The Hunger Games - Burning up (1)

Jeg har valgt nummer 1. Peeta og Katniss mister kontakt efter at have været med i The Hunger Games, indtil de blive kontaktet og bliver tvunget til at være ambassadører for The Hunger Games og skal træne de unge i distrikt 12. Katniss har ikke helt glemt Peeta eller kysset. I alt den tid Peeta og Katniss har været væk fra hinanden er Peeta blevet torturret og pint hjemme fra, men vil ikke snakke om det. Katniss og Peeta skal træne to børn fra en lille fattig landsby ligesom Katniss og Peeta. Deres navne er Zoey og Tyrion. Katniss og Peeta bliver tættere og begynder at løsne op for hinanden i mens de træner Zoey og Tyrion.

24Likes
22Kommentarer
3012Visninger
AA

8. Kapitel

"if i'm gonna die, i wanna still be me" - Peeta Mellark { The Hunger Games }

Haymitch sad i sofaen med en flaske vodka. Jeg satte mig ved siden af ham.

"Hvor mange kanon slag har der været indtil videre?" spurgte jeg og kiggede på tv'et.

"Ingen" svarede han og tog en slurk af vodkaen. Jeg rejste mig og gik mod Peetas værelse. han snakkede i mobil.

"Mor, jeg vil ikke være her mere" sagde han.

"Nej mor hør efter, jeg vil ikke være her mere!" råbte han og slukkede mobilen. Jeg bankede stille på.

"er du ok?" spurgte jeg stille og trådte ind af døren. Han satte sig på sengen og smed mobilen fra sig. Han tog sine hænder op til hovedet.

"Jeg vil bare væk, jeg vil ikke være her mere" sagde han og pustede ud.

"Du lovet Zoey at du altid ville være her" sagde jeg og satte mig ved siden af ham.

"Det ved jeg" svarede han og kiggede på mig. Hans øjne var ildrøde og han havde grå raner under øjnene. Han øjenvipper var klistret sammen, af vandet fra hans tårer.

"Er du træt?" spurgte jeg og lagde en hånd på hans skulder. Han nikkede og tog min hånd. Han lagde sig langsomt ned. Jeg lagde mig ved siden af ham. Jeg nussede hans hår, i mens jeg kiggede på hans gyldenbrune øjenvipper. Han lod hans øjenlåg ramme ned over hans øjne. Jeg fangede mig selv i at stiger på ham. Han klemte min hånd. "Jeg elsker dig, Katniss" sagde han stille. Jeg tyssede på ham, og kærtegnede hans kind. Jeg kunne mærke hans hjerte banke, jeg lod min hånd køre op af hans bryst så jeg kunne mærke det bedre. Jeg lod selv mine øjenlåg falde ned over mine øjne. Jeg lagde mig helt tæt op af Peeta. Jeg blev vækket af vinden der blæste ind. Jeg rejste mig op og gik over til altanen, og lukkede døren. Jeg kyssede Peeta på panden, og satte mig ved siden af ham. Jeg mærkede en hånd køre op og ned af min arm. Jeg vendte mig om, og kiggede på ham.

"Hey" sagde han stille og strakte sig. Han satte sig op. Jeg tog min hånd på hans kind.

"Hvad var det du sagde, før du faldt i søvn?" spurgte jeg og kiggede på ham.

"Det ved jeg ikke, sagde jeg noget?" spurgte han og rejste sig fra sengen.

"Jeg drømte sikkert" svarede jeg og rejste mig også op.

"Prøv at se solen" sagde han og gik over mod altan døren.

"Den er orange" sagde han og åbnede øjnene op.

"Din yndlingsfarve ikke?" spurgte jeg. Han åbnede altan døren. Han nikkede.

"Har du nogensinde set noget så smukt, at du bare vil fryse øjeblikket, så du kunne se på det for evigt" sagde han og så fascineret på solen.   

"Hvad mener du?" spurgte jeg og stillede mig bag ham. Han vendte sig om, vores læber var centimeter fra hinanden. Han tog sine hænder om på min ryg. Han trykkede sine læber ind mod mine. Jeg kørte mine hænder gennem hans hår.

"Du ved" sagde han og stønnede.

"Når noget er så smukt, at du ikke vil glemme det" sagde han igen. Jeg tog min hånd ind under hans trøje.

"Yaer" sagde jeg og stønnede.

"Dit hjerte banker hurtigt" sagde jeg og kørte min hånd op på hans bryst. Han rev min trøje af og smed den på gulvet.

"Det ved jeg" svarede han og kørte sin hånd hen af min kind. Jeg kiggede direkte ind i hans, dejlige flerfarvede øjne. Jeg lagde mig på sengen, og Peeta lagde sig forsigtigt oven på mig.

"Peeta?" sagde jeg stille og fjernede noget hår fra hans pande. Han rullede ned ved siden af mig.

"Ja?" svarede han og kiggede på mig.

"Vil du efterlade mig?" spurgte jeg og tog hans hånd.

"Hvad mener du?" sagde han og flettede sine fingrer ind i mine.

"Vis de ikke klare den?, vil du så efterlade mig?" spurgte jeg og kiggede på ham. Han blinkede et par gange og kiggede ned i hans hænder.

"Selvfølgelig ikke" svarede han og kyssede min kind.

"Jeg vil altid være her" sagde han og kiggede på mig. En tårer røg fra mit øje og ned langs min kind. Han tog sin finger op og tørrede tåren væk. Haymitch råbte.

"Det er live nu!" jeg hoppede ned fra sengen og tog trøjen fra gulvet op, og tog den på. Jeg løb ud af værelset og ind i stuen.

"De faldene er

Distrikt 7 Lydia Nelson.

Distrikt 6 Hannah Harries.

Distrikt 1 Paul Myers.

Distrikt 4 Thomas Simons.

Distrikt 4 Chloe Anderson.

Distrikt 9 Madison Ryans.

Distrikt 5 Aiden Mikaelson.

Distrikt 5 Rebekah Williams.....

Distrikt 12 Zoey Surak" Jeg åbnede munden, og kiggede på Peeta. Haymitch kiggede skuffet over på mig.

"Sagde han Zoey?" spurgte Peeta og pegede over på tv'et.

"Nej, han sagde ikke Zoey vel?" spurgte han igen. En tåre røg fra hans kind og ned på gulvet.

"Han sagde ikke Zoey" råbte han og snøftede.

"Peeta" sagde jeg og rejste mig op.

"Han sagde Zoey, ikke?" spurgte Peeta og gik tilbage. Han snøftede og kiggede over på tv'et.

"Peeta" sagde jeg og gik over til ham. Jeg lagde en hånd på hans skulder. Han svingede skulderen tilbage, så min hånd røg ned. 

"Lad mig være!!" råbte han og gik over mod døren.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...