Love is not easy - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jan. 2014
  • Opdateret: 5 sep. 2014
  • Status: Færdig
Sara bor nu sammen med Harry i London og "Harra" trender nu over alt på hele jorden. Det lyder sødt, nemt og fantastisk, men Sara finder ud af, at have et forhold med en verdens kendt person, ikke er helt nemt. Faktisk, er det virkelig hårdt med alt haten, onde beskeder og presset om, at alt man laver, ender over alt på jorden. Kan Sara klare det hele? Hvordan tager hun alle tingene? Og vigtigst af alt... Kan kærlighed overvinde alt eller er det ikke altid muligt, at få en happy ending? *Dette er to'eren til "Love at first sight"*

37Likes
49Kommentarer
4193Visninger
AA

13. >>> Flødeskum <<<

 

Saras synsvinkel:  

Jeg har nu lavet mad, dækket et fint bord og skiftet tøj. Jeg vil gerne, gøre det hele godt igen mellem mig og Harry. Pludselig banker det på døren og jeg går forvirret derud og åbner døren. Der står de. Harry og Edward. Ikke bare Harry og Edward, men en vred Harry og forvirret Edward. "Ehm... Hvad sker der?" Spørger jeg usikkert. Edward skrev da, han ikke kunne komme. Hvad laver han så her? Og så sammen med Harry?

Harry går vredt ind forbi mig og ind i stuen, hvor han sætter sig i sofaen. Jeg kigger på Edward, der står tilbage, med et spørgerende blik. "Hvorfor kom du alligevel?" Spørger jeg og han sukker. "Jeg var færdig med det, jeg skulle og ville overraske dig."

Jeg sukker og ser ned i gulvet, mens samvittigheden daler indtil mig. Det var dumt af mig, at invitere Edward, når Harry og jeg lige har skændes om ham. Nu står de her begge to og jeg er i et problem...

"Bare... Bare gå.... Jeg ringer senere, okay?" Siger jeg efter lang tids stilhed. Han nikker usikkert og bakker så et skridt bagud. Der er et eller andet anderledes ved ham. Hvad det er, kan jeg bare ikke regne ud. Måske er han bare nervøs, over det med Harry?

"Vi eh... Vi ses..." Mumler han og går så. Jeg lukker sukkende døren og ser på Harry, der sidder inde i stuen. Hvad er det, jeg har rodet mig ud i? Kunne jeg ikke bare, lade være med, at skrive til Edward? Så ville det ikke, være nødvendigt, at skændes igen.

Jeg går med nervøse skridt indtil harry og sætter mig i sofaen ved siden af ham. En ubehagelig stilhed breder sig ind over os og jeg ser trist ned i gulvet. "Und.." "Vi ska" med det samme, jeg begynder, at snakke, gør Harry det samme og jeg tier stille igen. "Du starter....." Mumler jeg og venter spændt, på den skider, der sikkert kommer. 

Lol der lød det som om, han er min mor, men altså han har ret til, at være sur og skuffet over mig... "Jeg kommer tilbage med det værste humør overhovedet, men vil bare gøre dig glad ved, at jeg havde tænkt mig,at acceptere Edward, men så ser jeg ham og finder ud af, han åbenbart er på vej op til dig.... Det er virkelig ikke særlig fedt, at du bare laver en aftale med ham, lige efter vi har skændes om ham...." Forklarer Harry og jeg ser op og møder hans øjne, der er lidt våde.

"Undskyld,,,, Det..... Jeg blev bare så sur over, at du ikke accepterede, at jeg har andre venner end dine venner, at jeg spurgte om han kunne være sammen lidt, men han sagde nej, men kom åbenbart alligevel, fordi han ville overraske mig..... Undskyld det var dumt og egoistisk  af mig...."

Sukker jeg og ser ned på gulvet igen. Pludselig rører noget varmt min hage og jeg ser op og møder Harrys blik. Han har sin ene finger under min hage, så jeg næsten er tvunget til, at se ham i øjnene. "Sara..... Uanset hvor dumt det her var af dig, kan jeg ikke klare, at skændes med dig.... Du er helt fantastisk og jeg vil ikke miste dig. Heller ikke hvis jeg så skulle gå i røven af Edward resten af mit liv. Du har ret. Du må gerne have kammerater, også uanset hvor jaloux jeg bliver.... Jeg elsker dig.... Vil du ikke godt tilgive mig?" Nærmest beder Harry mig om.

En tåre triller ned af min kind, og jeg tørrer den hurtigt væk. Det er ikke fordi, jeg er ked af det, men jeg er lettet. Lettet og lykkelig.... Lettet over han ikke er sur, og lykkelig over, jeg har verdens dejligste kæreste. Han beder mig om tilgivelse, selvom jeg var en idiot..... Jeg elsker ham virkelig. "Du må ikke græde, jeg ved godt, jeg var en idiot, please stop...." Hvisker Harry og jeg kan ikke holde et svagt smil tilbage.

