With or without your love - One Direction

Lilly er en teenager med masser af problemer. Hun bliver ved med at fucke ting op. Hendes liv er et stort rod, da hun så møder en dreng. Det er ikke en helt normal dreng, nej, det er Harry Styles. Fra det berømte boyband, One Direction. Lilly lærer de andre drenge at kende, og hendes problemer forsvinder langsomt. Dog kun pga. en speciel dreng.

1Likes
4Kommentarer
209Visninger
AA

4. Harry, dejlige Harry...

Harry trak sig væk fra mig, og et smil bredte sig i hans ansigt. 

"Harry.." sagde jeg og kiggede dybt i hans dejlige øjne.

"Lilly.." sagde han tilbage, og hans smil blev større. 

"Jeg ved ikke rigtig.. Hvad betyder det her? Ikke for at lyde dum eller noget" sagde jeg og smilte en smule. 

Kysset gjorde mig glad, jeg var rigtig glad. Det har jeg sgu ikke været længe. Harry er bare dejlig, åh nej. 

Hvad hvis jeg bliver såret? Jeg må virkelig ikke falde for ham, det kan jeg ikke klare! 

"Tjaaa.. Som jeg sagde, så synes jeg, du er sød" sagde han og tog armen om mig. 

Jeg måtte altså fortælle ham, at det her ikke var mig. 

"Harry, du er altså også rigtig sød" sagde jeg og smilede nervøst.

"Jeg vil bare ikke falde for dig, fordi jeg er bange for at blive såret. Men jeg tror ligesom, jeg allerede er faldet for groft" 

Jeg fik sagt det, men at jeg allerede havde fortalt ham, jeg havde faldet for ham, det var mærkeligt. Vi kendte dårligt nok hinanden. 

Der er bare noget over ham, som virkelig tiltrækker mig. Hans øjne er så dejlige at kigge i, han er rigtig sød mod mig og han er bare fantastisk. 

Jeg blevet revet ud af mine tanker af hans grin. 

"Er du faldet for mig og så endda for groft?" han grinte videre. 

Jeg følte lidt, at situationen blev akavet. 

"Ej, undskyld babe" sagde han og krammede mig. 

Det var et dejligt kram.

Varmt og trygt. 

Jeg sagde ikke noget, men rejste mig i stedet. Væk fra hans dejlige arme. 

"Hvad skal du?" spurgte han mig om. 

Jeg gik ud mod gangen. Jeg begyndte at tage min sko på, da jeg så op i Harry's øjne. 

"Hvor skal du hen?" han var tydeligvis forvirret. 

"Jeg fortalte dig, hvad jeg føler for dig, og så griner du af mig. Det er sgu da ikke okay!" jeg lød vred, hvilket jeg også var. 

"Hey babe, det var ikke sådan ment. Men altså du siger det bare ligeud, og det var lidt sjovt. Jeg er ikke rigtig vant til det, jo fansene gør det, men jeg følte det her var noget andet" sagde han roligt. 

"Ja, det er kraftedeme også noget andet" sagde jeg. 

Jeg havde fået mine sko på og rakte ud efter min jakke, da Harry tog min arm. 

"Lilly, jeg kan godt lide dig. Selvom jeg ikke kender dig for godt. Jeg tror, jeg også er faldet for dig" sagde han og smilede sødt. 

Jeg kunne ikke lade være med at smile selv. 

"Kan du?" sagde jeg på en meget sukkersød måde, hvilket jeg slet ikke havde forudset. 

Han nikkede og trak mig ind for et kram.

"Vil du blive?" spurgte han og kiggede mig i øjnene. 

"Nej, jeg skal hjem til min mor. Hun har sikkert brug for mig" sagde jeg og trak mig væk fra ham.

"Hende vil jeg godt møde en dag!" sagde Harry som et lille barn i en slikbutik.

Jeg kunne ikke fortælle ham, at hun var alkoholiker. Han ville med sikkerhed blive skræmt væk. 

"Ja, hun er alkoholiker. Det går nok ikke" sagde jeg uden at tænke over det.

Hvorfor, hvorfor og hvorfor?! Hvorfor i alverden sagde jeg det?

Han stod med store øjne og stirrede på mig. 

Jeg tog min jakke hurtigt og smuttede ud af døren, da han igen tog min arm.

"Vil du snakke om det her? Du kan sagtens sove her, hvis det skulle være" han så mere seriøs ud.

Jeg rystede på hovedet og løb ned af trappen. 

Jeg vil ikke kunne klare, at være hos ham og høre på hans 100 spørgsmål. 

Jeg løb hjem, hvor min mor sikkert ventede. Sikkert også med 100 spørgsmål. 

 

Og jeg havde ret. 

"Lilly, din dumme unge! Hvor fanden har du været, har du købt nogle øl til mig?" råbte hun inde fra stuen af. 

Jeg gik ind til hende, hvor hun lå i sit slidte tøj. Sorte bukser, sort top og en hullet brun cardigan. Hun stirrede på mig, da hun så, jeg havde min lyserøde bluse på. 

"Går du nu og sælger din krop?" hun vrissede af mig. 

"Nej, mor. Jeg har heller ikke købt noget øl, da du ikke fortalte mig det" sagde jeg surt tilbage til hende. 

"Nå, men smut ned og hent nogle så. Og få skiftet din bluse, du skal ikke gå og ligne en luder" sagde hun og lagde 100 kroner på kaffebordet, der var fyldt med tomme øl flasker. 

"Jeg gider ikke hente dine dumme øl. Rejs dig og gør det selv" sagde jeg til hende og blev forbavset over, hvad jeg lige havde sagt.

Jeg har aldrig nogensinde sagt fra, måske var det pga. Harry. 

Han havde gjort noget ved mig. Jeg kunne pludselig græde, jeg var helt ændret. 

Jeg kunne lide det. 

Altså ikke at græde, men at jeg havde ændret mig. 

Harry kunne måske få mig tilbage til den person, jeg var før. 

Min mor kiggede på mig med et rasende ansigt. 

"Du skal ikke snakke sådan til mig, unge dame! Gør hvad jeg beder dig om!" Hun råbte af mig, men jeg var ikke bange. 

Jeg rystede på hovedet. 

"Mor, jeg gør det ikke. Så vil jeg hellere bare gå" sagde jeg roligt. 

Jeg kunne virkelig godt lide den nye side af mig.

"Så sov ude på gaden, jeg er da fuldstændig røvligeglad!" sagde hun.

Jeg vendte om og gik ud af døren. 

Hvor skulle jeg gå hen nu?

Jeg havde kun Harry i tankerne.

Han havde jo spurgt om, jeg ville blive. Måske ville han ikke havde noget imod, at jeg kom over. 

Jeg begyndte at gå. Inden for et kvarter, stod jeg foran Harry's dør i den store hvide bygning. 

Jeg bankede roligt på. 

Døren gik op af sig selv, og der var stille. 

Jeg gik ind og hørte nogle lave lyde inde fra et rum. 

Jeg vidste kun hvor køkkenet, badeværelset og stuen lå. 

Jeg gik tættere på døren og trak i håndtaget. 

Døren gik op, og to chokerede ansigter kiggede på mig. 

Den ene var Harry, den anden var Catherine. Harry's ekskæreste. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...