I choose you {1D}


2Likes
1Kommentarer
172Visninger

1. ❀

Jeg skubbede mit vække ur ned, fra det lille bord ved siden af min seng, med hånden uden at vende mig om, og som altid, stoppede den irriterende bip lyd, da det sagde bump og vækkeuret ramte gulvet. Jeg havde haft det samme vækkeur i 3 år nu, og trods den sædvanlige flyvetur, virkede den stadig. Andre mennesker ville nok bare bruge sin Iphone, men så skulle jeg godt nok også have mange penge, for at få repareret min skærm flere gange om ugen.

Bare 5 minutter til please. Dynen var bare så dejlig varm, og at stå op var nok det jeg havde mindst lyst til lige nu. Jeg åbnede øjnene og gned søvnen væk fra mit øje. Et par rester make-up der ikke var blevet fjernet godt nok i går aftes, satte sig fast på min hånd, som jeg tørrede af i mit nye hvide sengebetræk.  

Mine fødder ramte det kolde gulv og jeg kiggede ned på vækkeuret der lå foran mine fødder, livløst og grimt som det var. Kl var præcis 6:30 som enlig passede mig fint, for så vidste jeg at jeg lige kunne nå at komme ud af døren inden mine forældre var helt vågne, og jeg skulle nødigt komme forsent til min første skoledag. Jeg skyndte mig - som sædvanlig, at tage det tøj på, der hang på ryglænet af min stol ved skrivebordet, klar til at blive taget på, da jeg havde lagt det klar dagen før. Derefter satte jeg mit brune, ombre farvede hår op i en rodet knold og lagde en neutral makeup.

Morgen maden fløj ned i maven på mig hurtigt og nemt, da jeg havde fået en besked fra Zoey om at hun var ved mit hus om 10 minutter. Jeg kunne høre enten min mor eller far åbne døren inde fra deres soveværelse, så jeg undlod at stille min skål med rester af cornflakes i, over i vasken, men lod den bare stå på bordet, så jeg kunne nå hurtigere ud på vadeværelset for at børste tænder.

Jeg snuppede hurtigt tandbørsten, smørrede en ordenlig klat tandpasta på, og stoppede den ind i munden. "Ella er du derinde?" Kunne jeg høre min mors stemme sige ude fra gangen af. Jeg svarede hende ikke, men skyllede min tandbørste, lagde den på plads og åbnede døren som førte ud i gangen til køkkenet, hvor min mor stod i hendes lyserøde grimme morgenkåbe.

"Mhh, men jeg er færdig nu". Svarede jeg hurtigt igen da jeg sneg mig forbi hende, og prøvede at være i så lidt kontakt med hende som muligt.

Hurtigt tog jeg mine sko og jakke på og skulle lige til at åbne døren ud til vejen da min mor stoppede mig. "Du skal rydde din morgen mad op, og husk ikke at tage nogle veninder med hjem idag." Sagde hun strengt og jeg kunne ikke lade være med at rulle med øjnene af hende. Min mor gik mig på nerverne. Hun var så dobbeltmoralsk og selvglad.

"Zoey står klar der ude, så det kan jeg ikke nå. Hej!" Jeg smuttede ud af døren så hurtigt jeg kunne, smækkede døren i, kiggede en gang tilbage, og kunne se min mor stå       træt, og kigge opgivende på mig. 

"Det var fandme tæt på at min mor lige havde forsinket mig der!" Zoey kiggede op i bagspejlet og bakkede langsomt ud på vejen igen, da jeg havde sat mig på forsædet ved siden af hende. Hun var næsten lige blevet 18, så hendes forældre havde købt hende en sprit ny bil, efter hun havde fået sit kørekort. Så nu slap vi for at gå til skole. Cykler havde aldrig været noget hit her.                   Jeg studerede Zoey i mens vi kørte på vej til skole. Hendes lange brune hår, fløj let tilbage i vinden, eftersom hun havde rullet taget af bilen, eller hva fanden man nu siger.

De første dage hun havde haft bilen, havde hun været så skuffet over hun ikke kunne rulle taget ned, fordi det regnede som det altid gør, her i Irland. Jeg havde sagt til hende det kunne være lige meget, da der alligevel ikke var nogle pæne fyre i den her lille by - Mullingar - og at hun måtte vente til at vi skulle til Dublin eller London, hvor hun kunne blære sig, med sin nye bil.

