Dear f**cking diary

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jan. 2014
  • Opdateret: 5 sep. 2015
  • Status: Igang
Dear f**cking diary Jeg er træt af at alle mener at de kan ændre på mig. Jeg er en teenager med hormoner som pibler rundt i kroppen på mig. Min krop ændre sig, jeg får former. Jeg er kommet til et sted i mit liv, hvor jeg skal bestemme min fremtid. Vælge den rigtige vej, men problemet er hvordan kan jeg det, hvis jeg ikke har styr på hvem jeg er. En dagbog baseret på fantasier, historier og tanker om det at være en ung pige i sine mest travle, sjove og hektiske år. Den udvikling hun gennemgår til vejen mod en fremtid og et liv sm voksen kvinde.

1Likes
0Kommentarer
436Visninger
AA

2. Boys will be boys..

 I do not think anyone will ever understand. You feel hopeless, like nothing can save you. But when it's all over and it is completed, you almost hope that it comes back with what once was you. Because you can not live without yourself.

Dear f*cking diary 

Jeg tror at når det hele er ovre og afsluttet. Vil det komme tilbage som små minder. Du ved godt, hvad jeg mener. Det er som en kolossal strøm af minder, som bare kommer tilbage. Men det gør han aldrig. Jeg tror en del af mig vidste det, første gang jeg så ham, at det var det her som vil ske. Det var ikke rigtig noget han sagde eller noget han gjorde, det var følelsen som kom da jeg så han første gang. Det vildeste af det hele er, at jeg ikke ved om jeg nogensinde vil føle sådan igen. Spørgsmålet er om jeg skal føle sådan igen, eller om jeg har lyst.

Jeg ved at verden bevæger sig for hurtigt og solen lyser for meget, men jeg troede bare at… Ja men hvordan kan det være muligt at djævlen ham selv, nærmest ligner en engel når han smiler til dig. Måske vidste han alt det, da han så mig første gang. Jeg gætter på at jeg har mistet min balance i livet. Og det værste af det hele var ikke engang at miste ham, det var at miste mig selv.  


For nogle ulykker siden.. Havde jeg ham i mit. Jeg var i hans sigte og han havde mig helt alene. Det sjoveste af det hele var at han fandt mig og ændret mig som om jeg var en tom skal. Her bagefter gætter jeg på at det ikke betød noget for ham, at jeg ikke betød noget for ham. At det hele faktisk kunne være lige meget. Det som stadig overrasker mig, når jeg tænker over det er når det hele gik for hurtigt og jeg ændret mig, havde han en tendens til at træde et skridt tilbage. Og lod omgivelserne sluge mig i mens han kiggede på.


Han lod mig opleve nye steder, steder jeg aldrig vil have bevæget mig hen. Jeg har mødt mennesker som på nogle punkter skræmmer, men som jeg alligevel beundre for at være dem selv. Bagefter når jeg nu tænker på ham, undrer det mig ikke at det er endt som det gjorde. Jeg var dum og naiv. Tildeles vidste jeg nok ikke bedre. Jeg vidste at der fandtes noget som var bedre end ham, men måske troede jeg ikke at jeg fortjente bedre.. Jeg var forelsket, men om det i bund og grund var forelsket i ham, er jeg faktisk i tvivl om. Jeg var så dum at bruge flere timer på at sidde i hans lejelighed og græde mine øjne ud. Mens han sad i sengen og lod som ingenting, som om han ikke vidste at jeg fandtes. Han lod som om han ikke var grunden til at jeg græd, som om det hele ikke var hans skyld.
På det tidspunkt burde jeg have vidst at han allerede var for langt væk til at jeg kunne hjælpe ham.


Alle de blodige aftner og nætter, vi har tilbragt sammen. Hvorfor lader vi piger os rive med af the bad guy? Alle de drenge som er blevet overfaldet på grund af mig, på grund af vores fucked up forhold. Jeg husker tydeligt en speciel dreng, som måtte lade sig blive slået og sparket af ham.


