik alle sammen hen til mig og gav mig en kram.

Som seriøst overraskede mig.

Hello

I kan da ikke bare kramme mig

Tænk vis jeg var sådan en pige der bed, eller lugtede dårligt?

Måske endda en væsen der kunne mase jer?

Nå men det var jeg heldigvis ikke

Huh..

Vi gik ind i stuen, og jeg kiggede mig omkring. Lejligheden så meget normal ud, to kæmpe læder sofa, og en fladskærm.

”Eleanor, kommer snart hun skulle lige købe noget” sagde Niall nervøst, Jeg havde godt regnet det ud, så jeg trak på skuldrene.

”Skal jeg vise dig dit værelse” spurgte Louis, og jeg nikkede hurtigt.

Jeg kom til en normal værelse, med en dobbelt seng, skrivebord, fladskærm og et toilet, og skab.

Hele værelset var blåt og hvidt mine yndlings farve.

Mon det var Eleanor der havde valgt det?

Jeg vendte mig mod Louis for at spørger da jeg hørt en stemme, som jeg havde savnet.

”Eleanor” hviskede jeg

 

 

 

 

 

Endelig kom der et Kapitel ;)

og undskyld hvis det tog så langtid ;)

Håber i gider kaste en like ;)

eller kommenter, det ville betyder virkelig meget <333

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...