En festlig aften


3Likes
2Kommentarer
219Visninger
AA

5. Kapitel 5

"Velkommen, gå bare ind i stuen, Melody er derinde."

Sagde jeg og bød alle de ankomne velkommen, mens jeg tog imod jakker og lagde dem ind på mit soveværelse, hvor der var forbudt område for uvedkomne, hvilket ville sige alle aftenens gæster.

Jeg hørte hvordan mine gæster allerede kom i snak med hinanden, men alle kendte jo også til hinanden, så jeg havde ikke regnet med andet. Dog var jeg bange for, at der ikke rigtigt var nogen der snakkede til Danny, fordi de ikke kendte ham, nogle af mine venner og veninder var ret reserverede. Men da jeg kom ind, så jeg nogle af vennerne, der snakkede med Danny, heldigvis.

"Jeg vil gerne byde jer alle velkomne, så hvis i vil tage en velkomstdrink hver."

Alle stoppede med at tale, og tog hver sin velkomstdrink, så jeg kunne holde den lille tale jeg havde forberedt i flere dage. Jeg var langt fra den store taler, men dette var jo mine venner, og jeg vidste at de ikke ville være i mod mig, hvis jeg klokkede i det, så det gjorde det hele en smule lettere.

Alle lyttede, smilede, lo og nikkede mens jeg snakkede, fordi jeg snakkede om nogle af de bedste oplevelser jeg havde haft med dem hver i sær i årets løb, hvilket ikke var så få oplevelser, fordi jeg altid havde været, og stadig var, en der var meget sammen med vennerne.

"Skål alle sammen, og tak fordi i ville komme."

Sagde jeg til slut, og fik fælles svaret, tak fordi vi måtte komme. Så snakkede alle lidt videre, mens jeg bar glassene ud i køkkenet, så de ikke gik i stykker. Igen hjalp Danny mig, men denne gang smilede han til mig, og blinkede flere gange. Det kunne ikke være på grund af velkomstdrinken, for der var ikke alkohol i, så enten havde han drukket inden de kom til, og at det var begyndt at gøre ham fuld. Jeg vidste det ikke, men håbede på, at det var fordi han kunne lide mig, for jeg kunne mærke, at jeg var ret interesseret i ham. Det havde Melody jo også påpeget overfor mig, at selv hun kunne se.

"Og lad os så få spist, så vi kan feste nytåret ind."

Råbte jeg, og alle gav mig ret, ved at råbe en masse forskellige ting. Hver i sær fandt vi vores bordpladser, jeg vidste jo heller ikke selv hvor jeg skulle sidde, for det job havde Melody jo fået til opgave at klarer.

Men jeg havde gættet rigtigt, på den ene side, skulle Danny sidde, og på den anden, sad en god ven, der længe havde haft et godt øje til mig, men som jeg ikke så som andet end en ven. Jeg havde bare ikke de følelser for ham, jeg kunne ikke gøre for det. Han var sød og alt det, men han havde bare ikke kæreste potentiale.

Vi satte os alle til bords, og delte al den dejlige mad rundt til hinanden, så alle fik lov til at smage det de ville. Der var dog så meget mad, at der var mange rester, men det kunne folk jo altid få med hjem igen, og spise det dagen efter, værre var det ikke.

Under middagen, havde jeg snakket en del med Danny, og fundet ud af en masse om ham, så jeg følte allerede nu, at jeg kendte ham ret godt. Dog havde jeg også snakket lidt med min gode ven, fordi jeg havde set, at han så lidt trist ud over at jeg snakkede så meget med Danny. Men det var jo også ham der havde mig til bords, og det var ham jeg havde en vis interesse for, og gerne ville lære bedre at kende.

"Hvordan går det ellers Laura?"

Spurgte min kammerat, med et bredt smil om læberne, men alligevel havde han et trodsigt udtryk i øjnene, da han så hen på Danny. Det lignede nærmest som om han med øjnene fortalte Danny, at jeg ikke var ledig, og at han skulle holde sig langt væk fra mig, men det var jeg heldigvis den eneste der bestemte, og kunne han ikke respektere det, var der ikke noget at gøre ved det. Så måtte han gå, eller bide det i sig, for jeg havde op til flere gange gjort det tydeligt for ham, at jeg ikke ville mere end venskab med ham.

