En festlig aften


3Likes
2Kommentarer
221Visninger
AA

3. Kapitel 3

"Det var så sandelig på et hængende hår, de lukker om ti minutter."

Sagde Danny, og lukkede bil døren efter sig med et smæld, men jeg tror nu ikke han smækkede med døre, de var ret tunge, eller også var han kommet til det, han var jo som jeg tidligere har nævnt, ikke en splejs, han var godt udrustet med muskler i både arme, ben og overkrop. Det var i hvert fald hvad jeg gik ud fra, af det jeg kunne se.

"Ja, men nu skal vi heldigvis heller ikke have så meget."

Svarede jeg ham med, men det endte da alligevel med, at jeg fik købt endnu mere nytårspynt, og en nytårshat, som jeg endnu ikke havde fået købt, så det var vel også i rette tid. Vi var taget afsted, udelukkende for at købe de glemte bordbomber, men kom hjem med en stor bærepose, fyldt til randen med nytårspynt og sjove ting. Men som jeg så tit siger til mig selv, det sker jo kun en gang om året, ikke fordi det får det til at gøre mindre ondt i pengepungen, men for at opmuntre mig selv lidt. Det er alligevel så sjældent at jeg slå mig løs, så når jeg endelig gør det, skal jeg ikke gå rundt og have dårlig samvittighed.

"Nej, vi skulle ikke have så meget derinde, det kan jeg godt se."

Drillede Danny mig med, da vi gik hen over parkeringspladsen, og hen til hans bil. Jeg kunne ikke lade være med at grine, måske jeg havde overdrevet det lidt med at købe så mange nytårs ting, men så var der jo også altid noget, til næste års nytårsfest, hvis jeg da besluttede mig for at holde en igen. Men det gjorde jeg nu nok, for det havde jeg gjort de sidste to år, og det havde været hyggeligt de to gange, og blev det sikkert også denne gang, så hvorfor skulle jeg lade være?

"Nej det skulle vi da heller ikke, at vi så fik købt meget, er en helt anden sag."

Danny grinte mens han åbnede døren for mig, det var ikke så nemt at gøre det selv, fordi jeg havde posen oppe i begge hænder, for at være sikker på at hankene ikke knækkede, men havde han ikke gjort det, havde jeg nu nok klaret mig alligevel.

 

"Nå det var sandelig på tide, holdt i skovtur eller hvad?"

Spurgte Melody da vi kom ind i min lejlighed igen, hvor bordet var fint dækket med de små proplignende nytårs ting, serpentiner og så meget andet af det jeg allerede havde haft derhjemme, og nu kom jeg så med mere.

"Sig mig engang, har i købt hele butikkens lager af nytårsting?"

Spurgte hun, da hun så den store pose jeg kom gående med. Danny tog galant min jakke og hang den op, mens jeg kom ind med de bordbomber, der var det eneste der manglede på mig store spisebord af mat glas.

"Nej, men det var tæt på, hun var ikke til at styre derinde da hun så alt nytårspynten, hun var svær at holde tilbage."

Drillede Danny endnu engang mig, men jeg smilte bare, han havde jo delvist ret.

"Hvis jeg kender dig ret Danny, gjorde du heller ikke det helt store forsøg på det."

Melody lo, og kom hen for at hjælpe mig med at tømme posens indhold, ud på gulvet så vi kunne se hvad jeg havde købt.

"Du har heller ikke sparet på bordbomberne kan jeg se, men gå du nu hellere ind og skift til dit festtøj, så skal vi nok pynte op i mellemtiden, det varer jo ikke mere end halvanden time før gæsterne skulle begynde at komme."

Sagde Melody med et bredt smil om læberne, jeg havde fuldstændig glemt tiden, og gav hende kun ret, inden jeg løb ind på værelset for at gøre mig i stand. Jeg skulle jo både nå i bad, have festtøjet på, makeup og sætte hår, så tiden var ærligt talt lidt knap, men jeg nåede det nu altid alligevel, mest fordi Melody altid var der til at hjælpe mig.

 

Det bankede stille på min dør ind til værelset, jeg var lige kommet ned i kjolen, og manglede endnu at sætte mit hår, og ligge en makeup.

"Det er bare mig, jeg tænkte at jeg nok heller ikke i år slap for at sætte dit hår, så jeg kunne ligeså godt gå herind, inden du kaldte på mig."