"Jeg har hørt at der starter en ny dreng på skolen idag." Zoey afbrudte mine irrelevante tanker, som enlig var meget heldigt for mig. "Nå, men så har vi jo endnu en grim dreng i vores lille fantastiske by!" Altså hvor heldige var vi. De var jo meget flinke alle sammen, men seriously.

"Jeg fik at vide, det var en ret lækker fyr." Der satte sig et smile på Zoey's læber da hun fortalte det. "Af hvem dog?" Spurgte jeg hende."Lilly". Vi kørte ind af den lille indkørsel til parkerings pladsen ved siden af hovedindgangen til skolen, hvor det nok højst kunne parkeres 10 biler.

"Lilly? Hende skal du sku da ikke tro på." Lilly var nok den mest opfindsomme person i verdenen. Hun kunne finde på de sygeste rygter. Engang havde hun fortalt hele skolen at jeg havde begået selvmord, men jeg havde altså bare fået kyssesyge.

"I know! Men hvad nu hvis han er lækker?" Zoey lød meget spændt over den her dreng, men man kunne jo også kun håbe på det bedste. "Ja så er vi heldige!" Jeg steg ud af bilen da Zoey havde parkeret, og en hel masse øjne vendte sig mod os. FAME.

Parkerings pladsen var der alle hang ud, udover de personer der boede lige ved siden af skolen, som smuttede hjem i pauserne. "Hey Ella, hvordan har din ferie været?" Råbte et par nørder fra de andre klasser, til mig da jeg gik forbi. Jeg nøjedes med at give dem en thumbs up, et skævt smil og fortsatte mod kontoret hvor vi skulle hente vores skemaer.

I de 10 år jeg nu havde gået på den her skole, havde Zoey, Grace og jeg altid fået de samme skemaer, så vi var sammen i de fleste a fagene - udover Zoey, der ville have kunst i stedet for cheerleding. Men i år var det ikke blevet sådan. Vi havde alle sammen fået forskellige fag, på forskellige tidspunkter.

"Fuck det er noget lort det her!" Udbrød Zoey, da vi stod og studerede vores skemaer vi lige havde fået rakt i hånden. Jeg nikkede, imens jeg åbnede låsen på mit skab. Jeg smed mit skema ind i mit skabet, som indvendigt var tapetseret med forskellige billeder fra min barndom.

En af mine yndlings billeder, var et af mig da jeg var ca 7 år gammel - året før jeg startede på skolen. Jeg stod der med det største smil på læben, sammen med min pony jeg havde haft i de mange år. Men da jeg så valgte at sælge den, på grund af presset fra skolen, gik min verden lidt under. Min lille baby var væk for evigt og altid, så derefter var jeg altså lonely. 

Dagen idag kunne jeg selvfølgelig være glad for at han var væk. Ridning var nok ikke lige det mest populære her i byen, og selve jeg turde slet ikke nærme mig en hest. Men jeg savnede den alene tid man fik, når man red sig en tur i skoven. Det var så dejligt at få lidt frisk luft og tid til at tænke over sit liv.

Jeg smækkede mit skab i, låste det, og kiggede op på Zoey. 

"Er Grace ikke kommet endnu?" Zoey rystede på hovedet. Jeg trak på skuldrene og lige i samme sekund ringede skole klokken, som fik mig til at knibe øjnene sammen, da den høje lyd skar i mine øre. 

Første time, Geografi. Fedt. Mit hade fag, lige til info. Værste lære ever siger jeg bare.

Jeg vinkede farvel til Zoey, da vi skulle i hver vores retning, og begyndte at gå stille og roligt ned af den halv lange gang, ned til bagerste lokale. 

Lokale 19. Stod der skrevet over dørkammen med fed sort skrift. Vi havde ikke mere end 19 lokaler. Alle på skolen vidste hvem hinanden var, og det var ikke lige frem svært at finde rundt her. På en måde var vi delt op i nogle grupper, ude fra skoletid, eller når vi ikke var i klasserne. 

Nørderne sammen, Bitchenes sammen, de hotte sammen, de klamme sammen, og de normale sammen. Gæt hvilken gruppe jeg høre til indunder? De hotte selvfølgelig. Ej joke.

"Av, forhelvede." Jeg stødte skulderen ind i en mørk håret fyr - Darren var hans navn - og han brød ud i stor smerte. 

"Undskyld, Undskyld, Undskyld!" Var han okay? Hmm, ja det tror jeg. Jeg smuttede forbi ham og ind i lokalet, hvor der lugtede af ny vasket gulv, hvilket jeg hadede når der gjorde. Hvor godt kunne det her skoleår lige starte? 

