Den Lille Pige Med Svovlstikkerne - Min Udgave

Som de fleste nok husker eller ikke husker, foregår Den Lille Pige Med Svovlstikker nytårsaften. Jeg syntes det er en helt igennem fantastisk historie skrevet af den nu verdenskendte H. C. Andersen. For ikke at ødelægge hans historie, hvis denne ikke lykkes, har jeg tilføjet 'Min Version' hvis nogle ikke kunne se forskel på dem. Dette er mit bidrag til julebillede 4, nytårs billedet.

18Likes
22Kommentarer
512Visninger
AA

1. Den Lille Pige Med Svovlstikkerne.

  Der sad hun alene og forfrossen på den ensomme og tomme gade.

  Fattigkvarteret - som var hendes fødested og hjem, havde jo ikke råd til de dyre raketter, som dannede flotte mønstre og cirkler på den mørke himmel.

  Pigens hår var beskidt, og smurt ind i aske. Asket kom fra da hun skulle gøre rent hos de fine folk, og rengøre deres kakkelovne.

  Hendes nøgne fødder der trådte ned i det iskolde sne, var røde som de sløjfer der hang i vinduerne i hver et vindue.

  Hjemme hos hende var det eneste julepynt de havde oppe, hendes røde og grønne støvler. Det var to venstrefødder, men det var det eneste hun havde råd til.

  Manden hun havde købt dem af havde været så flink at give hende et par strømper med, selvom det jo ikke ville hjælpe så meget. Strømperne fik hendes syge lillebror, og hun var villig til at hænge støvlerne op hos ham, så han også kunne mærke det var jul, selvom det ville betyde at hun skulle gå barfodet rundt.

 

  En kold vind blæste sig hen over gaden, og pigen gøs over hele kroppen. Hun måtte gnide sine små hænder op ad hinanden, for at skabe en lille varme i hendes så skrøbelige krop.

  Pigen gik på tær hen til parken, hvor hun lagde sig på bænken. Hun slog hendes tynde forklæde om sig, for at varme de nøgne skuldre. Hun kiggede på den store faldefærdige skilt, som hang henover den lille dam. God Nytår, stod der på den. Det vidste pigen ikke helt om hun havde. Hun brugte jo aftenen på at sidde halvnøgen på en bænk i parken, og frøs så hendes krop føltes bevidstløs.

  Hun havde overvejet at tage hjem, men hendes far ville blive vred over at hun ingen penge havde med. De lede folk på herregården, som hun hele dagen havde gjort rent ved, havde ingen penge givet hende. De grinte bare ligeså hånligt, da hun nervøst bad om de penge hun skulle have for rengøringen. Trods at det var nytårsaften, smed de hende ud uden den mindste skilling.

  Pigen lukkede øjnene i et kort øjeblik. Hun mærkede den dejlige følelse i kroppen, en følelse så varm, da hun tænkte på varmen inde i stuen hos de snobbede folk. Det føltes skønt, og hun ville have ladet dem blive lukket i, men da hun skulle til det, så hun noget lå smidt i alt sneet.

  Først troede hun at det bare var kulden der fik hende til at se syner, men så strakte hun ud efter den, og kunne mærke dens glatte side.

  Pakken med svovlstikkerne var ganske vidst blevet blød og våd, men hun bad til at de stadig ville virke. Den var nemlig næsten helt fuld.

 

  Pigen strøg en svovlstikke, og mærkede varmen sætte gang i blodomløbet i hendes krop. Hun smilte svagt, og kiggede ind i den.

  Dens varme farver ledte hende ind i en anden verden. En verden med blomsterenge i lange baner, en verden med solstråler der varmer dagen lang, og en verden hvor hende og hendes familie ikke var fattige. De var rige, og kunne købe lige hvad de ville. Det bedste af det hele var at hendes lillebror ikke var syg. Han havde aldrig været mere frisk og rask, og pigen og ham kunne lege ligeså langtid de havde lyst til.

  Da pigen skulle til at række ud efter lillebrorens hånd, går svovlstikken ud. Hun sidder igen på den kolde bænk, og ingen er i nærheden af hende.

  Gennem en hul i en busk, ser pigen en høne løbe væk fra et lille hus. Hun forestiller sig hvor glad far ville blive, hvis hun kom hjem med en lækker fed høne. Den kunne producerer æg til dem, og når den ikke længere kunne det, kunne de spise den.

  Lige da pigen skulle til at rejse sig, og gå hen og hente den, løber en dreng ud fra huset. Han skælder hønen ud, som var den et lille barn. Da han fik øje på pigen, råbte han efter hende hvad pokker hun gloede på.

  Der satte pigen sig så ned igen ned på bænken igen, og strøg en ny svovlstikke,

 

  Denne gang var hun ikke længere sammen med sin lillebror. Hun befandt sig stadig i den dejlige verden, stadig ude på blomsterengen, men nu sad hun pludseligt ved et bord.

