Love is not easy - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jan. 2014
  • Opdateret: 5 sep. 2014
  • Status: Færdig
Sara bor nu sammen med Harry i London og "Harra" trender nu over alt på hele jorden. Det lyder sødt, nemt og fantastisk, men Sara finder ud af, at have et forhold med en verdens kendt person, ikke er helt nemt. Faktisk, er det virkelig hårdt med alt haten, onde beskeder og presset om, at alt man laver, ender over alt på jorden. Kan Sara klare det hele? Hvordan tager hun alle tingene? Og vigtigst af alt... Kan kærlighed overvinde alt eller er det ikke altid muligt, at få en happy ending? *Dette er to'eren til "Love at first sight"*

37Likes
49Kommentarer
4207Visninger
AA

11. >>>First fight<<<

 

Harrys synsvinkel:

jeg nusser blidt Sara i håret og ser på fjernsynet. Vi ligger i ske på sofaen, mens vi ser fjernsyn. "Hvad laver du smukke?" Spørger jeg og ser på Sara, der ligger med sin mobil. Egentlig var det et dumt spørgsmål, for jeg kan i princippet bare selv se det, da hun jo ligger med ryggen op af mig og mobilen foran sig.

Jeg vil bare ikke kigge i hendes ting. "Jeg skriver bare med Edward...." Mumler hun ukoncentreret. Med det samme kommer en forfærdelig følelse op i mig. Jalousi...... Hvad er det, der er så specielt ved ham Edward-fyren? "Hvorfor er han så spændende? Du kender ham jo ikke engang!" Nærmest råber jeg og hun sætter sig forskrækket op og ser irriteret på mig.

Jeg er da ikke den irriterende her! Hun har skrevet med ham uafbrudt i de 3 dage, vi har været hjemme. Selv når vi har været sammen med drengene og El, Sophia og Perrie. "Harry helt ærligt... Jeg vil bare gerne lære ham, at kende..." Forklarer hun og jeg ryster sukkende på hovedet. 

"Og det har du ikke gjort de sidste 3 dage? For så vidt jeg husker, så har du ikke holdt EN pause med, at skrive med ham! Er jeg bare lige meget nu?" Råber jeg frustreret og rejser mig op. Sara ser vredt på mig og sukker "Vi er bare venner! V-E-N-N-E-R! Så forstå det da!". Jeg ryster på hovedet og går lidt væk fra hende.

"Venner...? Hvor mange gange er det præcis, du har været sammen med ham, var? Hvem siger, han ikke er ude efter MERE end venner?" Hvæsser jeg med sammenbidte tænder. Saras øjne slår lyn med det samme, jeg har sagt det. "Nu er du fandme barnlig! Ha..." Mere når hun ikke, at sige før min mobil ringer. Jeg ser trist på hende og mumler "Vi tager den senere", hvorefter jeg tager min mobil og forlader stuen.

Jeg ved godt, det er ondt og egoistisk af mig, at bare tage min mobil midt i et skænderi og gå fra hende, men jeg kan ikke se på hende lige nu. Det her er vores første skænderi og jeg har ødelagt det hele. Jeg gik over stregen, det ved jeg. Jeg burde være glad for, hun har fået en ven, men det er jeg bare for jaloux til....

"Det' Harry..." Mumler jeg og venter utålmodigt på svar. "Harry... Du er nødt til, at komme til møde nu, det er et hastemøde...." Lyder Sandra fra mig og drengenes managements stemme. Jeg sukker og ser ned på Saras og jeg seng. Ja, jeg gik altså ind på soveværelset for, at snakke i mobil.

"Kan jeg ikke, gøre det i morgen?" Spørger jeg opgivende og med det samme kommer der et irriteret støn. "Kom NU!". Med det samme lægger hun på og jeg ser frustreret på min mobil. Jeg orker ikke et "vigtigt" hastemøde i dag. Jeg vil bare gerne fikse det med Sara...

Sukkende går jeg ind i stuen, hvor jeg ser Sara sidde med tårer i øjnene. Jeg går langsomt hentil hende og sætter mig ned på hug foran hende. Hun ser forvirret på mig og jeg sender hende så et svagt smil.. Hun smiler også svagt og det er ligesom vores måde, at sige "vi skal nok komme overens med det her på et tidspunkt".

