Love is not easy - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jan. 2014
  • Opdateret: 5 sep. 2014
  • Status: Færdig
Sara bor nu sammen med Harry i London og "Harra" trender nu over alt på hele jorden. Det lyder sødt, nemt og fantastisk, men Sara finder ud af, at have et forhold med en verdens kendt person, ikke er helt nemt. Faktisk, er det virkelig hårdt med alt haten, onde beskeder og presset om, at alt man laver, ender over alt på jorden. Kan Sara klare det hele? Hvordan tager hun alle tingene? Og vigtigst af alt... Kan kærlighed overvinde alt eller er det ikke altid muligt, at få en happy ending? *Dette er to'eren til "Love at first sight"*

37Likes
49Kommentarer
4190Visninger
AA

2. >>>Hate<<<

 

Sara's synsvinkel:

Jeg ser med rødsprængte øjne på min ipad, der ligger i mit skød. Jeg sidder og kigger på en piges tweet, som virkelig sårer mig, men det er ikke noget nyt.

"Harra er en spøg. De kan ikke, elske hinanden  efter to uger og tro, deres kærlighed er stærk. Harry fortjener så meget bedre, han kan få alle, han peger på, men alligevel vælger han hende. Det er så klamt, hun er ikke engang pæn. Hun er bare en fed ko, der tager Harry for hans berømmelse. Hun bruger ham. Udnytter ham. Hvis jeg nogensinde møder hende, stikker jeg hende en lussing. Hun er bare verdens klammeste luder og Harry elsker hende nok ikke engang."

En tåre triller ned af min kind, mens et hulk undslipper mine læber. Hun har ret og så alligevel ikke. Harry fortjener så meget bedre, som jeg ikke kan give ham, men jeg bruger ham ikke. Jeg elsker ham. Jeg elsker ham af hele mit hjerte og det ændrer sig ikke. Jeg trykker på "svar" og ser tænkende ud i luften.

Jeg har sådan lyst til, at kalde hende kælling, men det kan jeg ikke. Det vil ødelægge hele Harry's og drengenes karriere. Jeg trykker på skrivefeltet og begynder, at skrive.

"Du har ret. Harry kan få så meget bedre, men han har valgt mig og jeg er ikke falsk. Jeg elsker ham af hele mit hjerte. Jeg forstår godt, dit håb om, i engang bliver et lykkeligt par, nu er ødelagt og det sårer dig, men det ændrer intet. Jeg bruger ikke Harry. Jeg elsker ham og drengene og vil aldrig såre dem..."

Jeg smiler svagt over resultatet, men kun svagt. Hun har såret mig og selvom jeg tager den med ro i mit svar, så er jeg langt fra rolig. Det eneste jeg ønsker lige nu er, at sidde Harrys favn, mens han hvisker beroligende ord til mig, men han er til interview lige nu og der går nok 30 minutter inden, han kommer hjem.

Jeg slukker ipad'en og tusindvis af tårer banér sig vej ned ad mine kinder. Jeg ville ønske, jeg kunne sige, hun tog 100% fejl, men det kan jeg ikke. Måske har hun ret i alt. Måske fortjener jeg slet ikke Harry. Måske elsker han mig ikke... Måske er jeg tyk... 

Endnu et hulk undslipper mine læber og jeg tørrer hurtigt alle tårene væk, mens jeg går ud i køkkenet for, at få noget vand. Jeg finder et glas, som jeg fylder med vand og sætter mig midt på gulvet, mens mine tårer render ned af mine kinder. Jeg ér ikke god nok til Harry.

***********************************************************************************

Harry's synsvinkel:

Jeg smiler stort til "mine drenge" og siger så "Farvel!" Inden jeg løber ud i min bil for, ikke at blive alt for våd af regnen. Vi har lige været til et interview, som heldigvis sluttede tidligere end planlagt. Ikke at jeg hader interviews, men de stiller altid de samme spørgsmål om hvordan, det eks. går med mig og Sara og som altid svarer jeg, at det går helt perfekt.

De burde, snart forstå det, men sådan nogle spørgsmål skal de jo stille også, selvom vi har været kærester i ½ år nu. Jeg smiler stort ved tanken om Sara. Jeg glæder mig sådan til, at overraske hende ved, at komme tidligere hjem i dag, for jeg ved hvor glad, hun altid bliver, når jeg kommer tidligere hjem end forventet.

Jeg starter bilen og begynder at køre, mens mine tanker stadig er på Sara. Hun er så fantastisk. Så unik med hendes nøde brune øjne, det søde smil og det bølgede, smukke, brune hår. Jeg har virkelig været heldig med, at finde hende. Jeg elsker hende virkelig over alt på jorden.

