Mare Ridt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2014
  • Opdateret: 20 mar. 2014
  • Status: Færdig
Kindra er en underlig pige, alt andet end normal, hun er dårlig til det meste, dårlig til skolen, alt undtagen idræt, skønt hun prøver at følge med lykkedes det ikke så godt. Hun er dårlig stående socialt, og hun er særlingen i skolegården. Hun går til psykolog i tide og utide efter hendes far døde i en bilulykke. Skønt det er omkring 5 år siden.

4Likes
2Kommentarer
384Visninger
AA

5. Selvmord

Skolen tog sin tid den dag. Hun havde stadig svært med at følge med, og det blev kun værre for hver dag. Skønt hun altid lavede sine lektier og ikke havde givet op. Hun gav aldrig op. Hun hørte igen lidt til de mareridt de forskellige folk havde. Poptøserne Camilla og Kimmie, havde haft lignende mareridt, begge om en stor sort hest som havde talt til dem og truet dem og til sidst angrebet dem. Snakkede de mon om den samme hest hun havde redet på den forrige dag? Nej det kunne umuligt være. Da skoledagen var ovre var Kindra lettet, det havde virkelig været en hård dag med matematik og hun havde sværere og sværere ved at holde på blyanten, som om hendes hænder nærmest var følelsesløse. Hun sukkede og gik hen imod døren ligesom alle de andre elever.

"Kindra, kan jeg lige snakke med dig?" sagde læreren så.

Hun stoppede bragt op og skævede tilbage på ham, når han sagde det i det toneleje så kunne det umuligt være godt. Hun nikkede og gik hen til ham og stod lidt og kiggede på ham, hun var ikke bange for ham, hvordan skulle hun være bange for en der lod sig styre af sine mareridt? Resten af eleverne var gået.

"Jeg har kigget på dine seneste karakterer og det ser ikke godt ud Kindra" begyndte han.

Hun vidste næsten hvor dette ville føre hen, men hun kunne ikke gøre for at ordende gik i et og at tallene drillede hende.

"Hvis du ikke får gode karakter til den næste eksamen så er jeg nødt til at dumpe dig, det betyder du ryger en klasse ned" sagde han så.

Hun kiggede ned og nikkede, hun forstod det godt. Hun vidste nærmest det ville ske og var også en anelse forberedt på det. Så længe resten af dagen var god, så skulle det nok gå, hun ville bare blive nødt til at vække hendes mor i dag og fortælle hende om det. Læreren lod hende gå og hun gik hjemad. 

Hun kom til opgangen og noget føltes forkert, men hun kunne ikke sætte en finger på hvad. Hun gik da op og kom til lejligheden og låste op, der var helt stille, for stille. Hun satte sin skoletaske i gangen og gik ud og tog noget vand, der var ikke noget der stod forkert ude i køkkenet, hvilket var mærkeligt. Havde hendes mor ikke spist i dag? Hele stemningen der lå over det hele, virkede så forkert. Den virkede dyster, mørk og gysende, normalt havde hun ikke noget imod det, men lige nu, virkede det bare så forkert. 

Hun gik hen og bankede på hendes mors værelse, ventende på en lyd, et svar, bare et eller andet. Ingenting. Hun lagde øret mod døren for at lytte efter, der var en lyd, en knirken af en art. Men det beroligede hende ikke synderlig. Det virkede bare så forkert, hvorfor kom der en knirken derindefra når der ikke var nogen anden bevægelse. Hun bankede på igen.

"Mor...?" sagde hun så lidt højt.

Ingenting. Hun havde ikke tålmodigheden for dette lige nu. Hun tog i dørhåndtaget og åbnede, hun kiggede ind, der var først helt mørkt, men hendes øjne vendte sig hurtigt til mørket. Da hun så det syn der mødte hende fik hun først våde øjne og derefter begyndte tårerne at pible ned af kinderne.

Hendes mor havde hængt sig selv, hun svang stadig lidt så det var ikke så voldsomt lang tid siden, men stadig... hvordan kunne hun gøre det. Der lå en seddel på gulvet men Kindra turde ikke tage den, hun turde ikke læse den. Hun panikkede ikke, hun skyndte sig bare at tage mobilen op og ringe efter politiet og en ambulance.

Hvad skulle hun nu gøre? Nu var hun alene i hele verdenen...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...