Det var nok lidt skræmmende for folk der ikke kendte os, at vi kendte hinanden ud og ind, og vidste hvad den anden ville sige, gøre eller have en til. Men for Melody og jeg, var det en sædvanlighed, fordi vi havde kendt hinanden siden børnehaven.

"Du kender mig alt for godt Melody, men tak fordi du gider, du ved jeg ikke har tålmodighed til at sætte mit eget hår, for det skal altid drille sådan når jeg skal bruge det til noget fint. Og tak for al hjælpen i dag, jeg havde med garanti ikke nået det, hvis det ikke havde været for dig, ja og Danny selvfølgelig."

Melody smilede til mig, på den måde som kun hun kan, det er også det smil der får drengene til at falde helt i stimer over hende, hvis de ikke gjorde det da hun lo.

"Det skal du ikke takke, du hjælper jo også mig hele tiden. Fortæl mig hellere, hvad synes du om Danny?"

Jeg havde vel egentligt ventet på at hun spurgte, men samtidig håbet lidt på at hun ikke ville gøre det, for hun skulle jo helst ikke vide, at jeg måske godt kunne være lidt interesseret i ham, men jeg kunne jo heller ikke lyve overfor hende, ikke med alle de ting hun altid har gjort for mig.

"Han virker da flink nok."

Sagde jeg henkastet, og håbede på at hun lod den blive der, selvom jeg nok godt vidste, at hun ville fortsætte på den, klemme min mening fuldstændig ud af mig, blot for at få ret. Men da jeg så hendes blik der hvilede på mig, vidste jeg, at hun i hvert fald ikke lod det ligge.

"Flink nok? Hold da op, jeg har da set hvordan du står og ser på ham, og hørt hvordan du fniser og alt muligt. Den må du længere ud på landet med, så indrøm du bare, at jeg for en gangs skyld har fundet en, der måske kunne være noget for dig? Bare en lille smule?"

Nærmest tiggede hun, så jeg kunne vel ikke rigtigt gøre andet, end nu at indrømme, at jeg måske var bare en lille bitte smule interesseret i Danny. Det ville ikke gøre mig noget, hvis jeg kom til at danse lidt med ham i løbet af aftenen, men aftenen var jo også lang, så hvem kunne vide om det skete eller ej?

"Okay, så måske bare en lille bitte smule."

Indrømmede jeg, og skiftede hurtigt emne til, om hvordan hun ville sætte mit hår til i aften. Hun var virkelig fantastisk til at sætte hår, men det skulle hun nu også være, nu hvor hun gerne ville være stylist for nogle af de kendte.

"Det bliver en overraskelse, det samme med makeuppen, men bare rolig, jeg skal nok gøre dig så pæn, at Danny taber mundtøjet over dig."

Svarede hun, og blinkede til mig, med et skævt smil på læben, et smil jeg udmærket godt vidste hvad betød når det var hende der smilte det.

"Ti da lige stille, sæt nu han hørte dig."

Svarede jeg irriteret, det kunne da være kønt at han hørte hendes plan, og at jeg måske nok ville gå lidt efter ham i aften.

"Han hører ikke noget, han er travlt optaget af at pynte op inde i stuen, du burde ikke bekymrer dig så meget. Det kan da være lige meget om han hører os?"

Jeg rystede på hovedet, og sagde at det kunne det da i hvert fald ikke. Det ville jo nærmest være katastrofalt, for så vidste han jo at han var en jeg ville gå efter, og så blev han sikkert ligesom de andre jeg førhen har kunnet lide. Arrogante og selviske.

Melody rystede bare på hovedet af mig, og bad mig sætte mig på stolen, så hun kunne blive færdig inden gæsterne kom, det så jo ikke godt ud, at værten var halvt færdig med at gøre sig klar, når hun lukkede døren op og bød gæsterne ind.

"Og desuden ved du godt, at jeg ikke ville forsøge at smede jer sammen, hvis han var arrogant eller på anden måde ikke ville behandle dig ordentligt."

Forklarede hun, imens hun redte mit lange røde hår igennem, hvilket ikke altid var en lige nem ting at gøre. Men hun kendte til nogle forskellige teknikker, som hun så brugte så det ikke gjorde så ondt, når hun nåede til en filtret knude.

"Så nu mangler vi bare makeuppen."

Sagde hun efter en halv time.

 

Det bankede endnu engang stille på døren, Melody og jeg så undrende på hinanden, for den eneste anden der befandt sig i min lejlighed, var Danny.

"Undskyld piger, men det varer ikke mere end ti minutter før gæsterne kommer, og jeg mangler stadig en lille smule pynt, så hvis i havde tid til at hjælpe mig?"

