Mare Ridt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2014
  • Opdateret: 20 mar. 2014
  • Status: Færdig
Kindra er en underlig pige, alt andet end normal, hun er dårlig til det meste, dårlig til skolen, alt undtagen idræt, skønt hun prøver at følge med lykkedes det ikke så godt. Hun er dårlig stående socialt, og hun er særlingen i skolegården. Hun går til psykolog i tide og utide efter hendes far døde i en bilulykke. Skønt det er omkring 5 år siden.

4Likes
2Kommentarer
373Visninger
AA

3. Skoledagen

Timen var ikke startet, men hun var alligevel gået ind og sat sig på sit normale sæde bagerst i klassen tættest på den side med døren, det vil sige venstre. Hun kiggede på folk som kom ind, nogen så mere trætte ud end andre. En af drengene, en popdreng ved navn Lukas, satte sig foran hende og to af poptøserne kom ind, det var Linda og Holly, de satte sig straks nær ham, de var begge småforelsket i ham, ikke fordi han var synderlig lækker i Kindras verden, faktisk havde hun aldrig fundet nogen lækker i det hele taget. Hun følte sig ikke tiltrukket af nogen og troede ikke rigtig på kærlighed.

Linda og Holly begyndte at skvadre om deres hårde nat og deres mareridt. Mareridt, ja dem der kunne sige de havde, men Kindra følte aldrig hun rigtig havde nogen mareridt. For ja det med lyden af hove, skræmte hende ikke, men det vækkede hende bare. Så hun ville ikke rigtigt kalde det et mareridt, mere bare en lyd der vækkede hende, skønt der ingen heste var i nabolaget, eller rideskoler eller stutterier. Ingenting. Hun drømte heller aldrig noget, hun var drømmeløs og havde heller ingen fremtidsplaner, hun ville nok aldrig finde sin drømmefyr og hun ville nok aldrig blive gift og få børn, hun ville nok bare leve alene. Arbejdsløs.

Læreren kom ind og de begyndte timen, men det var svært at koncentrere sig om det han fortalte om. Hun prøvede at skrive det ned der stod på tavlen, men hun kunne ikke rigtigt tyde det og det havde taget flere timer at komme igennem det stof de var i gang med. Det var som om hun ikke rigtigt kunne finde ud at holde på blyanten, som hendes fingre ikke lystrede. Hun var heller ikke den kreative type, så hun tegnede ikke. Faktisk havde de ingen kreativ type i klassen, de havde mest poptøser og drenge, sportsdrenge og et par nørde og ja så Kindra som ikke havde en rigtig kategori.

Timen gik meget langsomt og blev hurtigt vekslet over til den næste time med et kort frikvarter imellem, som ja Kindra ikke rigtig brugte noget tid på. Det var mærkeligt, for selvom hun altid lavede sine lektier så sakkede hun stadig bagud, samt hun havde været til undersøgelser for at se om hun var ord eller talblind, men ingen af delene var hun. Det var virkelig sært. Hun sukkede og overhørte nørden Mira og nørden Ludvig. Noget med en drøm, et mareridt. Utroligt hvor mange der havde haft mareridt i nat. Det var ikke første gang det var sket, mange havde mareridt i hendes klasse og meget tit, nogen anskaffede sig drømmefangere, nogen, Cindy poptøsen, havde endda fået hendes hjerne undersøgt. Men det var ikke kun de unge, Kindra kunne hurtigt se på nogen af lærerene hvis de ikke havde sovet godt. Led folk virkelig så meget af mareridt i denne by?

Ikke Kindra, aldrig Kindra, for hun var lidt af en særling i andres øjne. Næste time var matematik og i forhold til den første dansktime, gik det ligeså dårligt, der var kun et fag hun var god til, og det var idræt og gymnastik, hun var så aktiv og brillerede i de timer, mest i atletik, så som at løbe og springe, både længde og højde. Det med boldspil og at kaste ting var hun ikke god til, i det hele taget det med at bruge sine hænder var hun dårlig til, og de var dog ikke blevet undersøgt. Mest fordi de ikke havde råd til en operation hvis der var noget galt med dem, hendes mor arbejdede jo på overtid for at forsøge dem og sørge for at Kindra havde hvad hun havde brug for. I Kindras øjne var dette meget nobelt, men så meget havde hun ikke brug for, langt fra.

Skoledagen gik med besvær, og i spisefrikvarteret holde Kindra sig for sig selv mens hun spiste sin vegetariske mad, ikke fordi hun var vegetar, men fordi hun foretrak den slags mad, så det var vel fint nok, men hun kunne stadig høre folk hviske om hende og hvor mærkelig hun var. Det ramte på en måde og på en måde ikke, for hun ville ikke forandre sig for at være som dem, overfladiske. Hun var på en måde stolt over at være en særling, for det var det der gjorde hende til Kindra.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...