Justin Bieber - Scooter Brauns Niece 1

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2014
  • Opdateret: 18 jun. 2014
  • Status: Færdig
Mange ting er sket mellem Justin og Willow igennem det lange forløb som både venner og kærester. Dog er status for dem ikke lige i top, og det er absolut ikke godt for deres forhold, som er godt på vej til at smuldre. Willows forældre dør i en flyulykke og hun må træffe nogle svære beslutninger. En af beslutningerne går på at rejse tilbage til Canada, for at starte en normal hverdag op igen, men hvor nemt det bliver, er der ingen der ved. Specielt ikke, når Justin får en ny kvindelig danser, som kommer til at skabe en helt masse problemer mellem Justin og Willow. Holder deres forhold, da ingen af dem går ind for langdistanceforhold? Og hvad mon der sker mellem Justin og den nye danser? ((Læses på eget ansvar))

143Likes
113Kommentarer
10472Visninger
AA

10. 8.

Willow's point of view

 

”Willow, har du hørt, jeg skal have en ny danser?” spurgte Justin pludseligt. ”Eh, nej, den detalje har du vidst lige glemt at fortælle mig, lille Justin.” svarede jeg, og satte mig på en stol blandt tilskuepladserne, da vi var til prøve i den arena vi lige var ankommet til.

”Hvornår starter han?”spurgte jeg, og fik med det samme Justin opmærksomhed. ”Det er en pige, Willow.” svarede han og sukkede kort. ”Nånå, JUSTIN.” Jeg rullede kort øjne af ham, og gik ud for at finde Scooter.

”Scooter!” råbte jeg, da jeg pludselig fik øje på ham. Han stod og snakkede med en, jeg kunne bare ikke genkende personen. -Måske bare en som arbejde i arenaen. ”Hvad så, Willow?” spurgte han, da han havde vendt sig mod mig. ”Jeg skal snakke med dig – under fire øjne og ører!” svarede jeg, og smilede kort til ham. Han lavede thumps up, og sendte mig to fingre, som tegn på, at han nok bare ville finde mig, når han havde snakket færdig med personen, som han jo snakkede med.

Jeg valgte derfor, at gå ud i bussen for at slappe lidt af. Da jeg kom udenfor, fyldte en masse pige skrig mine ører – Beliebers, eller for den sags skyld, Jillowers. Haha, ja. Vi havde også fået tildelt et navn, ligesom Justin og Selena havde heddet Jelena.

”Willow! Må vi ikke få et billede?!” blev der skreget rundt omkring. Jeg nikkede, og gik først hen til indhegningen til højre.

”Willow!” råbte en pige, som samtidig stod og græd. ”Hej.” smilede jeg til hende, og hun skreg op, og græd endnu mere. ”Hey, rolig. Hvad hedder du?” spurgte jeg hende, og smilede. ”Emelie, men alle mine veninder kalder mig bare for Em.” svarede hun, og trak været dybt, for at snakke ordenligt. ”Hej Em. Nu er vi veninder.” sagde jeg, og blinkede til hende. Tårerende samlede sig i hendes øjenkrog, og en blev hurtigt til flere.

”Vil du have et billede?” hun nikkede ivrigt med sit hoved. Hun rakte mig sin mobil, og jeg tog den ud af hendes rystende hånd. ”Smiiiil!” hvinede jeg, så jeg fik hende til at smile. ”Årg, hvor er vi søde! Jeg sender det lige til mig på Twitter!” sagde jeg, og begratede vores billede. ”Men du følger mig ikke..” svarede hun, og kiggede ned. ”Det må vi jo hellere ændre.” jeg blinkede til hende, og flere tårer røg ned af hendes kinder. ”Hey, rolig. Det er okay.” smilede jeg til hende.

”Her, skriv dit twitternavn!” jeg rakte hende min mobil, og hun skrev sit navn. Jeg læste hurtigt hendes seneste tweet:

@emeliebelieber: ”waiting outside the arena.. I hope I will see my lifesavers @justinbieber and @willowbraun ilysm”

”Awwe.” sagde jeg kort, og trykkede på RT og FAV, og derefter trykkede jeg follow.

"Så sweety! Husk og send det, jeg syntes vi var søde!" jeg gik videre, men kiggede hurtigt tilbage på Emelie, som var ved at blive trøstet af hendes veninder.

Da jeg havde fået taget en masse billeder, og skrevet autografer, til en masse fans, måske over 100, for jeg havde da gået rundt herude okay længe, og gjort det.

”Willow!” lød det henne fra døren, hvor jeg vendte min opmærksomhed hen mod. ”Hey Scooter, har du tid?” råbte jeg, da pigerne igen skreg, fordi Scooter kom. ”Ja, lad os gå ind i bussen og snakke.” svarede han, og gik mod bussen. Jeg tog lige de sidste billeder, og gik derefter hen i bussen.

Jeg lukkede døren, og satte mig ved siden af Scooter, som lå i sofaen.”Hvad så mus?” spurgte han, og smilede til mig. Jeg sukkede kort og svarede: ”Hvorfor har ingen fortalt mig om den nye danser?” jeg kiggede afvente på ham, da jeg kunne fornemme han skulle tænke over sit svar. ”Jo ser du. Justin undlod nok at fortælle det, pga. at det er en kvindelig danser.” svarede han. ”Og? Det er da ligegyldigt om det er en kvindelig danser! Jeg vil da gerne vide det!” svarede jeg spydigt igen.”Hey, stop det der. Snak dog med ham så? Jeg kan ikke tænke og tale for alle i dette crew!” sagde han surt igen. ”Undskyld..” sagde jeg stille. ”Det er okay. Han frygtede nok bare at du ville blive sur over, at det var en pige.” sagde han, og kiggede op på mig. ”Det eneste jeg er sur over nu, det er da, at han intet har fortalt mig om det.” svarede jeg, og sukkede.

