Mare Ridt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2014
  • Opdateret: 20 mar. 2014
  • Status: Færdig
Kindra er en underlig pige, alt andet end normal, hun er dårlig til det meste, dårlig til skolen, alt undtagen idræt, skønt hun prøver at følge med lykkedes det ikke så godt. Hun er dårlig stående socialt, og hun er særlingen i skolegården. Hun går til psykolog i tide og utide efter hendes far døde i en bilulykke. Skønt det er omkring 5 år siden.

4Likes
2Kommentarer
387Visninger
AA

6. En regnvejrs dag

De første dråber var allerede faldet, og hun havde ikke rørt liget af sin mor, Helle. Da ambulancen og politibilerne kom var regnen allerede godt i gang. Det var store fede og våde dråber og hun havde allerede haft tanken om at gå ud i det vilde vejr. For blæsten var også enorm, den drev dråberne rundt og de slog imod ruderne. Hun havde siddet inde på sit værelse og fået styr på sig selv til de ankom. Alle menneskerne, noget hun aldrig havde følt sig en del af. Hun følte sig anderledes og havde altid haft det sådan. Et normalt menneske ville have rørt ved liget, et normalt menneske ville have gået i panik, uden tanker på hvad der skulle ske nu. Men ikke hende. Ikke Kindra, hun var anderledes. 

Der blev banket på døren og hun åbnede og viste dem hen til liget af Helle, hendes mor. Som nu ikke mere var hendes mor, men nu var en tom skal. Hendes mor var væk for længst. Hun satte sig i køkkenet med et betjent som udspurgte hende om alt muligt, blandt andet om hun havde anden familie og svaret var nej. Hun huskede ikke hvad de ellers snakkede om og hvor lang tid der gik.

Før der kom en fra et eller andet social halløjsa. Hun gad ikke engang at høre efter. Dog hørte hun godt noget om børnehjemmet her i byen, men det gjorde ikke hende noget. Det lå jo ikke så langt væk fra hendes skole eller psykolog eller løberute for den sags skyld.

Hun fik af vide af den søde social arbejder at hun måtte pakke ligeså meget hun ville, Kindra rejste sig og gik ind på værelset, hvad skulle hun pakke ud over skolebøger og tøj? Måske noget pænt pynt? Hun vidste det ikke rigtigt. Det var som om tiden sneglede sig afsted, mens hun pakkede. Som om folk bare passerede forbi i slowmotion. 

Hun pakkede næsten alt sit tøj, nogle bøger fra hendes lille bogreol og de skolebøger som ikke var i skoletasken. Hun tog ingen billeder med sig, for skønt hun havde et billede af sig og sin mor ved siden af sin seng, så ville hun ikke have det med, hun var her jo ikke mere. Hvorfor skulle hun så mindes om hende? Det ville jo ikke bringe hende tilbage, hun havde gjort det samme med sin far. 

Det mærkelige var at hun ikke følte sig anderledes selvom hun nu havde set to folk dø foran hende, det var som om det ikke rørte hende. Som om det hele bare var et teaterstykke som havde nogle voldsomme drejninger. Hun fik pakket færdigt, og kom ud med to sportstasker og tog sin skoletaske på ryggen. Hende socialarbejderen kom og hjalp hende ud af lejligheden, Kindra stoppede og kiggede kort tilbage og gik så videre, der var ikke mere for hende at komme efter. 

Hun kom ud til bilen, det var en hvid bil, med et logo, hvad der stod opfangede hun ikke, mest fordi hun var ligeglad, hun ville bare væk nu. Hun satte sig ind, modvilligt havde hun sluppet sine tasker så de kunne komme i bagagerummet. Bilen kørte afsted og hun kiggede bare ud af ruden og så verden passere forbi, en verden hun ikke længere delte med nogen anden end sig selv.

Regnen faldt stadig tungt, mod ruden og dannede pletter og streger, samt Kindras ånde duggede ruden til, men hun kunne stadig skimte bygninger og træer udenfor. Hun trak sig væk fra ruden så duggen forsvandt. Der var helt stille i bilen, ingen samtale, ingen musik, men det passede hende fint. For hvad ville også kunne hjælpe hende nu, udover hende selv?

De kørte i noget tid, hvor lang tid vidste Kindra ikke, for det hele gik stadig i slowmotion for hende, hun opfangede knap andet end bare hvordan verden passerede forbi. Tid var ligegyldigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...