"Sara jeg elsker dig og jeg vil ikke være uvenner med dig.... Ham Edward gør mig bare pisse jaloux, for du skriver med ham døgnet rundt... Jeg er ked af det, men jeg er nødt til, at gå nu... Der er hastemøde " Sukker jeg og hun lægger sin ene hånd på min kind. "Vi tager det her bagefter, okay? Vi finder ud af det..." Hvisker hun og jeg kysser hende blidt på kinden. "Jeg er nødt til, at gå nu.." Mumler jeg og rejser mig så op.

Jeg går ud og tager sko og jakke på, og så er jeg kørt.

***************************************************

Saras synsvinkel:

Jeg ved ikke, hvad der skete for ham. Han flippede bare ud, fordi jeg skrev med Edward. Jeg ser ud i gangen, han lige har forladt og sukker, da en tåre triller ned ad min kind. Det her er vores første skænderi... Det er forfærdeligt, men det lettede utrolig meget, at Harry kom ind til mig før, han kørte.

Først gjorde det mig vred, at han sagde de ting om Edward, men da han ligefrem indrømmede, at han bare er jaloux, hjalp det faktisk. Jeg vil ikke skændes med ham, når han kommer tilbage, så jeg vil bare lade skænderiet ligge, men jeg er nødt til, at overbevise ham om, at Edward bare er en ven. Harry er den eneste, jeg vil have.

Jeg tørrer min øjne og ser på sofabordet. Det er egentlig et ret sjovt bord. Det er sådan delt i to, altså det er to lange, tynde borde, det er rykket sammen, så de næsten hænger sammen. Ret svært, at forklare. Gad vide om der findes en, der kan få sit ben ind i hullet, der er i bordet? Så må man godt nok være tynd. Måske et sulten barn fra Afrika kan?

Ikke at alle børn i Afrika er tynde og sultne, men mine forældre har bare altid sagt, når jeg brokker mig over aftensmaden, at jeg skulle en tur ned til de sultne børn i Afrika. Det fik mig altid til, at spise. Hvad skal jeg lave, mens jeg venter på Harry? Vil det være ondt af mig, at tage hjem til Edward? Jeg mener, jeg ved godt, vi lige har skændes om det, men han er sådan den eneste, jeg kender, der ikke kender drengene.

Ikke at det er et problem, mine venner kender drengene, men engang imellem kunne det bare være rart, at jeg har mine "egne" venner. Jeg kan vel godt, være sammen med ham i en lille time, så jeg er hjemme, når Harry kommer. Ikke at jeg ved, hvornår han kommer hjem, men det plejer at tage lidt over en time, når der er hastemøde.

Kan jeg tillade mig det? Det kan jeg vel egentlig godt... Han er da også nogengange sammen med hans veninder... Så kan jeg vel også godt, ikke? Jeg går ind på min samtale med Edward og begynder, at skrive.

"Hey Igen Eddie!

Tænkte på, om du

Måske vil have lidt

Selvskab om lidt? Evt.

Starbucks i en lille time?

X Sara"

Jeg trykker send og ser så nervøs på skærmen. Er det her dumt af mig? Altså jeg ved godt, det er ondt mod Harry, men jeg har også et liv og jeg har også nogle valg, og jeg har valgt, at jeg vil være venner med Edward. Han virker super sød og jeg kan slet ikke se problemet i det. Ja, Harry er jaloux og det er også okay, men det ændrer ikke på, jeg gerne vil være venner med Edward.

Er det hårdt, at sige eller er det okay? Jeg er virkelig forvirret lige nu.... Pludselig kommer der en vibration og jeg ser på min mobil (rettere sagt lækre guld iPhone, jeg har fået af Harry), der lyser op.

"Hey tøsen!

Jeg ville gerne,

Men jeg har

Egentlig nogle

Vigtige ting, jeg

Skal i dag.... Hvad

Med en anden dag?

X gæt hvem!"

Jeg kan ikke lade være med, at blive en smule skuffet... Nu er jeg nødt til, bare at sidde her og glo til han kommer... Ikke at det er et problem, jeg har bare brug for en, der kan få mine tanker lidt væk fra skænderiet... Hvad skal jeg nu lave...? Jeg trykker svar og begynder så, at skrive.

"Hmm.... Vigtige ting?

Jeg føler mig skuffet.

Hvad er vigtigere end mig?