Endelig ser jeg vores hus komme til syne og jeg smiler svagt, mens jeg sænker farten. Da jeg er henne ved huset, kører jeg bilen ind i garagen, låser den og åbner stille døren. Jeg vil bare gå ind i stuen til hende, hvor hun sikkert sidder lige nu og se hendes overraskede ansigtsudtryk.

Da døren er åben, tager jeg mine sko og min jakke af, hænger jakken på bøjlen og stiller skoene på hylden, hvorefter jeg går ind i stuen med et kæmpe smil på læben. "Hej babe!" Smiler jeg og ser hen mod sofaen, hvor hun til min overraskelse ikke sidder. Jeg ser forvirret rundt i stuen, mens mit smil langsomt falmer.

Hvor er hun henne? Jeg hører nogle lyde fra køkkenet og går med et smil på læben derud, lige indtil jeg ser dét. Der sidder hun. Sara. Helt sammenkrøbet på gulvet med ansigtet gemt i hendes hænder, mens høje hulk undslipper hendes læber. Jeg ser trist på hende, mens jeg nærmest løber hentil hende, sætter mig ned på gulvet og trækker hende ind i min favn.

"Shh...... Shh......." Hvisker jeg beroligende til hende og jeg kan mærke, hun langsomt slapper lidt mere af. Hvad har mon fået hende til, at blive så såret? "Hvad.... Hvad la...ver.... du her?" Spørger Sara mellem hulkene. Jeg aer hende på ryggen og hvisker "Interviewet sluttede tidligere i dag..."

Hun nikker, mens hendes vejrtrækning bliver langsommere. "Hvad er der sket?" Spørger jeg, da hun slapper lidt mere af og ikke græder mere. Jeg trækker mig ud af krammet for, at se hende i øjnene, men hun ser ned i gulvet. "Det er ikke noget...." Mumler hun, men man er seriøst dum, hvis man tror på det.

"Hey..." Mumler jeg, mens jeg tager mine pegefinger under hendes hage, så hun er tvunget til, at se mig i øjnene. "Det bare..... et tweet....." hvisker hun, mens nogle tårer triller ned ad hendes kinder. Jeg tørrer tårene væk og tager hendes hænder. Jeg ved præcis, hvad hun mener med et tweet.

Endnu en hater. Hun har tit været ked af det over dem, men ikke så slemt her og det sårer faktisk også mig. Hvis de er rigtige directioners, så burde de forstå, at jeg elsker Sara og de behøver ikke, at hade hende, fordi jeg er lykkelig. De burde respektere det. Jeg kysser hende på munden og hun gengælder med det samme kysset.

Alle de dårlige følelser indeni, bliver "overvundet" af den følelse, Sara giver mig. Hun er fantastisk. Stille trækker jeg mig ud af kysset og sender hende et skævt smil. "Hvad med at vi lejer en masse film og køber noget slik og så bare ligger på sofaen hele natten med vores dyner?"

Hun smiler med det samme over mit tilbud og nikker så. "MEN! Jeg vil vælge film! OG! Drengene, El, og Soph skal også være med!" Jeg fniser af hende, men nikker så. "Så skriver jeg til dem!" Det er faktisk ret dejligt, at Sophia, El  og Sara klinger så godt sammen nu, for til at starte med, der var Sophia nok en smule udenfor, da El og Sara var blevet utrolig tætte.

Altså de var bedste veninder og så var det lidt svært for dem, ikke at synes, at Sophia var lidt kedelig, men nu er de alle bedste veninder, dog tror jeg, at El og Sara måske er en smule bedre veninder, men de er også glad for Soph. "Bare sæt dig ind i sofaen prinsesse, så skriver jeg og henter dynerne!" Smiler jeg og hun er hurtig til, at gengælde smilet.

Hun kysser mig hurtigt på kinden og går så ind i stuen, sætter sig i sofaen og tænder fjernesynet. Jeg smiler af synet og tager så min mobil op af lommen. Jeg elsker, at se hende glad. Hurtigt skriver jeg til drengene og går så ind i soveværelset for, at hente vores dyner. Kun to!

Haha! De andre må selv hente dynerne i gæsteværelserne! Jeg tager dynerne i min favn og går så ind i stuen, hvor jeg smider dem i Sara's ansigt. "Harryyyyyh!" Sukker hun og fjerner dem. Jeg sender hende et skævt smil og svarer flabet "Det mit navn!". Hun ser irriteret på mig, men det varer ikke længe, før et smil kommer frem på hendes læber.

Jeg sætter mig i sofaen og hun lægger sig hoved på mit skød og tager dynen over sig. Jeg smiler og aer hende blidt i håret. "Jeg elsker dig smukke...." Hvisker jeg, hvorefter jeg kysser hendes hår. "og jeg elsker dig...." Mumler hun og ser opmærksomt på fjernsynet, hvor de viser Pretty little liars, som jeg ved, er hendes absolutte yndlings serie!