Klassen var næsten fyldt op og alle havde fået en fast plads, kunne jeg gætte mig til, da de sad dreng - pige. Ingen af dem der var her, var nogle jeg snakkede med, like for real. Så det var vel bare en af de timer, hvor jeg måtte høre ekstra godt efter, når nu der ikke var andet at lave. 

"Undskyld? Må jeg komme ind?." Der stod en eller anden, bagved mig og ville forbi, da jeg stod og spærrede hele dørkammen. Så fed var jeg. Eller dørkammen der var smal. Nok mig der var fed. Måske begge dele.

Jeg trådte til siden og vendte mit hoved for at se hvem det var. En lys håret, nej faktisk lidt ombre hår farvet fyr - hvis en fyr med kort hår, altså kan være ombre hår farvet - trådte ind forbi mig og sendte mig et smil, inden han vandrede videre op til læreren. 

Jeg blev stående lidt og beundrede ham, men havde ikke nået at se så meget af hans ansigt at jeg kunne beskrive ham. Han så da i hvert fald køn ud bag fra. Ikke køn, lækker mener jeg. Er ikke vant til at kalde drengene lærke, når jeg er her.Det er kun i London, eller den ene gang jeg havde været i USA.

Drengen vendte sig om igen for at finde sin plads i lokalet. Blå øjne, lyst hår, et sødt smil på læben. Noget vådt ramte min hånd. Det var bare savl der flød ud af min mund og ned på gulvet i mens jeg over gloede hans ansigt. Ej joker bare. Men det var sku kønt at se på.

"Ella, skal du have en plads eller hvad?" Mrs Smith, min lære, kiggede dybt på mig med et undrende blik. Jeg kom hurtigt til mig selv, nikkede og kunne mærke at jeg rødmede

"Ja tak, mrs. Smith." Please ham den nye, please please, jeg beder dig Gud, før mig sammen med den nye. Jeg kiggede rundt i lokalet, hvor alle stirrede op på mig. Var jeg virkelig så køn idag? Eller var jeg bare akavet lige nu. Nok det sidste.

"Du kan sætte dig der ved siden af Joe." Nooo ikke Joe. Det rimede ha. Joe var ikke nogen køn gut, men han var vel flink nok. Jeg lagde et sidste blik på den nye dreng inden jeg næsten slæbte mine fødder over gulvet hen med Joe, med mundvigende hængende hel ned til patterne - ej joke.

 

Timen forløb meget hurtigt. Mrs Smith rablede løs om alt muligt jeg ikke lige fik fat i. Jeg havde for travl med at tænke på ham den nye. Hvad var hans navn, hvor boede han, var han værd at få fat i? Jeg vendte mit hoved for at ligge et blik på ham. Gud hvor var han dog køn. Han vendte selv hovede og fik nok øje på mig. Jeg fik øjenkontakt med ham i et kort øjeblik, men vendte hurtigt hoved væk igen.

Da det endelig ringede til pause rejste jeg mig op, pakkede min taske så hurtigt som muligt, så jeg kunne komme over og snakke med drengen. Men da jeg vendte mig op var han allerede omringet af hele klassen. Jeg vandrede ret så fornærmet ud af klassen og hen til mit skab igen, hvor jeg kunne se Zoey stå og skrifte sine bøger ud med de nye.

"Zoey! Han går i min klasse!" Udbrød jeg da jeg havde løbet hen til hende.

"Nej hvad! Hvad er hans navn? Er han pæn?" Hun lukkede sin taske og kiggede spændt op på mig med et stort smil på læben.

"Han hedder Niall." Grace's smukke stemme lød bag mig, og lukkede munden på mig igen. Jeg vendte mig om, og så hendes spinkle ansigt og de flotte grønne øjne, som altid lyste op lige meget hvilket humør hun var i.

"HEJ GRACE! Dejligt at se dig igen, men øhm, hvor kender du hans navn fra?" Hun tog min hånd i hendes, hvilket gjorde mig lidt utilpas, men det gjorde hun altid, så jeg var ved at blive vant til det.

"Jeg snakkede med ham i morges. Han virker virkelig flink!" Svarede hun tilbage. Jalousien flød rundt i mig, som om den var ved at fare vild i en mørk skov. Jeg kunne ikke rigtig være Jaloux på hende når han gik i min klasse, og bare var en hel normal dreng, jeg nok ville blive gode venner med.  

"Du mener ikke, at du kommer her og siger han er flink?" Hun grinte lidt af mig, og forstod godt hvad jeg mente.