X pigen der er så klog, at hun

Ved, hvem du er"

Jeg sukker og læner mig tilbage i sofaen. Måske jeg kunne overraske Harry med et eller andet, når han kommer hjem? Ikke at jeg har nogle ideer til hvad, men bare.... Et eller andet, så vi ikke er uvenner mere og han forstår, at jeg kun vil have ham. Edward kunne blive en good ven, men det er også det. Jeg har verdens bedste kæreste i forvejen...

Min mega fab mobil vibrer og jeg ser (sjovt nok) på den, mens jeg læser beskeden, der kom frem.

"Det behøver du ikke, at

bekymre dig om smukke.

Du skal ikke vide det....

endnu...........

Jeg er nødt til, at smutte nu!

X Edward"

Endnu? Hvad mener han med "endnu"? 

***************************************************************************************************************

Harrys synsvinkel:
 

"Drenge jeres tourplan er rykket..." Siger David alvorligt og ser op på os. Jeg ser forvirret på ham, hvilket de andre drenge også gør. Rykket? "Hvornår starter den så?" Lyder det fra Niall og jeg ser opmærksomt på David. "I morgen..." Jeg ser med store øjne på ham og ryster på hovedet. "Det kan ikke lade sig gøre...Vi kan da ikke være klar til i morgen? Vi er jo slet ikke klar eller har sagt farvel til folk, vi regnede med det var om en uge?" Udbryder jeg og mærker en hånd på min skulder.

Jeg ser på Louis, der lagde sin hånd der. Sikkert for at berolige mig. "Vi er ked af, det er så dårlig varsel drenge, men der var sket en fejl og derfor er i nødt til, at tage til U.S.A i morgen. I skal lave to interviews og skal så spille en ekstra koncert i overmorgen..... Jeres fly går klokken 12:00 i morgen og Poul henter jer og kører jer til lufthavnen..." Siger David bestemt og jeg ser irriteret på ham.

"Det kan i da ikke bare gøre? Vi har altså også et liv!" Vrisser jeg surt og han ser irriteret på mig. Det giver faktisk ingen mening, at han gør det, når han er problemet. "Det er ikke til diskussion!" Sukker han og så går han ud af rummet. "Han kan squ da ikke ba..." "Harry slap af...." Afbryder Zayn mig og sender mig et skævt smil.

"Det er irriterende for os alle, men vi er nødt til det for vores fans... De har opfyldt vores drøm og nu skal vi opfylde deres..." Siger Zayn og Liam nikker sig enig. "Jeg har også kun en dag tilbage med Sophia, men sådan må det så være.... Jeg er nødt til, at få det bedste ud af indtil i morgen..." Sukker Liam trist.

"I forstår det bare ikke..... Sara og jeg skændes i dag... Jeg kan ikke tage fra hende uden, at vide, at hun ikke er sur på mig...." Sukker jeg. Niall sender mig et opmuntrende smil, men istedet for, at gengælde det, ser jeg på mine ben. "Harry... Det skal nok gå.... Bare tag hjem til din prinsesse nu og fix det hele med hende." Lyder Louis´ stemme og jeg nikker sukkende.

Han har ret. Jeg er nødt til, at tage hjem og snakke det hele igennem med hende.

*************************************************************************************************************'

Jeg stopper bilen og begynder så at gå hen mod vores hus. Men jeg støder ind i en og ser forskrækket på personen "Ej undskyld, det var ikke ehhh....". Mere siger jeg ikke, da det er gået op for mig, hvem det er. Edward.... Hvad laver han her? "Det er okay..." Lyder hans dybe stemme og jeg laver en grimasse. 

Var det kun min skyld eller hvad? Ikke noget med "Det var min fejl" eller "vi var lige gode om det"; nej nej bare "det er okay". "Nå men eh.... Hvad laver du her?" Spørger jeg så høfligt, jeg nu kan og ser interesseret på ham. 

"Jeg er på vej hen til Sara"

***************************************************************************************************************

'''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''

Uhaaaaa!

Hvad siger Harry mon til det? Var det fair af Sara at invitere Edward "ud", efter de lige har skændes om ham? Kommenteeeer!

Uuuuh nu er jeg konfirmeret! Yay! Og jeg skal til Loooooondon!🙀 org glæder mig helt vildt!

Er i blevet det? Skal I i år? Hvad fik/ønsker i jer? Kommenterer vil vildt gerne høre om jeres dag!

Xoxo Emi.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...