"Det går fint, jeg har haft travlt på det seneste, hvad med dig?"

I mellemtiden snakkede Danny med Melody, der sad på den anden side af ham. Jeg så over mod ham ind i mellem, og så at han også så på mig, så måske der var interesse fra hans side af også.

"Det samme, det har som altid været en travl tid her i julen."

Jeg nikkede, men var nok ikke så tilstedeværende, som jeg nok burde have været. Mine tanker lå på nogle af alle de ting, jeg havde snakket med Danny om, nogle af de ting han havde fortalt om sig selv, som jeg fandt ret interessante.

Jeg rejste mig, og gik i gang med at bære ud, så vi kunne komme rigtigt i gang med festen, og fik Melody til at finde noget godt musik vi alle kunne danse til. Underboen var ikke hjemme, og naboerne havde givet deres tilladelser til at jeg kunne holde min fest, nu det kun var den ene gang om året, som de smilende sagde hvert år.

Jeg stod ude i køkkenet, da Danny kom ud til mig, med de sidste tallerkener. Jeg havde ikke i sinde at tage opvasken mens gæsterne var her, men skylles af, det skulle tingene altså, så det ikke var så svært for mig at gøre rent i morgen, når jeg engang vågnede op igen.

"Nu skal jeg hjælpe dig, det går jo ikke, at du går glip af for meget af festen."

Sagde han, og lænede sig igen over mod mig, for at kysse mig. Men igen blev vi afbrudt, dog ikke af ringeklokken denne gang, men af min ven der havde siddet ved siden af mig under middagen. Det var langt fra et venligt blik han gav Danny, men indtil videre gjorde han ikke noget, og så længe der ikke skete mere end blikke, ville jeg ikke smide ham ud. For det var ikke Danny der røg ud, eftersom han ikke virkede fjendtlig overfor min ven.

"Jeg tænkte at i sikkert havde brug for hjælp."

Jeg nikkede, og sagde bare at vi kunne brug al den hjælp vi kunne få, så vi kunne komme i gang med at feste. Men jeg vidste at det ikke var derfor, at han tilbød sin hjælp. Det var for at holde Danny og jeg fra at kysse, men jeg kunne ikke gøre noget ved det, med mindre at han blev grov eller voldelig.

Jeg så godt at Danny blev lidt irriteret, men heller ikke han gjorde noget, for kort efter kom hans smil tilbage. Han virkede som en, der sjældent blev vred, og at der skulle meget til at han blev det. Men hvis jeg skulle have det kys af ham, senest ved nytåret i nat, måtte jeg få Melody til at underholde Kasper, så jeg kunne få lov til at tale med Danny, ellers ville vi blive afbrudt hele tiden af ham.

Danny og jeg puffede til hinanden ind i mellem, mens vi stod og skyllede tingene af, det generede tydeligvis Kasper, men hvis han ikke kunne lide det, måtte han jo bare gå. Jeg kunne ikke blive ved med at være den, der altid gjorde hvad jeg kunne, for at ingen blev kede af det eller sårede.

"Så, det var vist det hele, lad os så gå ind og feste."

Afgjorde jeg, da vi havde fået ordnet al porcelænet, bestikket og så videre, som vi havde brugt under middagen, så nu skulle resten af aftenen og natten bare nydes, og der skulle festes igennem, for det var længe siden jeg havde været til fest, og endnu længere tid siden at jeg selv havde holdt en.

"Laura, jeg skal lige ryge, går du ikke med?"

Spurgte Melody, da vi kom ind i stuen, hvor folk allerede dansede og hyggede sig. Jeg nikkede, og gik ud efter jakke og tog sko på, for jeg havde altid haft rygeforbud oppe i lejligheden, og bedt folk om at gå ned foran opgangen, hvis de skulle ryge. Det var venner og bekendte faktisk enormt gode til at overholde, men de vidste også, at gjorde de det ikke, tog jeg smøgerne til de tog hjem, eller sagde de ikke skulle komme et godt stykke tid.

