The Hunger Games - Burning up (1)

Jeg har valgt nummer 1. Peeta og Katniss mister kontakt efter at have været med i The Hunger Games, indtil de blive kontaktet og bliver tvunget til at være ambassadører for The Hunger Games og skal træne de unge i distrikt 12. Katniss har ikke helt glemt Peeta eller kysset. I alt den tid Peeta og Katniss har været væk fra hinanden er Peeta blevet torturret og pint hjemme fra, men vil ikke snakke om det. Katniss og Peeta skal træne to børn fra en lille fattig landsby ligesom Katniss og Peeta. Deres navne er Zoey og Tyrion. Katniss og Peeta bliver tættere og begynder at løsne op for hinanden i mens de træner Zoey og Tyrion.

24Likes
22Kommentarer
3032Visninger
AA

9. Kapitel

"You could live a hundred lifetimes and still not deserve him, you know." - Haymitch Abernathy, Catching Fire

Jeg satte mig i sofaen ved siden af Haymitch.

"Peeta er ikke kommet hjem endnu" sagde jeg og kiggede ned i mine hænder.

"Han kommer tilbage" svarede Haymitch og lagde sin hånd på min skulder. En tårer røg fra min kind og ned på min hånd.

"Det tror jeg virkelig ikke han gør" sagde jeg og snøftede. Jeg rejste mig fra sofaen og gik ind mod Peetas værelse. Der lugtede af våd maling og den parfume som han altid havde på. Den duftede af lakrids blandet med en lugt jeg sammenligne med sommerbrise. På hans skrivebord lå der et brev, uden på stod der Katniss. Jeg bed mig i læben og tog brevet op. Jeg kørte langsomt en finger hen af brevet inden jeg åbnede det.

"Kære Katniss. Jeg har ikke brug for at vide hvor forkert det var af mig bare at gå. Jeg følte mit hovedet blev mast og at min sjæl blev kold. Vis du husker da Rue døde, kan du mærke min smerte lige nu. Jeg vil vædde med at det der gik igennem dit hoved dengang, var præcis det samme der gik igennem mit da jeg hørte Zoeys navn. Smerte, vrede, had, tomhed. Jeg ved at Zoey har brug for mig og at jeg lovede hende at blive der. Men jeg er sikker på at et eller andet sted ude i verden sidder Zoey, prøver at finde fred. Og jeg er sikker på at det ikke er et hotel. Jeg har brug for at finde hende, og når jeg finder hende vil jeg sende hende af sted, til en verden hvor hun er lykkelig og kan være barn. Når jeg finde hende, finder jeg mig selv. Jeg tror jeg har brug for ro, og en til guide mig vej frem i livet. Du har været min skytsengel gennem denne lange og pinefulde periode, og jeg kunne ikke være mere taknemlig for det og for dig. Jeg husker hvad jeg sagde inden jeg faldt i søvn, jeg elsker dig. Lad ikke din tåre ramme papiret, jeg kommer tilbage.

Peeta"

Jeg stod i langtid og kiggede på papiret, jeg læste utallige gange bare for at komme ned til den del hvor der stod han elskede mig. Jeg snøftede en gang, og lod papiret falde ud af min hånd. Jeg prøvet at holde tårrene tilbage, jeg følte at jeg blev kvalt. Jeg satte mig på hans seng og prøvede at få vejret. Jeg mærkede tårrene presse på. Jeg tog mig til hovedet og faldt ned på sengen. Jeg kunne ikke få Peeta ud af hoved. Jeg kunne ikke lade vær med at tænke på den smerte han gik igennem, eller hvornår han kom tilbage. Jeg følte mig meget alene uden ham, som er underligt for før vi kom havde jeg det næsten bedre uden ham. Jeg følte at min sjæl var rejst med ham og det eneste der var efterladt hos mig var et stort sort hul jeg kunne synke ned i. Jeg rejste mig langsomt op fra sengen, og gik ind mod stuen. Haymitch sad som sædvanligt i stuen med flaske whisky. Jeg gik ind foran tv'et og kiggede på ham.

"Ja, nej han kommer ikke tilbage. Og vis han gør, gør han det ikke for dig, Effie eller mig, så gør han det for Zoey" sagde jeg højt og gik mod mit værelse. Jeg prøvede at skrige af raseri, men det eneste der kom ud var, gråd. Jeg tog min hånd til hoved, og prøvede at puste langsomt ud. Jeg lagde mig på sengen, og lagde min hænder på min mave. Jeg lod mine øjenlåg, ramme ned over min øjne. Den ene tanke efter den anden fløj bare ud af mit hoved. Jeg prøvede bare tænke på hans åndedræt der fyldte mig, hans varme rørte mig,og hans hænder der flettede sig ind i mine, der var som rigtig tryghed. Haymitch bankede stille på.

"Nej" råbte jeg og vendte mig rundt på siden.

"Bebrejder du dig selv?" spurgte han og lagde sig ved siden af mig.

"Selvfølgelig bebrejder jeg mig selv" svarede jeg og kiggede på ham.

"Det havde jeg jo også gjort vis dig og Peeta ikke havde overlevet" sagde han.

"Forskellen er bare lige at vi døde ikke, så du behøvede ikke at bebrejde dig selv" svarede jeg.

"Katniss, det handle ikke om hvad der skete eller ikke skete, det handler om tanken bag det der skete eller ikke skete" sagde han og rejste sig.

"Husk det" sagde han og gik ud.

Jeg kunne høre tv'et blive tændt, jeg rejste mig og løb ud i stuen.

"De faldene er

Distrikt 9 James Wild.

Distrikt 2 Olivia Rose.

Distrikt 7 Owen Haggerty.

Distrikt 11 Ella Lewis.

Distrikt 2 Ben Larsson."

"Tyrion klarede det" sagde jeg for mig selv

"Han er en af det sidste fem" sagde Haymitch og smilede. Jeg fik en varm følelse i hele kroppen. Mit smil var stort, og jeg kunne ikke lade vær med at smile. En fnis kom ud. Jeg stirrede på tv skærmen, bare kiggede på Tyrions billede, der stadig stod grønt. Jeg pustede ud. Jeg gik ind På Peetas værelse og satte mig ved skrivebordet. Jeg havde tænkt mig at skrive til mor og Prim, men.

"Kære Peeta. Jeg forstår dig fuldt ud. Du skal finde din vej, det skal jeg også. Jeg ville ønske du var her hos mig, kærtegnede min kind og holdte min hånd. Du kommer tilbage, det ved jeg, men indtil videre er du i mit hjerte. Hils Zoey når du finder hende. Kom tilbage snart. Katniss"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...