Melody og jeg så på hinanden og lo, vi havde hat alt for meget tøsefnidder i hovedet, til at huske at Danny gik og pyntede op alene, og at jeg faktisk skulle til og holde en nytårs fest.

"Ja, vi kommer om to minutter."

Lo Melody over mod døren, som stadig var lukket. Måske han var nervøs for at jeg endnu ikke var kommet i tøjet? Det var del egentligt også lige meget, nu skulle vi bare skynde os, så Danny ikke endte med at skulle tage imod gæsterne, det ville nok undrer dem en del hvis han gjorde det.

Der gik som lovet kun to minutter, før Melody havde lagt makeuppen, pænt men ikke for pænt.

"Så, nu kommer vi til eders undsætning."

Drillede Melody som altid, da vi gik ind i stuen. Danny vendte sig over mod os, og så noget mundlam ud, da han fik øje på mig. Det fik mig selvfølgelig bare til at rødme, en hel del, og gjorde til at jeg endnu engang blev møg genert. Det havde jeg dog ikke tid til at tænke på, for den sidste pynt skulle op, og jeg skulle gerne nå at lave velkomstdrinks, inden gæsterne kom.

"Kan i undværer mig? Jeg mangler stadig at lave de fordømte drinks!"

Melody smilede, og sagde at selvfølgelig kunne de det, for hvem kunne ikke sætte pynt op?

I mellem tiden, skyndte jeg mig ud i køkkenet, for at gøre drinksene klar. Det varede jo ikke så længe før gæsterne ville begynde at komme, hvis de da var punktlige, hvilket de fleste af hendes venner for det meste var, specielt når det handlede om en fest.

"Skal jeg ikke hjælpe dig?"

Lød en mørk stemme, der fik det til at kildrer ned langs min rygrad. Jeg vendte mig om, og så Danny stå i døren med et forsigtigt smil på læberne. Jeg kunne ikke få mig til andet, end at nikke med et fjoget smil, aldrig i mit liv har jeg følt mig så dumt.

Danny stillede sig hen ved siden af mig, og satte pynten i de glas jeg allerede havde gjort klar. Vi stod et stykke tid sådan, uden at sige et ord til hinanden. Jeg fordi jeg pludselig var blevet frygteligt genert, hans undskyldning kendte jeg ikke, jeg var jo ikke tankelæser, selvom jeg lige i dette sekund, ville give alt for at være det. For hvad tænkte han om mig? Kunne han lide hvad han så på, eller sagde han ikke noget, fordi han ikke havde nogen interesse i mig?

"Du ser godt ud."

Sagde han efter lang tid med stilhed, der efterhånden var begyndt at blive akavet, men jeg anede ikke hvad han skulle sige, ikke før nu, men turde jeg virkelig sige, at det gjorde han også?

"Tak, du ser nu også meget godt ud."

Sagde jeg, og mærkede endnu engang rødmen presse sig på, heldigvis stod jeg med hovedet over drinksene, så jeg regnede ikke med at han kunne se det, jeg håbede det ikke!

"Tak."

Han puffede let til mig, og gav mig et smil, som han satte pynten i det sidste glas. Han tilbød mig at hjælpe mig med at bære dem ind også, hvilket jeg takkede ja tak til, fordi der var alt for mange til, at jeg ville kunne klarer det selv.

Jeg havde været inde i stuen med de sidste glas, og skulle nu bare ud i køkkenet, for at tjekke om der var mere vi manglede at få ind, inden gæsterne ankom. Da jeg igen skulle ud af køkkenet, og ind i stuen til Melody og Danny, stødte jeg i døren ind i ham, da han var på vej ud i køkkenet, for at se om der var mere han kunne hjælpe med, eller om jeg havde styr på det hele.

Han nåede at tage armene ud, og gribe fat i mine overarme, så vi heldigvis undgik et sammenstød, men nu stod vi bare i døren mellem køkkenet og gangen, og så på hinanden. Vi lænede os frem mod hinanden, men blev afbrudt af den skærende og gennemborende lyd, ringeklokken bragte ud i hele lejligheden.

"Lige i rette tid, nu ankommer gæsterne!"

Råbte Melody spændt inde fra stuen, jeg tog en dyb indånding, og gik ud til hoveddøren, for at byde de først ankomne gæster velkommen, og vise dem ind i stuen hvor Danny var gået ind for at stå sammen med Melody når jeg kom ind med alle gæsterne. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...