Det var en varm juli aften, vi var som sædvanligt til en eller anden latterlig fest hos en af hans venner. Jeg var endnu en gang fuld, denne fest skulle endelig ikke være en undtagelse. Jeg bevægede min krop i takt med musikken, jeg opførte mig som jeg var den eneste på jorden. I løbet af aften, imens jeg endnu en gang tømte en glas med hvad ved jeg. Kom den her dreng op bag ved mig, og satte sin hænder på mine hofter, og bevægede sig i takt med mine hofters bevægelser. Han var høj, mørk håret og muskuløs. Han var lige en efter min smag. Jeg vil have gjort mere ved det, hvis det ikke var fordi jeg var ”forelsket” i ham (you know who!) som aftenen skred frem, synes jeg at fornemme at vores kroppe begyndt at bevæge sig i takt med hinanden, mere seksuelt. Han flyttede sine hænder og trak mig længere ind til ham. Jeg lod ham gøre det, for jeg havde aldrig oplevet noget lignende. Men midt ud af ingenting bliver jeg skubbet frem af, jeg falder på maven. Jeg kunne hører råb og skrig i baggrund, men på en eller anden måden var det som om jeg befandt mig et andet sted. Da jeg endelig få rejst mig op, ser jeg at han står over den fremmede dreng. Den fremmede dreng ligger på gulvet og bevæger sig ikke overhovedet. Han bliver ved at slå og sparke ham. Jeg gør ikke noget, jeg står og kigger på dem, ligesom enhver anden i lokalet. Dem som kendte ham godt, vidste at man ikke skulle blande sig..
Efter et stykke tid, vender ham sig om og kigger på mig. Jeg får øjenkontakt med ham, det er ikke de venlig og dybe øjne som møder mig. Det er øjne som jeg ikke genkender, det er faktisk intet som viser det mindste tegn på at det er ham, som jeg er forelsket i.
Han gå over til med raske skidt, da han er lige ude for mit ansigt. Siger han: ”du er min og kun min prinsesse. Jeg ejer dig.!” Han raser.
Han har tæsket utallige drenge på grund af mig. Nogle af dem gjorde ikke andet end at kigge i min retning, i starten prøvede jeg at stoppe ham. Men det nyttede ikke. Til sidste var jeg selv så fucked up, at jeg ikke reagere overhovedet. Jeg tror det var fordi det var blevet en daglig dosis for mig. 


Nu sidder jeg tilbage med følelser som jeg ikke kan beskrive eller tolke, fordi jeg aldrig har prøvet det her før.. Jeg er tvivl om det som sker inde i mig er følelser. Jeg sidder her på mit værelse, alene, sent om aften. Prøver at skrive det hele ned og få styr på mit liv.. Få styr på mig selv. Måske er det en reaktion på at jeg har mistet mig selv.. 
Eller måske er jeg først ved at finde ud af hvem jeg er nu. Måske ved du ikke hvem du er før du har mistet hvem du var…?


Det jeg prøver at sige er at, jeg ved hvordan det er at ændrer hvem man er for en dreng. Faktisk ved jeg, hvordan det er at miste sig selv til en dreng. Lad aldrig en nogle prøve at ændre på hvem du er. Den ender galt ikke for dem, men for dig.


Lyt til mig, lyt til en som har mistet sig selv til fordel for en anden.

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Til alle mine fremtidige læsere!

Først vil jeg lige gøre klart at dette er ikke en historie som er baseret på egne oplevelser, men erfaringen. Det er en blanding mellem fantasi og virkelighed.

Jeg vil virkelig gerne hører hvad i synes om den ris og ros! Jeg er også helt åben for at tage emner op, som i, som mine læsere ønsker at hører min mening eller fantasier om.

I er mega nice, fordi i gider at bruge tid på at læse, hvad min lille hjerne har af sjove tanker og meninger.!!!!! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...