The Hunger Games - Burning up (1)

Jeg har valgt nummer 1. Peeta og Katniss mister kontakt efter at have været med i The Hunger Games, indtil de blive kontaktet og bliver tvunget til at være ambassadører for The Hunger Games og skal træne de unge i distrikt 12. Katniss har ikke helt glemt Peeta eller kysset. I alt den tid Peeta og Katniss har været væk fra hinanden er Peeta blevet torturret og pint hjemme fra, men vil ikke snakke om det. Katniss og Peeta skal træne to børn fra en lille fattig landsby ligesom Katniss og Peeta. Deres navne er Zoey og Tyrion. Katniss og Peeta bliver tættere og begynder at løsne op for hinanden i mens de træner Zoey og Tyrion.

24Likes
22Kommentarer
2957Visninger
AA

11. Kapitel

it's not important to win, if the victory means nothing to you - Leonora (Popcorncookies)

Jeg regnede med det var sidste dag i dag, med hele spillet. De to sidste tilbage var Tyrion og en anden dreng fra distrikt 11. Jeg vågnede op ved siden af Peeta, han lå selvfølgelig med hovedet til venstre og snorkede lidt. Jeg prikkede ham på næsen. Han blinkede et par gange og så på mig.

"Hej" sagde jeg og rødmede.

"Hej" svarede han. Han kyssede mig let på panden og gabte. Han rejste sig fra sengen og gik over mod bordet, hvor hans T-shirt lå. Selvom jeg faktisk fortrækker ham uden. Jeg rejste mig også fra sengen og gik over mod ham. Jeg bandt blidt mine arme omkring ham og puttede mit hoved i hans brystkasse. Haymicth råbte højt inde fra stuen.

"Det starter"

Vi løb begge ud i stuen og kiggede på tv'et. Tyrion var beskidt og havde blod over det hele. Jeg satte mig ned ved siden og Haymitch og hvilede min albue på mit lår. Han løb rundt i hele skoven som en forvirret lille dyr. Jeg tror han hørte ham den anden tæt på, da han trak en pil frem og satte den i buen. Han gik ned i knæ og forsøgte at gå let og lydløst over det klamme blade. Jeg holdte en hånd op til mundnen. Og han så ud til at have ret, den anden var tæt på. Tyrion ramte ham lige i brystkassen, med en af hans spidse pile. Tyrion bankede ned på knæene og lod en tåre glide ned af hans kind. Kanonen lød og en stemme fortalte:  

"Tyrion Surak vinder af dette års Hunger Games, Tillykke. Du har vundet din fridom"

Jeg lettede op og mærkede et smil på mine læber. Vis blev straks impoteret ned til det sted vi skulle se Tyrion inden han skulle stå overfor præsident Snow og alle de andre, med et smil. Tyrion kom gående ud af fra en elevator. Hans øjne var røde og han tøj var fyldt med blod. Han gik direkte over i mod mig og smed hans bue ned på jorden, så den knækkede.

"Jeg dræbte otte mennesker" sagde han og snøftede.

"Jeg...." sagde jeg, men blev afbrudt.

"jeg dræbte otte uskyldige mennesker, nogle ældrer end mig, nogle yngrer end mig. Jeg så min lillesøster dø. Jeg stod lige der, jeg stod og så min lillesøsters lys gå ud i øjnene på hende. Og det værste er ikke engang at jeg så en person slukke lyset, jeg dræbte hendes morder og så også hendes lys gå ud. Jeg kiggede dem lige i øjnene. Jeg sad vær aften oppe i et træ, bedte til at en kunne dræbe mig, at alt kunne få en ender, og alligevel ikke. Jeg passede ikke på min lillesøster, jeg lod hende dø. Jeg sigtede efter månen og fik den også, men ærlig talt hvad nytter det at have en måne, når der er en million stjerne jeg hellere ville have haft. Min lillesøster" sagde han og lod en tårer glide ned fra øjet og ned på hans sko. Han tog pilene i hånden og knækkede dem over.

"Jeg ved ikke engang om jeg kan klare det. Katniss, jeg overlevede men hvorfor føltes det stadig som om jeg er død?" spurgte han og snøftede. Jeg krammede ham og lod også mine tårer glide ned af kinderne. Jeg havde så ondt af ham. Jeg havde lyst til at sige at skulle nok gå, men det ved jeg ikke engang om det ville. Tyrion fik vasket sig og fået et jakkesæt på. Peeta og jeg havde også fået det finnere tøj på og gik nu mod festlokaelt hvor præsident Snow ville holde sin tale om den nye vinder. Tyrion kom gående stille og roligt ind, lige foran os. Mange klappede ham på skulderen, og andre tog i ham, nok derfor der var vagter. Der var også flere der råbte og buede. Det lykkeds en mand at komme forbi vagterne og stille sig overfor Tyrion.

"Du er en morder, du dræbte min lille pige. Du dræbte min lille Madison. Du havde tid til at begrave din lillesøster. Men du lod min lille pige rådne op, blive spidst" råbte manden og spyttede ham i ansigtet. Vagterne kom og tog ham i begge arme

"Jeg vidste ikke det var din datter" svarede Tyrion med skælven i stemmen og tårer i øjnene.

"Du er en morder" råbte han flere gange efter Tyrion, mens han blev slæbt ud af vagterne.

Han kiggede bag ud på mig. Jeg ved ikke om han ville have et råd. Ligemeget om han så ville, havde jeg ingen råd til det. Tyrion forsat hen mod hans plads og vinkede til folkemængden. Tyrion stillede sig og så over på præsident Snow der stod på skrænken og var klar til at tale

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...