Jeg havde faktisk haft en bekendt, der ikke forstod, at der ikke skulle ryges i min lejlighed, til trods for at jeg havde sagt det til ham op til flere gange, så til sidst havde jeg sagt til hende, at hun ikke skulle komme på besøg hos mig mere, når hun ikke kunne overholde de få regler der var.

"Det ser ud til, at du er ved at få lidt problemer med Kasper?"

Jeg nikkede, og måtte indrømme overfor hende, at Danny og jeg havde været tætte på at kysse to gange. Første gang blev vi afbrudt af ringeklokken, da gæsterne ankom, anden gang havde det været Kasper, der var kommet ud i køkkenet, for at hjælpe os med at skylle af.

"Og hans blik bekymrer mig en del, det er som om han har ejer fornemmelse af mig, men bliver han voldelig, bliver han smidt ud, og forstår han heller ikke det, må jeg tilkalde politiet, for jeg har gjort det klart for ham, at jeg ikke vil mere med ham, end et venskab."

Melody nikkede, og sagde at hun nok skulle forsøge at holde ham fra mig og Danny, så vi kunne få noget tid sammen alene.

"Og det du ikke når i dag, når du sikkert i morgen, vi sover her jo begge to, og vi har tænkt os at hjælpe dig med at rydde op, så du ikke skal stå med det hele alene."

Jeg takkede, og priste mig lykkelig over at have så fantastisk en veninde, der lagde mærke til det meste i mit liv. Hun kommenterede det dog kun, hvis jeg havde brug for hende.

"Laura, du må hellere komme op, Kasper spiller op til ballade."

Sagde en af mine veninder, ud fra køkkenvinduet.

"Det var da også lige hvad vi manglede."

Sagde jeg, og løb op af trappen, i håbet om at det ikke var så slemt endnu.

"Hvad tror du lige du har gang i?"

Spurgte Kasper vredt, mens han skubbede ret hårdt til Danny, der bare blev stående. Dannys udtryk ændrede sig ikke, og det så ikke ud til, at han ville hidse sig op over dette.

"Jeg ved ikke hvad du snakker om?"

Svarede Danny bare stille og roligt, og blev stående, mens Kasper skubbede til ham.

"Hvad laver i?"

Spurgte jeg forpustet da jeg kom ind i stuen, hvor spændingen allerede var anspændt. Flere af mine og Kaspers venner, forsøgte at skubbe Kasper tilbage, og sige at han skulle droppe det, men han skubbede dem bare væk.

"Ikke noget, jeg ved ikke hvad der sker."

Svarede Danny, og så over på mig. I samme øjeblik han gjorde det, slog Kasper ud efter ham. Danny nåede ikke at reagere, men valgte ikke at slå tilbage.

"Kasper!"

Råbte jeg, og gik i mellem ham og Danny.

"Du stopper nu! Ellers kan du forlade festen!"

Råbte jeg vredt, alle vidste at jeg ikke tolererede vold til min fester.

"Så du kan blive alene med den lille svans?"

Råbte Kasper tilbage, jeg var ærlig talt hunderæd for, at han ville slå ud efter mig, for han var en del større end mig, og havde langt flere kræfter end mig, fordi han ligesom Danny, var veltrænet.

"Hvad er dit problem Kasper?"

Spurgte jeg, og så intenst på ham. Folk i rummet stod klar rundt om os, for at stoppe Kasper hvis han gik helt amok.

"Jer to, i er mit problem! Du ved at jeg elsker dig, alligevel går du rundt med den svans der, og ter dig som en eller anden lille tøjte!"

Råbte han arrigt, men hans ord gjorde mig vredere end nogensinde, ingen, absolut ingen, skulle kalde mig en tøjte. Det var det sidste jeg nogensinde blev, jeg ville ikke sårer en så groft, som jeg var blevet såret af de to unge mænd jeg havde været sammen med, der ikke havde nok i mig.

"Tøjte? Kalder du mig en tøjte? Hvordan helvede kan jeg være det, når jeg ikke har nogen kæreste? Det kan på ingen måde være min skyld, at du stadig ikke har fattet, at jeg kun vil være din ven!"