"Jeg er ikke ked af det..... Jeg er lykkelig over, at have verdens bedste kæreste..." Smiler jeg og presser mine læber mod hans. Hurtigt gengælder han kysset, og som altid blafrer tusindvis af sommerfugle i min mave. Stille trækker han sig fra kysset, og ser trist på mig.... "Når jeg.... Når drengene og jeg er... Er på Tour... Lover du mig så, at du vil vente på mig?" Spørger han nervøst og jeg ser forvirret på ham.

Hvor vil han hen med det her? Deres Tour er først i næste uge, og desuden har vi snakket om det? Men hvorfor virker han så trist? "Harry hvor... Hvorfor spørger du mig om det? Du ved, jeg altid vil vente på dig...." Mumler jeg nervøst og ser opmærksomt på ham. Hans øjne begynder, at blive våde, og nervøsiteten stiger i mig. Det her kan umuligt være godt...

"Harry please sig noget.... Du gør mig virkelig bange...." Hvisker jeg, mens tårerne presser på. Han lægger sig ene hånd på min kind og hvisker "det er så svært, at sige...." Mumler han og jeg bliver endnu mere nervøs. Jeg tager fat i hans anden hånd og ser ham dybt ind i hans grønne, grønne øjne.

"Bare ud med det..... Du gør mig virkelig nervøs..." Hvisker jeg og han ser ned på vores hænder. "Vores Tour er rykket...." Mumler han og jeg ser overrasket på ham. Var det så galt? Jeg mener, hvis de skal afsted en dag før eller senere, det giver da ingen forskel? Jeg er virkelig lettet lige nu. "Til hvornår?" Spørger jeg.

"I mm....." Jeg hører ikke, hvad han siger på grund af hans mumlen og ser spørgende på ham. "Hvad?". Han ser op på mig, men ser hurtigt ned på vores hænder igen. "I morgen...." Hvisker han, og jeg kan mærke en tåre trille ned ad min kind. I morgen? De kan da ikke bare rykke det til i morgen?Et Hulk undslipper min mund og Harry trækker mig hurtigt indtil dig. "Shh........ Shh....... Jeg.... Jeg kommer tilbage....." Hvisker hang kysset mig i håret, men det virker ikke.

Deres Tour er i forvejen utrolig lang, men nu har jeg kun en dag til, at sige farvel. Det er ikke nok..... Overhovedet....."Harry..... Skal vi ikke... Skal vi ikke, bare hygge os i aften og glemme vores skænderi? Jeg har brug for, at nyde vores sidste dag sammen....." Mumler jeg og han nikker, mens han smiler svagt.

"Alt for dig..... Men det er ikke vores sidste dag sammen.... Overhovedet! Du kommer og besøger os og jeg kommer og besøger dig! Det skal nok gå....." Insisterer han og jeg nikker, selvom jeg slet ikke er overbevist. Jeg er bange for, jeg ikke kan vente. Bange for at når han har rejst, vil jeg føle mig så alene, at jeg giver slip. Slip på det vi har.....

Nej! Hvad tænker jeg på?! Selvfølgelig giver jeg ikke slip! Jeg elsker Harry og kan ikke leve uden ham..... Jeg må vel bare... Være sammen med... Eh.... Perrie, El, Soph og eh.. Edward! Det skal nok gå! "Sara, se på mig!" insisterer han og jeg ser ind i hans grønne øjne, men en tåre triller ned af min kind. "Lover du mig, at vente på mig?" Spørger han nervøst og jeg ser ned i gulvet.

"J...." Mumler jeg, men alt for utydeligt til, at han hører det. "Hvad?"....... "Ja...." Hvisker jeg og ser op på ham igen. "Du skal ikke bare sige det, hvis ikke du me..." Mere når han ikke, at sige før, jeg presser mine læber mod hans. Som altid basker tonsvis af sommerfugle rundt i min mave, men på en helt anderledes måde. 

Det er ikke på den gode, intet-kan-komme-imellem-os-måde, det er mere "farvel". Som om jeg ikke tror på, at vi ses igen. Som om det her er sidste døgn, jeg har ham ved mig inden, alt er slut. Skuffet over mine tanker trækker jeg mig stille ud af kysset og smiler svagt til ham. "Skal vi ikke spise nu? Jeg er virkelig sulten".

Han nikker og svarer "Jeg elsker dig Sara, og uanset om jeg er på den anden side af jorden, så tænker jeg på dig!". I det samme han siger det lyser mit ansigt op, og jeg smiler stort til ham. "Jeg elsker også dig..." Hvisker jeg inden, vores læber mødes igen.

***************************************************************************************************************

"Og du har alle dine ting?" Spørger jeg endnu en gang inden, vi sætter os ind i bilen. Harry nikker og jeg tager så min sele på, hvilket Harry også gør. Paul starter "bilen", og en ubehagelig stilhed breder sig "bilen", som Paul kalder den, men det ER altså en minibus. Altså der kan være 11 personer i den, så "bil" vil jeg i hvert fald ikke kalde den.

