The Hunger Games - Burning up (1)

Jeg har valgt nummer 1. Peeta og Katniss mister kontakt efter at have været med i The Hunger Games, indtil de blive kontaktet og bliver tvunget til at være ambassadører for The Hunger Games og skal træne de unge i distrikt 12. Katniss har ikke helt glemt Peeta eller kysset. I alt den tid Peeta og Katniss har været væk fra hinanden er Peeta blevet torturret og pint hjemme fra, men vil ikke snakke om det. Katniss og Peeta skal træne to børn fra en lille fattig landsby ligesom Katniss og Peeta. Deres navne er Zoey og Tyrion. Katniss og Peeta bliver tættere og begynder at løsne op for hinanden i mens de træner Zoey og Tyrion.

24Likes
22Kommentarer
3032Visninger
AA

6. Kapitel

"You don't forgot the face of the person who was your last hope" - Katniss Everdeen.

Ved morgenbordet sad Peeta og kiggede stift på mig. Kun 4 dage til de skulle afsted. Jeg kunne mærke Zoey var nervøs, hun blev ved med at køre sit hår rundt om hendes finger, og bide negle. Tyrion var endelig ret kold og snakkede ikke meget. 

"Vis alle er færdige, tror jeg at jeg rejser mig" sagde Peeta og rejste sig op. Jeg fulgte efter. Han gik ind på hans værelse.

"hvad er dit problem" spurgte jeg og lukkede døren.

"Mit problem er at om 4 dage sender vi dem afsted og at jeg skal høre kanon slag på tv, og det eneste jeg kan gøre er at krydse fingrer for det ikke er Tyrion og Zoey" svarede han og satte sig på gulvet foran sengen. 

"Du kan ikke gøre noget" sagde jeg og satte mig ved siden af ham.

"stop, med at sige vi intet kan gøre" råbte han og rejste sig op. Haymitch kom ind af døren. 

"I to skal løse jeres problemer, eller stoppe med at snakke personligt og bare træne" sagde han og pegede på os.

"Jeg vælger at stoppe med at snakke personligt" sagde Peeta og gik ud af døren. Jeg gik ned til træningslokalet hvor Tyrion stod og øvede sig med buen. Jeg satte mig på knæ bag ham, og førte hans fingrer lidt længere op på buen. Husk hagen op og skulderene tilbage. Han sendte pilen af sted.

"Pletskud" sagde jeg og tog ham på skulderen.

"Jeg skal nok passe på Zoey, det lover jeg" sagde han og lagde buen.

"Husk hold hovedet koldt, ikke?" sagde jeg og rejste mig op. Peeta kom ud af elevatoren sammen med Zoey. De gik over til klatrerstativet.

"Zoey du skal husk at bevæge dig hurtigt i trærene" sagde Peeta og gav Zoey en hestesko.

"Bare rolig, jeg klatrede op i træerne når jeg gemte mig for Tyrion" svarede hun og klatrede meget hurtigt op i træet. Efter træning løb Zoey og Tyrion over til elevatoren. Peeta gik også over mod elevatoren, uden at sige et ord. Jeg løb efter ham og hav ham i armen.

"Peeta jeg ved du har det hårdt med at sende dem af sted, jeg har det lige så hårdt. Men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, og jeg kan i hvert fald ikke gøre noget uden dig." sagde jeg og kiggede ham i øjnene.

"Det ved jeg" svarede han og satte sig på klatrestativet. Jeg satte mig ved siden af og lænede mig tilbage.

"Jeg kan heller ikke klare at ignorere dig mere" sagde han og lænede sig tilbage.  

"Venner?" spurgte jeg og krydsede fingrer. I lang tid sagde han ingenting.  

"Peeta?" sagde jeg og ruskede i ham.

"Vis man er venner skal man vide meget om hinanden, jeg ved næsten intet om dig" sagde han og satte sig op.

"Du ved godt jeg ikke er så god til at have venner, og dele hemmeligheder ikk?" spurgte jeg.

"Skal vi være venner" spurgte han og kiggede på mig.

"Okay" svarede jeg.

"Yndlingstal?" spurgte han

"5" svarede jeg og svingede mit hår til siden.

"Og dit" spurgte jeg.

"12" svarede han og kiggede på mig.

"Som i distrikt 12?" spurgte jeg og satte mig op.

"Nej" svarede han og grinte.

"Det din fødselsdagsdato, 12 December" svarede han og kiggede mig direkte i øjnene. Jeg nikkede. Det blive meget stille.

"Hvilken tid ville du helst leve i, vis du ikke skulle leve i vores tid?" spurgte han og lænede sig tilbage igen. Jeg rynkede pande.

"Hvad er det for et spørgsmål?" spurgte jeg og lænede mig igen tilbage.

"Det spørgsmål siger faktisk meget om en person" svarede han.

"Det ved jeg ikke, jeg elsker vores tid, dig?" spurgte jeg og svingede mit hår til siden.

"20'erne" svarede han selvsikkert.

"20'erne? hvorfor?" spurgte jeg og rynkede pande.

"Jeg har altid været vild med the Great Gatsby" svarede han og kiggede op i loftet.

"Peeta, selvom du er den mest troværdige person jeg kender, forstår jeg aldrig helt" svarede jeg og vendte hovedet så jeg kiggede på ham.

"En sindssyg mand sagde engang If you don't understand my silence, how will you understand my Words" sagde han og gik mod elevatoren.

"En sindssyg mand?" spurgte jeg.

"Min far" svarede han og gik ind i elevatoren.

Kære mor og Prim. Spillet starter snart, jeg faktisk lidt gladere. Selvom jeg hader spillet, er det sjovt at træne børnene. Peeta for det meget svært. Jeg tror ikke Zoey overlever, men jeg tør ikke sige det til Peeta. I må hilse Gale. Skriv snart. Elsker jer - Katniss.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...