Mare Ridt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2014
  • Opdateret: 20 mar. 2014
  • Status: Færdig
Kindra er en underlig pige, alt andet end normal, hun er dårlig til det meste, dårlig til skolen, alt undtagen idræt, skønt hun prøver at følge med lykkedes det ikke så godt. Hun er dårlig stående socialt, og hun er særlingen i skolegården. Hun går til psykolog i tide og utide efter hendes far døde i en bilulykke. Skønt det er omkring 5 år siden.

4Likes
2Kommentarer
386Visninger
AA

12. Maren i hende

Hun kiggede chokeret på den store hest som kom ud af tågen, det var der hun genkendte den fra, det var der hun genkendte de blide blå øjne. Hun havde lyst, og hun gjorde, hun gik hen til hesten og krammede den, det var som om det ikke var ham, men som om det var. Den venlige og blide sjæl i ham kunne hun mærke da hun krammede den store hingst. Hun smilede for sig selv.

"Tag mig med, tag mig med til et nyt liv" sagde hun så.

Hun anede ikke hvorfor hun sagde det. Hun var bare på en måde træt af dette liv, det var så forvirrende og så trættende, og alligevel ville hun bare være vågen og sammen med denne store sorte hest. Hun trak sig ud af det kram hun selv havde lavet og der lød en stemme i hendes hoved.

"Du skal bare blive dit sande jeg, det jeg som bringer mareridt... det som du har længtes efter."

"Hvordan" sagde hun.

Stadig lettere chokeret over det hele, men også utrolig rolig. Hun ikke bare væk, hun ville med ham, den mystiske hest, eller mand, hvad han var, var hun ligeglad med, hun ville bare med. Hun kiggede ind i hans blå øjne, i hestens blå øjne. Hun kendte stadig hans navn. Hesten stødte mulen mod hendes pande og hun følte på en måde et stød gå igennem kroppen, dog var det ikke kraftigt eller ubehageligt, det var mere behageligt og roligt. Som en kraft der kunne lulle hende til ro, fuldkommen ro.

"Jeg har givet dig muligheden, nu skal du bare gøre det" lød stemmen i hendes hoved.

Hun lukkede øjnene og ønskede at være en hest, men ikke hvilket som helst hest, en hest sammen med ham, en hest som ham. Hun faldt ned på knæ og hans snuste til hendes sorte pjusket hår. Hun åbnede ikke øjnene, hun koncentrerede sig, og for første gang i hendes liv lykkedes det, hendes tanker fløj ikke alle mulige steder hen, hendes hænder blev nærmest følelsesløse, men hun forholde sig rolig. Hun blev bare ved med at tænke.

Hun åbnede øjnene og kiggede rundt, alt så normalt ud, udover end hun var højere end normalt, hendes fødder og hænder var blevet til sorte hove, hendes pels var koksgrå og hendes man og hale var sort. Hun var mindre end ham, men hun var stadig høj og muskuløs. Hendes øjne glødede rødt.

"Løb så med mig ud, og bring de mareridt" sagde han optimistisk.

Hun hvinede af lykke og de løb sammen igennem bygningen og sprang igennem væggen og løb ud i natten hvor de forevigt skulle bringe mareridt til folket.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...