Råbte jeg, og var ved at eksplodere, nu var det nok! Og inden Kasper nåede at sige så meget som en lyd mere, råbte jeg at han kunne skrid ad helvede til, og aldrig mere sætte sine ben i min lejlighed mere, for han var ikke velkommen mere.

Det havde nok været noget lidt andet, hvis det havde været fordi Kasper var fuld, men det vidste jeg at det ikke var, for han havde endnu ikke drukket noget alkohol, og jeg havde jo lagt mærke til hans fjendtlighed mod Danny, hele aftenen.

"Hvis det er sådan du vil have det! Du går glip af noget fantastisk, mens du får noget der svarer til en hundelort!"

Svarede han arrigt, imens han tog sine ting han havde haft med, og forlod lejligheden, ved at smække døren. Jeg vendte mig om mod de andre, og undskyldte, og sagde at de bare skulle feste videre. Så vendte jeg blikket mod Danny, der sad ovre i sofaen, med et sår der blødte ved øjenbrynet.

"Kom, lad os få ordnet det der."

Sagde jeg venligt til Danny, der nikkede og rejste sig for at følge med mig ud i køkkenet. Jeg fandt en klud frem, gjorde den våd og vendte mig om mod Danny, for at skylle hans sår. Jeg gned forsigtigt kluden rundt på hans sår, for at rense det, inden jeg fandt plasteret frem. Indeni var jeg rasende over, at Kasper ikke kunne styre sig selv og sin jalousi, jeg havde op til mange gange fortalt ham, at jeg kun så ham som en meget god ven, jeg helst ikke ville undvære. Det synspunkt var nu ændret, jeg havde ment hvert et ord jeg havde sagt, at jeg aldrig ville se ham igen.

"Det må du altså virkelig undskylde, jeg ved ikke hvad der gik af ham."

Sagde jeg undskyldende, jeg begreb ikke hvorfor en af mine bedstevenner, pludselig var blevet sådan. Jeg havde jo vidst længe, hvad han følte for mig, men jeg havde ingen anelser haft om, at han var så jaloux, at han ville blive voldelig.

"Det skal du ikke undskylde, det kan du jo ikke gøre for."

Sagde han beroligende, men måske var det lige det jeg kunne, måske skulle jeg ikke have værnet sådan om Danny, når jeg vidste hvordan Kasper havde det med mig, så måske kunne jeg godt gøre for det.

"Nej, det kan jeg vel ikke, men jeg føler mig alligevel skyldig."

Svarede jeg, da jeg satte plasteret fast på hans lille sår.

"Det skal du ikke Laura, du kan aldrig gøre for, at han ikke kunne styrer sin jalousi. Jeg ville nok også have svært ved det, hvis jeg havde elsket dig så længe, som han tydeligvis gør."

Sagde han, igen beroligende, og lænede sig frem mod mig endnu engang, for at forsøge at kysse mig. Denne gang blev vi ikke afbrudt, så langsomt og roligt, rørte hans varme røde læber, endelig mine i et kys vi havde forsøgt at få hele aftenen. Det kildrede i hele kroppen på mig, men på en fantastisk måde, jeg ikke ville have noget i mod, at opleve igen.

Jeg havde naturligvis kysset et par gange før, men aldrig havde jeg haft den følelse, som jeg havde i dette øjeblik med Danny. Han lagde sin ene hånd til at hvile på min skulder, mens jeg lod min ene hånd hvile på hans nakke. Jeg lod fingrene lege lidt med hårene i nakken på ham, og han lagde nu begge sine hænder på mine kinder, og kyssede mig endnu engang.

For første gang, i en del år, følte jeg endnu engang forelskelsens rus. Den var vidunderlig, og fyldte mig med en ro jeg aldrig havde oplevet før, og pludselig havde jeg glemt hvordan jeg førhen var blevet behandlet af mænd på min egen alder. Men jeg kunne jo heller ikke sammenligne Danny, med de andre unge mænd, der havde brugt mig som deres private stykke legetøj.

Hans hænder lagde sig på mine hofter, og læberne rørte igen mine, i et vidunderligt kys, jeg ville ønske aldrig sluttede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...