Love is not easy - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jan. 2014
  • Opdateret: 5 sep. 2014
  • Status: Færdig
Sara bor nu sammen med Harry i London og "Harra" trender nu over alt på hele jorden. Det lyder sødt, nemt og fantastisk, men Sara finder ud af, at have et forhold med en verdens kendt person, ikke er helt nemt. Faktisk, er det virkelig hårdt med alt haten, onde beskeder og presset om, at alt man laver, ender over alt på jorden. Kan Sara klare det hele? Hvordan tager hun alle tingene? Og vigtigst af alt... Kan kærlighed overvinde alt eller er det ikke altid muligt, at få en happy ending? *Dette er to'eren til "Love at first sight"*

37Likes
49Kommentarer
4210Visninger
AA

3. >>>sleepover<<<

 

Saras synsvinkel:

jeg griner af El og åbner så døren indtil huset. "Uh! De andre er kommet!" Hviner El og jeg fniser af hende. "Hvordan kan du vide det? Vi er ikke engang i stuen endnu..." Hun ser dumt på mig, mens jeg bare ser ned i gulvet. Hun får mig til, at føle mig dum lige nu, men det er jeg ikke.

Hun kan da ikke se, de er her endnu? "Søde... Deres sko er her.." Sukker hun, hvorefter hun begynder, at tage sko og jakke af. Jeg fniser af mig selv, hvorefter jeg følger hendes eksempel. Hvordan kan jeg være så dum? Hvis du har, lagt mærke til det, så er mit humør, blevet lang bedre siden vores skænderi.

Det er som om, El (og Sophia selvfølgelig) altid kan, få mig i bedre humør. De kan altid redde min dag, selvom jeg selvfølgelig stadig har tingene i baghovedet, men de får mine tanker lidt væk. Det bliver en smule mærkeligt, at se Harry igen om lidt. Er han mon sur på mig over, jeg ikke ville, lade ham svare?

Det håber jeg ikke, for han betyder alt for mig. Da vi begge har fået sko og jakke af, går vi ind i stuen, hvor de alle sidder i sofaen. Jeg smiler stort ved synet af dem, men mit smil stopper brat, da jeg møder Harrys blik. Han ser så sur ud. Så skuffet. Åh Gud, jeg har virkelig skuffet ham. Jeg er nødt til, at snakke med ham i aften på et tidspunkt, når vi er alene.

"Hey sesse!" Smiler Zayn og jeg ser istedet på ham. "Vás happening?!" Griner jeg og han fniser. "Det er min sætning!" Sukker han og jeg kan ikke, holde mit smil tilbage. Han kalder mig forresten "sesse" du ved, før var jeg jo "prinsesse", men det er han åbenbart for doven til, at sige. 

Da der ingen ledige pladser er, da El tog den sidste (ged!), sætter jeg mig på Zayn, der stønner højt. "Av! Find dig en anden plads!". Jeg fniser af ham og aer ham på kinden "desværre lille Zayniepus, men El tog den sidste!". Niall griner og jeg ser smilende på ham. Ååååh, min lille Niallo! Hvorfor satte jeg mig ikke på ham? 

Så kan han lære, ikke at grine af andre. Haha! Jeg lyder som en skolelære, hvilket jeg slet ikke er! "Så henter jeg en madras!" Sukker Zayn og jeg rejser mig op, så han kan gå, hvorefter jeg tager stolen, han sad på, så jeg ikke får madrassen. Lige som  han går, råber Louis "tooooo!"

Zayn sukker, men går så. Jeg ser på Sophia, som sidder på Liam, der sødt aer hendes hår og kigger på El og Lou, der sidder ved siden af hinanden, hvor Lou har en arm om hendes skulder, mens begge smiler sød. Smilende ser jeg på Niall, som sidder som den eneste loner lige nu, ja altså Zayn er jo gået.

Heeey! Det minder mig om, i ikke ved, hvad der blev af Zerrie. Tjo........ De aflyste brylluppet og det kom ud, at mens drengene var i Danmark, havde Perrie været Zayn utro. Jup, kompliceret, men sådan var det. Jeg ser hen på Harry og mit smil forsvinder med det samme. Han ser på mig, uden at trække en mine.

Hurtigt ser jeg på Sophia, for at undgå Harrys blik. Jeg kan ikke, klare når, han er sur på mig. Jeg elsker ham jo. Sophia sender mig et opmuntrende smil og ser så på Liam, mens hun siger et eller andet til ham. Ja, altså det er meget lavt, så jeg kan ikke høre hvad, men jeg kan se, hun siger noget, for hendes mund bevæger sig.

