Imagines - Justin Bieber, One Direction, Austin Mahone etc.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2014
  • Opdateret: 30 jun. 2014
  • Status: Igang
Imagines med dig selv som hovedperson. Du vælger selv hvem det skal være med og om han/ de skal være kendte eller ikke kendte, tid, sted, søde, romantiske, sørgelige, dumme, sjove - You name it. Alle Imagines vil blive skrevet hele vejen igennem på dansk, så alle kan forstå det, jo mindre du ønsker, de snakker engelsk i netop DIN imagine ;) - Ida

45Likes
89Kommentarer
6001Visninger
AA

10. feelingflame - Justin Caylen - Verdens bedste trøstepræmie!


"Oh my gard! - Tror aldrig jeg vil over leve dette her! - Hvad skal jeg sige til ham? Hvad gør jeg? - Hvad hvis han synes jeg er mærkelig? - Bare han ikke vil grine ad mig? Oh FUCK!", tænkte du nervøst og tog dig til panden.

Du betragtede den lange kø, der var linet op uden for musikforretningen. Mange fans stod og ventede på at komme til, bare for at få en autograf, et knus og et billede med ham. Det var ikke fordi han var lige så stor stjerne, som de fleste, men Justin havde skabt sig sin egen personlighed og måde at nå ud til verden på - via hans youtube videoer. Han havde opnået en ufattelig stor popularitet og du elskede bare alt ved ham. Særligt var det hans personlighed og humor, der havde skinnet igennem. Ja, du var næsten ret sikker på, at du var hans største fan, selv om du selvfølgelig ikke kunne vove at påstå den slags, eftersom der stod mindst 300 mennesker her, der mest af alt var piger, selv om der faktisk var mange drenge, men mest var det pigerne, der dominerede gadebilledet.

Køen rykkede sig, men det var ikke fordi det var synderligt meget. Der blev vel lukket ca 20-30 stykker ind ad gangen. Det kunne du egentligt godt følge lidt, eftersom det andet ville skabe kaos.

"Er det første gang du skal møde JC?"

Stemmen bag dig, fik dig til at vende dig om og du så fem piger på din alder stå og snakke. Èn af dem gloede olmt på dig.

"Har vi noget der dit?", spurgte en køn brunette dig flabet.

Du rystede på hovedet og krympede dig lidt over den måde hun bare busede ud med sådan en sætning. Du vendte dig omkring igen og du kunne høre at de stod og grinte på en ret flabet måde.

"Nørd!", kunne du høre én af pigerne hoste flabet bag dig og de grinte alle sammen.

Du turde ikke sige imod, for du havde altid bare ladet folk styre rundt med dig.

"Kæft, de bukser er bare so much last year!", var der en anden pigestemme, der sagde bag dig og straks kom de klamme tøsefnis fra dem.

Du sukkede. Du vidste godt, at du ikke ligefrem var en superpopulær pige i skolen og du prioriterede også andre ting end masser af make-up, modestil og hvad der ellers var. Du mente ikke at du havde en grim tøjstil, men tog bare gerne det på, som du godt kunne lide at gå i og så ville du blæse på, at det ikke var up to date.....

~

Dog var sådanne udtalelser om dig, nok til at gøre dig mere usikker end du ellers var. Du sukkede og bed dig nervøst i læben og endelig rykkede køen så meget at du kom ind sammen med en masse andre i musikforretningen.

Sommerfuglene hvirvlede som besatte i din mave. Du kunne se ham herfra og pludseligt sad de grimme og hånefulde ord fra pigerne fra tidligere i hovedet på dig. Du følte at dit hjerte rasede af sted og dine hænder blev klamme og svedige. Det var ikke nogen fed følelse. Pigen foran dig blev ført væk fra bordet, hvor Justin sad med hovedet sænket ned på bordet, for at kradse sin autograf af på et billede af ham selv. Det var som om, han ikke så dig med det samme.

"Eh undskyld?", sagde du med en lille stemme, som nærmest blev skinger, fordi du var så pokkers nervøs.

Justin så op og smilte med sit typiske charmerende smil.

"Ja? - Og du hedder?", spurgte han charmerende, så du var ved at drukne dig i hans smilende og dejlige øjne.

Du fnes rødmende og fortalte dit navn og han nikkede med et charmerende smil og skrev en lille hilsen på billedet til dig.

"Må jeg få et knus?", spurgte du med nervøs stemme.

Justin smilte stort og nikkede og han rejste sig fra stolen og du fik lov til at gå om på den anden side og få et knus. Hans arme om dig og hans dejlige duft, fik dig til at smelte. Du ville bare ønske, at det kun var ham og dig og ingen andre.

"Du er sådan et fantastisk menneske - Jeg elsker din humor...", sagde du lavt ved hans øre og du hørte et charmerende grin fra ham.

"Du er helt sikkert selv fantastisk... Glem aldrig det...", svarede han stille og slap knuset om mig. Jeg sukkede og hørte de klamme pigers grin igen.

"SKRID NU BARE SÅ VI ANDRE KAN KOMME TIL!", råbte den irriterende og flabede brunette ad dig.

Du krympede dig over de råbte ord, så alle kunne høre det. Du så flygtigt på Justin og han smilte slet ikke. Han så nærmest såret ud. Han smilte svagt og gav dig endnu et flygtigt knus, som varmede.