Utroligt her er så stille egentlig. Altså med Niall, Louis, El, Liam, Soph, mig og Harry, burde der slet ikke, at være stille, men lige nu er der... Jeg er sikker på, vi alle sidder med den samme tanke. Nu går der lang tid til, vi alle ser hinanden igen. Pigerne og jeg ser hinanden, og drengene ser hinanden, men der går lang tid til, vi er der alle sammen.

Harry, Niall og jeg sidder bagerst, hvilket vil sige, at Louis, El og Liam er foran os, og så sidder Sophia alene foran Liam, og skal sidde ved siden af Zayn, når vi har hentet ham. Ingen har sit sædvanlige smil på læben, og det hele er deprimerende og trist. Sophia har stukket sin hånd om til Liam, og de sidder og holder i hånden, mens Eleanor ligger med hovedet på Louis' skulder, Niall sidder bare og kigger ud af vinduet uden den mindste joke, og Harry og jeg fletter fingre og kysser sommetider.

Her er forfærdeligt stille, og jeg ville ønsker, jeg kunne starte en samtale, men ærlig talt føler jeg mig lige så lost og deprimeret, som de sikkert gør. "Flødeskum!" Ryger det ud af mig og alle ser forbavset på mig. "Flødeskum?" Spørger Niall forvirret, og jeg ser på ham som om, der er noget galt med ham, og ikke mig. Selvom det nu er mig, der lige har sagt flødeskum uden en grund...

"Ja flødeskum! Du ved det hvide stads, man spiser, som smager godt?" Siger jeg på en diva-måde. Ja, jeg ved det, jeg er sær, men jeg var nødt til, at gøre et eller andet for, at fjerne stilheden! "Jeg ved godt, hvad flødeskum er, men hvorfor siger du det?" Spørger Niall, der stadig er forvirret uden det mindste tegn på grineflip.

Wauw den var ny.... Normalt ville han grine.... "Fordi det smager godt! El, Soph smager det ikke også godt?" Kaster jeg den videre. Det er en spændende samtale vi har, jeg ved det godt. "Jeg bryder mig ikke rigtig om det, må jeg indrømme...." Mumler Eleanor, og jeg ser skuffet på hende. "Soph? Kan du lide flødeskum?" Spørger jeg og hun nikker forvirret. "Eh ja...."

Bilen stopper og Paul går ud for, at hente Zayn. Endnu en ubehagelig stilhed breder sig, og jeg begynder igen, at snakke om noget så åndssvagt som flødeskum. "Altså jeg synes bare, det har sådan en speciel smag og så e...." mere når jeg ikke, at sige før, BUSdøren går op, og Zayn sætter sig ind.

"Hey.... Hvad snakker i om?" Spørger han og Louis ser opgivende på ham. "Sara snakker om flødeskum, vi andre snakker ikke...." Sukker han og Zayn ser med et mærkeligt udtryk på mig. "Hvorfor lige om flødeskum?". Jeg trækker på skulderen og smiler svagt til ham. "Det smager godt, og man dør af depration herinde, for ingen snakker! Helt ærligt det kan godt være, i er triste, men det er jeg også, men det her kommer vi ingen vegne med...." Sukker jeg, og de ser alle overraskede på mig.

"Du har ret.... Undskyld..." Sukker Liam, og jeg smiler skævt til ham, som svar. "Det er okay, men kan i ikke bare prøve, at holde humøret oppe?". De nikker alle og jeg lægger så mit hoved på Harrys skulder. Han kysser mig i håret og hvisker, så kun jeg kan høre det. "Du er min prinsesse...". Så kysser han mig endnu engang i håret og hvisker "Min engel"...... "Mit et og alt"...

Jeg smiler og lukker mine øjne. Uanset hvor hårdt det bliver ikke, at have ham ved mig hver dag i lang tid, er jeg nødt til, at klare det.... Jeg må aldrig forlade ham. Jeg KAN aldrig forlade ham.

"Hey Sara! Flot trøje!" Kommenterer Niall og jeg ser ned af mig selv, hvor min 'before it was omg. Now It's omd' trøje, jeg fik af Niall, er. Harry stopper sine små kys i mit hår, og en skuffelse breder sig indeni mig. Jeg ville ønske, han fortsatte, men okay det ville være mærkeligt, når jeg snakker med Niall.

"Ja ik?! Det er sådan en 'oh my dic...' Eh nej bare glem det!" Stopper jeg mig selv, og de andre bryder for første gang i dag ud i grin. Jeg smiler selv lidt stolt og ser på Niall, der har fået kuglerunde øjne. "Nasty Sara!" Fniser han.

*************************************************************************''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''

Tadaaaa!

Så kom jeres nye kapitel endelig! Jeg undskylder virkelig den lange ventetid, men først havde jeg konfirmation, og så var jeg på Malta! Håber i er okay med det!

Nå, hvad synes i? Var det okay? Hvad tænker i, om Saras tanker om Harry? Kommenteeeeeer!

Tusind tak, fordi i er så dejlige!

Xoxo Emi.

PS. Grunden til kapitlets titel ikke er engelsk, som de plejer er, at jeg ikke ved hvordan, men siger Flødeskum på engelsk, og jeg ikke orker, slå det op😉

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...