Jep, lang forklaring men lige meget. "Nogen der vil med ud og handle ind til aftensmad?" Spørger Sophia og jeg hviner med det samme, hvilket Niall og Harry også gør. "Miiiig!". Sophia smiler og nikker "Så lad os komme afsted! I andre kan finde nogle film imens!" Siger Harry og Niall smiler stort til mig.

"Jeg synes, vi skal have.... Hmm... Der er alt for meget lækkert mad!" sukker han og jeg kan ikke, holde mit grin tilbage. "Du er da umulig Niallo!" Fniser jeg og begynder at tage sko på. "Vi skal da, have tacoooo!" Hviner Harry og selvom jeg ikke ved, om han er sur på mig, kan jeg ikke, lade være med, at smile.

Selvfølgelig forslår han taco! Jeg kender ikke nogen, der har så stor kærlighed til taco end Harry. Da jeg har bundet mine snørebånd, rejser jeg mig op og ser utålmodigt på Sophia, der som den eneste stadig fumler med sine snørebånd. Jeg tager min jakke på og min mobil i den ene jakkelomme, mens jeg sukker.

"Soooph! Vi skal helst nå det i dag tak!". Niall fniser, mens Harry bare ser på mig, uden at trække en mine. Hvad er der med ham? Jeg ved godt, vi diskuterede, men han kan da ikke, være sur for altid. "Jeg er faktisk ret hurtig!" Svarer hun og jeg smiler bare skævt. Klaaaaart! Haha!

Endelig bliver hun færdig med den ene sko og går så igang med den anden. "Jeg går ned i bilen og venter." Sukker Harry og skal lige til, at gå forbi mig og ud ad døren, men jeg stopper ham. "Det gør jeg også..." Mumler jeg nervøst og vi går så sammen ud af døren og ind i garagen. 

Hele vejen hentil bilene, går vi i total stilhed, indtil jeg bryder den, mens vi sidder derinde. "Undskyld... Jeg skulle ikke, have brugt det imod dig, det var forkert af mig. Du skulle bare ikke, gøre noget dumt, som kunne ødelægge dig og drengenes karriere.... Kan vi ikke godt, glemme det?" Sukker jeg og endelig møder hans blik mit.

Han tager en dyb indånding og siger så "Jeg overreagerede måske også lidt... Jeg... Der er bare ikke nogen, der må såre dig....". Jeg sender ham et lille smil og læner mig så ind over gearstangen for, at kysse ham på munden. "Jeg elsker dig..." Mumler jeg mod hans læber og han smiler med det samme stort.

"Og jeg elsker dig...". "Okay nok sukkersød snak, nu skal vi afsteeeed!" Lyder Nialls stemme pludselig og jeg ser forskrækket om på bagsædet, hvor Niall og Sophia til min overraskelse sidder. "Sorry, jeg vidste ikke, at Soph var SÅ hurtig!" Svarer jeg igen og Sophia ser surt på mig. "Heyyy!"

Jeg fniser og Harry starter så bilen og kører. "Uuuuh! Skal vi ikke, bage en kage, når vi er hjemmeeee?" Hviner Niall og jeg smiler med det samme stort. "Jo! Men! Så skal det være brownie!" Hviner jeg og Sophia joiner mig og Nialls seje snak. "Uuuh ja! Men vi skal, lave to så, for i æder, som dyr der ikke har spist i to uger!".

Harry griner og jeg kan heller ikke, holde mit smil tilbage. "Du har nok ret Soph! Men det er bare fordi, vi er så seje!". Niall nikker ivrigt og giver mig high five. "Ehh... Ikke for at afbryde jeres børnesnak, men vi er her nu..." Mumler Harry og jeg ser fornærmet på ham. "Det er ikke børnesnak, vi er bare så seje, at vi indrømmer vores kærlighed til mad, i forhold til visse andre!"

Forsvarer jeg mig og Harry fniser sødt. "Klaaaart! Kom så ud af bilen, eller skal jeg hjælpe med, at få jeres sele af?" Griner han og jeg går bare fornærmet ud af bilen, hvilket de andre på ingen tid også gør. Harry går hentil mig, mens vi går og lægger armene om mig, mens han hvisker. "Sur?". Jeg nikker og han stopper op, hvilket betyder, han også stopper mig.

