Mare Ridt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2014
  • Opdateret: 20 mar. 2014
  • Status: Færdig
Kindra er en underlig pige, alt andet end normal, hun er dårlig til det meste, dårlig til skolen, alt undtagen idræt, skønt hun prøver at følge med lykkedes det ikke så godt. Hun er dårlig stående socialt, og hun er særlingen i skolegården. Hun går til psykolog i tide og utide efter hendes far døde i en bilulykke. Skønt det er omkring 5 år siden.

4Likes
2Kommentarer
372Visninger
AA

10. Mørket

Den store sorte hest kom tættere og tættere på hende for hver runde hun løb, hun var ikke bange. Skønt ingen lod til at se hesten som hun gjorde. Var det bare hende der var mærkelig? Nej den var virkelig, det vidste hun på en måde, dybt inde i sig selv var hun ikke i tvivl. Hun løb bare rundt og så på den hver gang, den var stadig ligeså stor, flot og muskuløs som sidst, samtidig med den var elegant tynd og smuk. Hun smilede til den, som om den var en ven, for det virkede de også til at være. Den havde jo aldrig gjort hende ondt.

Med et begyndte det at regne og hesten forsvandt samt tågen. Nu var der bare regn. De fleste stoppede med at løbe og søgte indenfor, men ikke Kindra, regn havde aldrig skadet hende så hun løb videre til hun blev bedt om at stoppe af en af lærerne. Hun stoppede op og opdagede hun faktisk var blevet mere eller mindre gennemblødt, hun bevægede sig indenfor af. De fleste af eleverne var taget hjem, kun ganske  få af pigerne var tilbage i omklædningsrummet. Kindra smilede kort for sig selv og klædte sig af og gik i bad.

Der gik ikke lang tid før Kindra var alene i omklædningsrummet. Der var mørkt og regnen var taget til udenfor. Lyset blinkede inde i omklædningsrummet og hun kiggede kort rundt. Der lød som om nogen gik ude på gangen mod omklædningsrummet.

"Hallo?" sagde hun lidt usikkert.

Da hun kunne høre skridtende stoppe foran døren. Hun iførte sig hurtigt noget tøj og lyttede stadig efter, det lød som om nogen tog nogle tunge åndedræt udenfor døren, det fik det til at løbe koldt ned at ryggen på hende.

"Hallo...?" gentog hun usikkert.

Intet svar. Det gjorde hende bare mere usikker, normalt var hun ikke bange, men lige her, lød det virkelig virkeligt, og stemningen i omklædningsrummet gjorde det ikke bedre. Kindra greb sine ting og gik hen imod døren, lyden af åndedræt stoppede da hun nåede døren. Hun rev døren op. Ingenting. Der var ingenting... Det havde sikkert været hendes fantasi. Hun tog et dybt og beroligende åndedræt og gik så mod parkeringspladsen da det var der hun skulle hentes. De ville helst ikke se hende gå alene hjem i regnvejr, mørke og sådan noget. For de så hende som de fare for sig selv, bare en smule, mest fordi hendes psykolog havde sagt det, den skide irriterende psykolog.

Der gik ikke lang tid før nogen fra børnehjemmet dukkede op, det var en af passerne, hun kendte ham ikke så godt, men han virkede da okay. Han stoppede bilen foran hende så hun kunne komme ind og sidde. Hendes sorte pjuskede hår var stadig vådt. Hun havde dog også lige været i bad og så var der regnen som ikke ligefrem tørrede håret. De kørte bare i stilhed, hun havde ikke lyst til at fortælle om sin oplevelse, mest fordi folk ville tro hun var skør, men også fordi det ikke ragede nogen om hvad hun oplevede af ting, hun kunne sagtens klare sig selv.

Der gik ikke lang tid før de nåede til børnehjemmet og hun kom ud af bilen og gik mod sit værelse, det var tid til bare og slappe af og muligvis lave nogle lektier skønt hun var fritaget den næste periode indtil hun var faldet til, men hun ville helst ikke falde bagud. Så lektierne skulle laves. Hun gik forbi fællesrummet med en del børn i, i forskellige aldre, alt fra 11-17 år. Ja det var i denne afdeling de ældre børn var, alle de yngre blev holdt i en anden afdeling som skulle sørge for at udefrakommende børn som Kindra ikke lavede for meget ballade blandt de små.

Kindra kom til sit værelse og gik ind i mørket, der var uhyggeligt mørkt og regnen slog på ruden, men hun havde på en måde ikke lyst til at tænde for lyset, for på en måde kunne hun lide det mørkt, og det skræmte hende jo ikke. Hun lagde sig i mørket.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...