Man kan slet ikke, have en samtale med hende, når hun ser det. Haha! Det er nu ret sødt! "Må jeg låne din ipad?" Spørger jeg og hun ser hurtigt op på mig med et skævt smil. "Hvorfor bruger du ikke bare din egen?". Jeg sukker, men gengælder så hendes smil. "Den er ovenpå og jeg orker ikke, at hente den. Desuden så skal du sætte dig op, hvis jeg skal, hente den." Pointerer jeg og hun sukker og vender blikket mod fjernsynet igen.

"Okay så... Men kun fordi jeg ser pretty little liars og ikke gider, at sætte mig op!" Jeg fniser, men tager så ipad'en fra bordet, hvorefter jeg skriver koden. Harra... Haha! Jeg elsker seriøst den kode og hun er virkelig nuttet, at vælge lige præcis den kode. Den låser op og jeg ser, hun er på twitter.

Lige som jeg skal til, at logge ud, ser jeg noget, jeg helst ikke, ville se. Et tweet som jeg er sikker på, at det var det tweet, Sara mente, havde såret hende og hun havde svaret på. Jeg læser tweetet og ser med store øjne på skærmen. Hun kalder sig en directioner, men skriver det der. Det er virkelig respektløs og jeg er virkelig vred lige nu.

Jeg scroller ned og ser Sara's svar. Det er stille og roligt og det virker ikke til, at hun er såret over tweetet, men jeg ved, det bare er ord. Hun er såret og tvivler måske på, om det er rigtigt, det som pigen skriver. "Kælling!" Vrisser jeg lidt for højt og Sara ser med store øjne på mig og derefter ipad'en.

"Hun kalder sig directioner? Hun er en fucking jaloux, fed kælling! Ingen skal kalde dig fed! Du er perfekt! Ingen skal kalde dig falsk, for det er du ikke! Jeg elsker dig Sara og du må ikke tro på det her lort!" Råber jeg højt.

En tåre triller ned af hendes kind og hun tørrer den hurtigt væk. "Det... Det... Gjorde jeg heller..... Ikke..." Hvisker hun,  men jeg ved, det er løgn. Hun tog tingene til sig,  det er derfor, hun var så ked af det. "Det ved jeg, du gjorde! Jeg er ikke helt dum! Nu får hun satme igen!" Råber jeg og Sara sætter sig op med et sæt.

"Nej Harry... Bare.... lad hende være....." Hvisker hun, mens tusindvis af tårer triller ned ad hendes kinder. "Det kan jeg ikke!" Sukker jeg og begynder at skrive. "Harry! Stop det! Hvis du elsker mig, så stop det!" Råber hun og jeg stopper med det samme med, at skrive. Hvordan kan, hun bruge det imod mig?

Jeg gør det her for hende. For os og så bruger hun det. "Sara det bruger du fandme ikke mod mig! Je.." Mere når jeg ikke, at sige, før døren går op og Louis' og Eleanors forvirrede ansigtsudtryk dukker op. Eleanor løber hen til Sara og knuger hende indtil sig. "Shh..." Hvisker hun, mens Sara hulker højt.

"Du! Kommer med mig!" Kommanderer Louis og vi går ind i soveværelset.

***************************************************************************************************************

Sara's synsvinkel:

"Han blev bare så sur El.... Jeg ville bare ikke, have at.... At han gjorde noget dumt og måske... Ødelagde deres karriere... Nu hader han mig sikkert.." Sukker jeg og Eleanor sender mig et opmuntrende smil. "Søde... Han hader dig ikke bare rolig.... I er Harra! Det sødeste par i hele verdens historien! Bare rolig..."

Jeg smiler svagt til El og nikker. "Du har nok ret... Han er vel bare brug for lidt tid... Hvornår kommer de andre?" Spørger jeg og Eleanor trækker på skuldrene. "De burde være her nu, men det er de ikke..." Smiler hun. Jeg fniser "Skal vi så ikke, gå ned og købe slik og leje en film?!". El griner og rejser sig med det samme op fra sofaen. 

"That's my girl!". Jeg fniser og vi går så ud i gang for, at tage sko og jakke på. "Du er virkelig den bedste El! Sammen med Soph selvfølgelig!" Fniser jeg og kysser hende smilende på kinden. Hun fniser og svarer "I knooooow!"

********************************************************************************************************

''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''

Hvor er det her en fed følelse!

Det her er min første to'er nogensinde og at se der er nogle, der gider læse den, er virkelig vildt!

i er helt fantastiske!

Hvad synes i om 1. kapitel? Jeg synes det er trist:'( Snøft!

Tusind tusind tak for alt! Jeg håber den lever op til jeres forventninger!<3

Xoxo Emi.<3

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...