Jeg vender mig om og ser ham ind i hans smukke, grønne øjne, mens han smilende siger "I er ikke barnlige bare..... Madglade!". Jeg smiler tilfreds og kysser ham blidt på munden. Han trækker sig ud af kysset og smiler skævt til mig. "Du kan bare ikke, modstå mig!" Smiler han selvsikkert og jeg ryster på hovedet af ham, mens jeg hvisker sexet, så kun han kan høre det. "Du har helt ret. Du er uimodståelig!".

Han ser hungrende på mig og jeg smiler selvsikkert. "Hvilket jeg kan se, jeg også er!". Han ryster på hovedet og jeg fniser. "Bulen på dine bukser afslører alt Styles!" Hvisker jeg, hvorefter jeg går med faste skridt op til de andre. Haha! Der fik jeg haaaam! Faktisk så jeg slet ikke en bule, men det at han ikke sagde igen, afslører, at jeg havde ret. Haha!

1-0 til mig Styles! Oh yeah! Da vi står foran døren til butikken, sukker Soph "Shit Haz er laaangsom!" og jeg fniser. Jep og jeg ved hvorfor! Haha! "Hazzaaa! Kom nu! Løøøøb!" Hviner Niall og Soph griner. Harry ser irriteret på Niall, mens han fortsætter sin sneglefart. "Kom så Haz! Kom så Haz!" Råber jeg og Niall og Sophia følger hurtigt mit eksempel.

Så her står vi altså, foran en butiksdør og hepper på en snegl! Forstil dig lige det! To tumper (Niall og Soph) og verdens sejeste person (miiig), der hepper på en snegl. Haha! Lyder sejt, huh?

Endelig begynder Harry, at løbe og på ingen tid er han henne ved os og sender os et smil, mens han går forrest ind i butikken. "Kom nu!" Sukker han for sjov, for at efterligne os og jeg griner af ham, mens jeg rækker tunge. Hvor er han barnlig. Vi kommer op til ham og Sophia hviner, da hun ser en vogn.

"Uuuuh! Vi skal da, have en vogn, i kan køre mig rundt i!" Griner hun og jeg nikker, mens jeg tager vognen. "Du har helt ret. Hop op!" Griner jeg og hun ser overrasket på mig. "Mener du det?". Jeg nikker "Selvfølgelig!". Grinende forsøger hun, at komme op i den, men hun kan bare ikke. Niall sætter sig, som en baby der kravler og siger "Kom op! Jeg laver en hestestol/stige eller hvad man nu kalder den!"

Harry sukker og jeg griner hysterisk af Sophia, der står på Niall, mens hun forsøger, at komme op i vognen. Sukkende løfter Harry hende op fra Niall og ned i vognen. "Kan vi komme videre nu?" Spørger han, mens Niall rejser sig op. "Hva så? Hvorfor så sur?" Spørger jeg, selvom jeg bestemt ved hvorfor.

Bulen... Haha! "Tjaa... Hvorfor mon..." mumler han, hvorefter han løber hentil mig og løfter mig op, mens han snurrer mig rundt. Jeg hviner, hvilket han bare smiler af. "Harryyyy! Sæt mig neeeeeed!" Hviner jeg og han ryster på hovedet. "Jeg elsker diiiig!" Råber jeg, mens jeg kan mærke, jeg er begyndt, at blive ret svimmel.

Endelig sætter han mig ned og jeg smiler stort, hvilket han gengælder. "I lige måde..." Mumler han lavt og hvis ikke det var fordi, Niall afbryder vores romantisk moment, så havde jeg kysset ham. "Kan vi komme videre nu?" Efterligner Niall Harry's replik og jeg kan ikke, holde mit  grin tilbage. "Lad os finde det til kagen først!" Bestemmer jeg og Sophia ser undrende på mig.

"Hvorfor ikke maden først?" Jeg ryster på hovedet af hende, mens jeg skuffet svarer. "Soph, Soph, Soph! Man tager altid det bedste først!". De griner alle af mig og vi går så på jagt, efter alle tingene. 

*******************************************************************************************************

''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''

Yay! Så kom 2. kapitel i min første to'er nogensinde! Jubii!

Ja jeg håber altså, i er lige så glade som mig!

I er virkelig fantastiske, søde, dejlige og smukke mennesker alle sammen! Jeg ææælsker jer virkelig! Det er så vildt, der allerede er så mange, der læser med og jeg er jer virkelig taknemmelig!

Så vil jeg også sige specielt tak til Tilde Malik, fordi hun ville læse de to første kapitler, før jer andre, så hun kunne komme med sin mening! Så... Tusind tak skal du have for deeeeet!:)

I er virkelig fantastiske alle sammen!<3333

Xoxo Emi.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...