The Hunger Games - Burning up (1)

Jeg har valgt nummer 1. Peeta og Katniss mister kontakt efter at have været med i The Hunger Games, indtil de blive kontaktet og bliver tvunget til at være ambassadører for The Hunger Games og skal træne de unge i distrikt 12. Katniss har ikke helt glemt Peeta eller kysset. I alt den tid Peeta og Katniss har været væk fra hinanden er Peeta blevet torturret og pint hjemme fra, men vil ikke snakke om det. Katniss og Peeta skal træne to børn fra en lille fattig landsby ligesom Katniss og Peeta. Deres navne er Zoey og Tyrion. Katniss og Peeta bliver tættere og begynder at løsne op for hinanden i mens de træner Zoey og Tyrion.

24Likes
22Kommentarer
3032Visninger
AA

10. Kapitel

"Love me. Real or not real?"- Peeta Mellark {Mockingjay}

"Real"- Katniss Everdeen {Mockingjay}

Lidt mindre special kapitel, (Kapitel 10). Peeta's synsvinkel.

Jeg savnede Katniss, det gjorde jeg. Jeg savnede hendes latterlige teorier, hendes helt perfekt flettede fletning og den måde hun tog hånden op til hendes mund, vær gang hun grinte. Jeg havde gået i flere timer, bare rundt uden held. Jeg troede virkelig på det her, jeg troede på hun var der ude, fanget. Jeg satte mig ned, op af et træ. Jeg kiggede lidt rundt, men lod så mit hovedet falde til venstre og mine øjenlåg ramme ned. Jeg vågnede op skrigende, jeg tror jeg havde marridt. Min håndflader og pande var svedige og jeg havde bidt hul på min læbe. Jeg satte af i jordens våde bund og rejste mig op. Jeg tog min finger op til læben og tørrede blodet væk. Jeg pustede langsomt ud, og gik videre ind i skoven. Jeg kunne slet ikke lade vær med at tænke på Katniss. Jeg tog min hånd op til hovedet, prøvede at glemme. Jeg standsede op og bare stod. Var det det vær? At savne Katniss var ved at dræbe mig, at have mistet Zoey dræbte mig mere. Jeg satte min taske ned og fandt min vandflaske frem, tom. Jeg prøvede at finde en sø, men uden held. Jeg gik rundt i ring i denne dumme skov. Jeg havde gået og virkelig troede på det her. Jeg fandt en eng lige ude for skoven. Jeg gik nærmere, ind mellem det høje græs. Jeg lagde mig ned og lod min hånd kærtegne græsset, som havde det været Katniss kind. Jeg kiggede op mod himlen, prøvede at se om skyerne lignede noget. Jeg hørte en børnestemme grine. Jeg satte mig op og tog armene rundt om benene. Lidt længere ude på engen, hvor græsset gik op og ramte den glødende solnedgang, så jeg Zoey. Hun løb rundt og grinede, kastede sig i græsset. Jeg rejste mig op og kiggede på Zoey boldrede sig i friheden. Jeg havde lyst til at løbe efter hende, finde min vej. Men noget inden i mig sagde at den eneste vej for mig, var gennem Katniss. Jeg lod en tårer ryge langsomt ned af min kind. Men vendte mig så om, for at gå igennem skoven. Jeg gik igennem den snart meget mørke skov. Jeg satte mig ned, for en pause. Jeg havde absolut ingen ide om hvor jeg var. Jeg kiggede rundt, prøvede at finde ud af hvor jeg kom fra. Jeg rejste mig op bare for at kigge nærmere. Jeg gik videre, det føltes som om jeg gik i ring. En lyd bag buskene undrede mig. Jeg vendte mig. Lyden kom nærmere, jeg havde sved ned af ryggen. Et ansigt dukkede frem, jeg holdte vejret.

"Peeta" råbte en stemme og løb ud af buskene.

"Katniss" råbte jeg igen. Hun løb over mod mig og hoppede op på mig. Jeg holdte hende indtil mig. Hendes ben var bundet rundt om mig. Hun kiggede på mig, jeg kyssede hende langsomt. Det føltes helt fantastisk, at være klistret til hendes læber igen. Hun kørte hendes hænder gennem mit hår. Jeg satte hende ned og kiggede på hende.

"Hvad laver du her?" spurgte jeg og tog hendes hånd.

"Man burde aldrig gå ud og finde sig selv, alene" svarede hun og krammede mig.

"Du må aldrig efterlade mig igen, okay?" sagde hun.

"Okay" svarede jeg hende og slap hende.

"Hvor vidste du, hvor jeg var?" spurgte jeg.

"Det var her vores lærer tog os med ud, for at finde os selv" svarede hun og kiggede rundt. 

"Hah, kan du huske at jeg blev nød til tage mine bukser af, fordi de blev våde da vi skulle over dammen?"  spurgte jeg og lod et fnis ryge ud.

"Selvfølgelig" svarede hun og grinede. Vi gik ud af skoven og endte op på den ødede mark, jeg var på tideligere på dagen. Hun tog min hånd og gik ud mod marken. Hun stoppede op og kiggede på mig. Jeg mærkede hendes hånd under min trøje.

"Lover du aldrig at efterlade mig igen" spurgte hun.

"Selvfølgelig" svarede jeg og kyssede hende på næsen. Jeg hæv hende ind til mig og kiggede hende ind i øjnene.

"Jeg elsker dig" sagde jeg og kyssede hende.

"Jeg elsker også dig" svarede hun og kiggede på mig med hendes hundeøjne. Hun satte sig ned i det lidt våde græs og kiggede på stjernerne der kom frem på himlen. Jeg satte mig ved siden af hende og tog hendes hånd.

"Jeg fandt mig selv" sagde jeg stille.

"Hvor fandt du dig selv henne?" spurgte hun.

"Lige her og nu, ved siden af dig"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...