  En fed høne lagde og klukkede på bordet. Den begyndte straks at blafre med vingerne, og rejste sig så op.

  I noget tid stod den bare der, hvor den bagefter gik sig til siden.

  Der hvor den før sad, lå en bunke æg. De var flotte, nærmest som polerede,

  Da pigen rakte ud efter et af æggene, næsten fik fat i det, gik svovlstikken ud, og hun sad igen på den kolde bænk.

 

  Gennem busken så pigen et søskendepar så små og kærer. De var ude for at tikke, men da døren til et af husene pludseligt gik op, farede en stor mand ud, og råbte at de skulle til at forsvinde. 

  Selvom børnene forsøgte at skjule det, kunne pigen se at de græd. Der gik pigen så hen til dem, og gav dem pakken med svovlstikker. Selv tog hun en sidste, men da børnene der nu var glade gik, kom hun til at tænke på at hun ingen æske havde at stryge den op ad.

  Tøvende gik hun så der. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv, så hun besluttede at spørger, om nogle gad købe svovlstikken. Hun regnede ikke med at få det store succes, men hvem vidste om der var nogle der havde en æske, men manglede lige en svovlstikke til at tænde en raket med?

  Pigen gik rundt i det meste af byen, hvor folk ikke nærmede sig et smil. De spurgte hvordan hun kunne være bekendt, at spørger om man ville købe en lille svovlstikke.

  Da hun var ved at give op, nåede hun til et stort hus. Det var flot, godt bygget, og der var sikkert varmt derinde.

  Pigen bankede forsigtigt på. Da det ikke lod til at der ville komme nogle, gik hun igen. Men hun nåede kun lige at gå væk fra trappetrinnet, da døren blev åbnet.

  "Jamen kæreste dog!" Sagde den gamle dame der stod i døren. "Du skal da ikke stå derude og fryse."

  Pigen rystede over hele kroppen, og kiggede op på den buttede dame.

  "Kom du ind og varm dig, det er jo kun nytår en gang om året."

  Da damen lukkede pigen ind, opdagede hun at der var hvidt overalt. Der var varmt, men hvidt. Faktisk kunne pigen ingen møbler se, kun hvidt i miles omkreds. Da hun i et forsøg på at komme væk, famlede efter dørhåndtaget, bemærkede hun at der ingen dør var mere.

  Lige da pigen skulle til at gå i panik, stod en engel for øjnene af hende, med glans fra top til tå. Det var hendes døde mor der stod foran hende. Hun smilte, og pigen rakte hænderne ud for at nå hende.

  Panikslagen efter at moderen skulle forsvinde, ligesom den fantastiske blomstereng, fandt hun den sidste svovlstikke. Hun strøg den op ad den hvide væg, og lod den brænde mens pigen kastede sig i armene på moderen.

  Moderens varme omfavnede pigen som et varmt tæppe. Pigen smilte, og bad til aldrig at forlade stedet, hvor hun end var.

  Med pigen i armene, svævede moderen henover jorden. Langsomt begyndte noget at forme sig for pigen. Langsomt blev noget tydeligere, noget der var helt fantastisk. Det var engen, blomsterengen. Med blå violer, gule solsikker, og en masse af små lyserøde blomster, glimtede det hele så smukt. Et kæmpe æbletræ var plantet midt i det hele, og bag den var den største og flotteste hus pigen nogensinde havde set.

  Igennem et vindue kunne pigen se bordet og den klukkende kylling med æggene. Pigen smilte, især da hun så lillebroren rende rundt i blandt blomsterne, og faren vinke fra vinduet øverst oppe.

  Igennem hele pigens krop følte hun nu glæde. Glæde, varme, og ingen fattigdom. Det var det bedste pigen nogensinde havde oplevet.

 

***

 

  Folk talte i længe om hvilken drama der havde udspillet sig i den lille by. De talte om hvor frygtelig en skæbne det havde været for den fattige familie. At pigen, faderen, og den lille dreng, kunne have været i live, hvis blot nogle lidt før havde hjulpet.

  Den gamle dame der oplevede pigen falde død om af kulde, havde været i chok i flere uger. Hun græd over ikke at have gået ud til pigen, første gang hun så hende på den kolde bænk.

  De snobbede folk, som pigen havde arbejdet for, havde ikke den mindste skyldfølelse. Men deres skæbne kom til at betale af for pigens og familiens død. Hele familien blev sat på gaden efter en forfærdelig finanskrise. Der opdagede de hvordan pigen levede, og fik lært deres lektie.

  Fra den dag pigen døde, og endte lykkeligt sammen med sin familie i himlen, blev historien husket, selv til den dag i dag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...