”Hey, Willow.. Hvad sker dig med dig og Justin for tiden? I virker lidt som to der kunne rive hovederne af hinanden?”

”Mhhh, jeg tror bare vi har været for sammen for længe – altså bare sådan, vi er aldrig væk fra hinanden, vi er altid sammen. Vi har ikke rigtig prøvet at savne hinanden sådan rigtigt.” svarede jeg. ”Vil du hjem lidt? Du kan bare tage min lejelighed.” spurgte han, og smilede til mig. ”Hvad skal jeg dog lave der så? Jeg går jo ikke i skole længere, jeg er jo en del af crewet.” sagde jeg, og kiggede ud på de flere hunrede fans der stod udenfor. ”Du kunne begynde i skole? Få dig en omgangskreds, nogle venner. For crewet bliver nok kedeligt på et tidspunkt.” sagde han, og sendte mit et skævt smil. ”Så vil jeg altså have en lejlighed i Canada, for det er der jeg passer ind – ikke i Atlanta! - men jeg vil gerne tænke lidt over det, og snakke med Justin om det.” svarede jeg.

”Snakke om hvad?” lød det fra døren, og der stod selveste Justin Bieber. ”Hey...” sagde jeg kort. ”Hvad skal vi snakke om?” spurget han igen, og skod sine øjenbryn op. ”Jeg lader jer være lidt alene.” sagde Scooter, og kig ind i et andet rum i bussen. Justin satte sig der, hvor Scooter havde siddet, og spurgte: ”Hvad skal du snakke med mig om?” Jeg sukkede kort, og sagde så: ”Jeg overvejer at tage tilbage til Canada for en stund.” Justin kiggede bare koldt på mig. ”Okay.” svarede han. ”Okay? Er 'okay' virkelig det eneste svar du kan komme med?” spurgte jeg, og blev egentlig lidt halv irriteret på ham. ”Hvad vil du ellers have jeg skal svare?” spurgte han koldt, is koldt. ”Du kunne eventuelt komme med din mening omkring det?” svarede jeg flabet igen.”Jeg har ikke rigtig en mening om det.”

”Så du har ingen mening om, at din kæreste tager hjem, i stedet for at være sammen med dig?” spurgte jeg, inderst inde blev jeg virkelig ked af det, fordi han fik det til at lyde som om, at han ikke elskede mig længere. ”Hvis det er det du vil, så er det vel det du skal gøre?” svarede han. ”Justin, det er forhelvede ikke det jeg vil, men det er det eneste rigtige at gøre lige nu!” svarede jeg ham, og hævede min stemme. ”Det eneste rigtig? Så du mener, at det eneste rigtige er, at forlade mig her, også tage tilbage til Canada?” spurgte han, og hævede sin stemme, ligesom jeg hævede min. ”Nej, det mener jeg ikke. Men jeg bliver nød til det!” okay, jeg var virkelig på randen til at tude, kunne han dog ikke bare forstå det?

”Hvorfor bliver du nød til det så?” han ændrede sig igen til helt kold og kynisk. ”Fordi Justin, vores forlod skal ikke ende sådan her? Det skal ikke ende med, at vi to sidder og diskuterer dag ud og dag ind!” sagde jeg, og den første tåre fandt vej ned af min kind. ”Willow, sådan er vores forhold jo allerede!” svarede han, og kiggede kort på mig, og væk igen. ”Så du vil have det hele skal stoppe nu?” spurgte jeg, og den ene tåre blev til mange, rigtig mange!

”Nej Willow, det er ikke det jeg ønsker, men måske er det vare det eneste rigtige lige nu.” sagde han, og fik også tåre i øjnene. ”Justin, denne diskussion skulle ikke være på, at vores forhold skulle stoppe. Men da jeg snakkede med Scooter, spurgte han, hvad der var med os, for vi lignede nogen som ikke kan klare synet af hinanden længere.”

Han kiggede på mig, og en tåre trillede ned af hans kind .”Willow, jeg elsker dig, tvivl aldrig på det.” sagde han, da jeg skulle til at fortsætte. Jeg sendte ham et lille smil, og fortsatte: ”Vi er bare nød til at prøve at savne hinanden, vi er nød til at komme lidt væk fra hinanden, for at finde ud af, at vi rent faktisk betyder noget for hinanden, for sådan virker det ikke til nu. For nu er vi bare ved at drive hinanden til vanvid. Vi skal være væk fra hinanden lidt.” Jeg lagde min hånd på Justins, men han flyttede hurtigt sin, og rejste sig op. ”Det kan jeg ikke. Jeg kan ikke undvære dig – og crewet kan ikke undvære dig!” udbrød han, og så på mig med røde øjne.

”Justin, jeg skal have nogle venner, jeg kan ikke kun leve med de samme mennesker resten af mit liv? Jeg tager tilbage til Canada om to dage, også må vi se hvad der skal ske. Om jeg skal med på tour igen, eller om jeg bare skal være din kæreste som lever i Canada, imens du rejser rundt.” Jeg rejste mig, og gik hen til ham, kyssede ham blindt på kinden, og gik ind på vores værelse. Jeg lukkede døren bag mig, og kunne ikke holde det inde længere. Jeg brød hulkende sammen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...