"Pas nu på dig selv søde...", sagde han tæt ved dit øre, så sommerfuglene gik amok i din mave.

Du så overrasket på ham og fniste, men pludseligt var der en hånd der trak dig væk. Justin så med sårbart blik efter dig og udsynet til ham forsvandt sekunder efter, efter som en vagt havde ført dig til udgangen.

Du sukkede hårdt over hvor hurtigt det hele var overstået, men var mere end lykkelig for at det var lykkedes dig at få både autograf, knus og en lille flygtig snak med ham. Det betød mere end noget andet for dig.

Du skulle til at gå, men en hånd stoppede dig og du farede forskrækket omkring og så de samme piger som før. Det var selvfølgelig den flabede brunette, der havde fat i din arm.

"Vil du godt være sød at slippe?", spurgte du som en tikkende bombe.

Ikke at du ville fare voldsomt op, men de piger havde været så gode til at mobbe dig det meste af tiden, så du ville helst bare slippe.

Brunetten grinte flabet og de andre fulgte trop. De kunne med garanti kun være en klam klike.

"Hvad sagde han?", spurgte hun olmt.

"Hvem?", spurgte du uforstående. Du havde mest lyst til bare at gå i fred. Pigen så flabet på dig.

"Kæft, du er dum main - Justin selvfølgelig! - Hvem ellers?", svarede hun med et svævende spørgsmål. Du sank en klump.

"Kan det ikke være lige meget? - Det vedrører vel ikke alle hvad Justin har sagt til mig? Vil du godt være sød at slippe mig?", svarede du med endnu et spørgsmål.

Du følte dig virkelig dårlig tilpas ved situationen. Det kom helt bag på dig, at brunetten og et par af de andre piger tvang dig op ad muren. Du følte at du kunne græde, så rædselsslagen var du.

"Vil... i... ikke... nok...", stammede du rædselslagen.

"KÆFT din sæk! Nu fortæller du mig bare hvad han sagde til dig - FORSTÅET?!", råbtre hun i hovedet på dig.

Dine ben rystede og tanken om at de sikkert var en pigebande, havde strejfet dig, for pigerne virkede ikke som helt normale. Du begyndte at græde og du lukkede øjnene.

"Lad mig være... Hvad har jeg gjort jer?", græd du. Du var faktisk ret bange.

"Hahaha, se lige hvordan hun skaber sig. Klamme sæk...", hørte du brunettens stemme sige stille på en hvislende måde tæt ved hendes ansigt.

"Hvad fanden laver i?" 

Stemmen fra en velvoksen mand afbrød pigerne og straks kunne du mærke og høre pigerne smutte. Du glippede øjnene op, mens du græd. Du tørrede dine kinder og så nu en stor rust centervagt stående ved dig.

"Er du okay?", spurgte han og lagde en hånd på din skulder.

Du nikkede svagt, men brød ud i gråd. Han trak dig halvt ind til ham.

"Vil du indenfor lidt, så du kan sunde dig?", spurgte han venligt.

Du nikkede snøftende og følte stadigt skrækken i kroppen over det skete fra før. I gik ind ad bagindgangen og hvad du kunne høre af, så virkede alt roligt og stille indenfor. Vagten gelejdede dig over til en sofa, der stod i baglokalet af forretningen og han gav dig en dåsecola, som du kunne falde lidt ned på.

~

Du havde siddet lidt alene og pludseligt gik døren til baglokalet op, og du troede at du så syner, da selveste JC Caylen kom ind. Han  smilte svagt og satte sig ved siden af dig i sofaen. Du vidste næsten ikke hvor du skulle gøre af dig selv.

"Er du okay? - Jeg hørte fra James, hvad der var foregået ude i baggården...", begyndte han stille. Du nikkede svagt og kom til at snøfte igen. Du følte straks nogle arme omfavne dig i et inderligt og varmt knus.

"Bare rolig - jeg skal nok sørge for at du ikke får vrøvl med dem mere søde.", trøstede han dig med. Du lagde armen om livet på ham.

"Jeg ved der går nogle gode film i biffen i aften - har du lyst til at tage med, som plaster på såret?", spurgte han stille. Du gispede svagt og så op og fandt hans brune øjne tæt på. Han smilte varmt.

"Kunne det hjælpe på humøret søde?", spurgte han dig stille med et smil. Du nikkede og kunne ikke lade være med at fnise rødmende.

"Du har et virkelig sødt grin...", sagde han med et smil og du rødmede endnu mere.

Du kunne ikke lade være med at lægge armene om hans nakke og omfavne ham med al din taknemmelighed.

"Tak Justin - Du er bare den sødeste fyr jeg nogensinde har mødt...", svarede du stille ved hans øre. Du hørte et svagt grin fra ham og hans dejlige arme om dit liv.

Du følte dig endelig som noget særligt og du var sikker på, at du ville få den bedste aften med ham ever!........

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Hej feelingflame - Det var virkelig svært at finde på et emne, men det lykkedes og jeg beklager ventetiden og at den desværre ikke blev så god efter mit hoved at dømme. Suk, men jeg håber den går an og hvis den ikke går an, må du ønske dig en ny på senere tidspunkt ;)

- Ida

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...