"Ej helt ærgerligt piger, jeg har ikke engang set ham endnu, det er unfair!" Kommenterede Zoey surt. Jeg smilede ondskabs fuldt til hende, men forstod hende godt. Hvem ville også gå glip af at se byens hotteste dreng? Neil. Var det ikke det han hed?

"Der går han jo." Grace pegede ud over en forsamling af mennesker der stod og rodede i deres skabe, men på den anden side af gangen fik jeg øje på ham. Zoey's øjne udvide sig totalt og hendes mund formede sig til et stort O.

You know sådan her :o

Niall forsvandt hurtigt i menneske mængden igen, og vi gik hvert til sit for at møde op til den nye time.

 

Bag en masse træer og buske bagerst i "gården", havde jeg lavet et lille sted for mig selv. Der var ikke nogen der havde fundet det endnu, hvilket var meget rart. Her kunne jeg sidde og slappe af, når jeg havde brug for en pause fra alle menneskerne på skolen. 

Mange mennesker gav mig Klaustaoforbi, så jeg skulle i hvert fald ikke være en verdens kendt person, omringet af fans. Så ville jeg få et anfald. 

Jeg satte mig på den lille, hvide, plastikstol stol, jeg havde kidnappet, fra en af lærene og sat bag buskene. Med min hånd rodede jeg lidt rundt nede i min lomme, indtil jeg fik fat på pakken med smøger, som jeg tog op, åbnede og tænde en. 

Min traditionelle tid på dagen. Dagens smøg. Det var det eneste tidspunkt jeg kunne ryge, uden at blive opdaget. Rygning var noget jeg var blevet afhængig af, efter jeg havde prøvet det. Nu lyder jeg sikkert som en pige med problemer, fest og balade - hvilket jeg også er, men misforstå mig ikke! Rygningen havde været et gruppepres, som havde fået mig til det. 

Jeg var så blevet ved, men det var ikke noget man lige kunne slippe fra. Det fik mig bare til at slappe af på en eller anden måde. Det var den tid på dagen jeg kunne tænke over alt og få en lille pause fra omverdenen. 

 

Jeg smed hurtigt smøgen ned i jorden og trådte den ud, da jeg kunne høre et par grene knække ikke så langt fra hvor jeg stod. Der blev pludselig helt stille, og jeg kunne kun høre en anden persons åndedræt. Jeg kiggede hen i mod en stor fyldig ribsbusk, hvor der pludselig blev hevet i en af grenene, og noget mørkeblond hår dukkede op, bag busken. 

"Mr. Luke Robert Hemmings. Du kunne være en ninja, csi agent i følge mig." Sagde jeg med en alvorlig stemme.

Han havde nu rejst sig helt op bag busken, og et stort smil, fyldte hele hans ansigt, efterfulgt af et grin. Han tog et par ribs i hånden inden han kig over til mig, men holdt min øjenkontakt hele vejen. 

"Hey honey." Sagde han med hans - stadig Australske, accent, inden han lagde hænderne omkring mit ansigt, og kyssede mig blidt på læberne. Jeg kiggede ind i hans smukke blå øjne, der var fyldt med, glæde og historier der endnu ikke var blevet fortalt. Da han spurgte mig hvordan min ferie havde været, og jeg svarede ham at den havde været fin, men at jeg havde savnet ham. 

Luke var flyttet fra Australien til Irland, for et år siden, og var landet på min skole, hvor vi var faldet "bum" for hinanden. Det  var aldrig sket for mig før. 

"Skal du ikke introducere mig for dine ny ankomne venner?" Spurgte jeg ham. Luke havde været i Australien denne sommer, og havde den her gang taget 3 af sine venner med hjem, som skulle være her i et par måneder. Han havde gået og snakket om i det i flere uger før han tog afsted. Jeg var bare glad for at han var glad. Hvis han var glad var jeg glad. 

"Næh, jeg har det fint med at have dig for mig selv." Et smil satte sig på mine læber. Opmærksomhed var noget jeg elskede, men noget jeg ikke fik særlig tit.

Han tog mig i hånden, og førte mig ud gennem den lille "skov", forbi alle menneskerne på skolen, der gloede dumt på os som om vi var rumvæsner, og ud i hans lille gamle røde bil, med lak der skallede af på dørene, hvor han placerede mig på forsædet ved siden af føresædet. 

"Hvor køre du mig hen?" Spurgte jeg dumt, da jeg kunne se at vi var på vej over mod, hvor han boede. Han sendte et smigeret blik til mig, og lavede en perfekt parkering, lige foran hans hoved dør. 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...