Året der gik

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2013
  • Opdateret: 31 dec. 2013
  • Status: Igang
Til jer Movellas brugere.x

144Likes
54Kommentarer
3038Visninger

1. Året der gik.

For et år siden, blev jeg ringet op af en dame fra Danmarks Radio P1. Hun spurgte om hun måtte komme hjem og interviewe mig, og om aftenen kom hun.  Dagen efter kom det ud i radioen. Det var stadig, efter det, lykkedes mig at være anonym overfor folk i mit virkelige liv.

Der gik således to måneder. Jeg blev 17 år den 19 marts, og troede det ville blive et normalt år for mig, men sådan skulle jeg vidst ikke tænke, for dagen efter blev jeg ringet op af en dame fra Aftenshowet. Hun spurgte om jeg ville deltage i det dagen efter, altså den 21. Jeg sagde til hende, at jeg ikke turde alene, så jeg tilbød hende,  at Izabell kunne komme med, hvilket hun ikke sagde nej til.

Glad og ret chokeret fik jeg fortalt mine forældre det, og de ville gerne køre mig til København dagen efter, som var en torsdag. Min mor ringede til min lærer, for at fortælle ham om grunden til, at jeg ikke havde været i skole et stykke tid, og ikke kom det igen de næste to dage. Han spurgte indtil hvorfor, og det var nu mest på grund af sygdom. Nå, men så fortalte hun jeg skulle i Aftenshowet, og dér ændrede alt sig. Det var totalt point of no return. Dagen efter havde han sagt det til min klasse, min søster  og far havde slået det op på facebook, og jeg var glad - dog også nervøs.

Min hemmelighed, efter to år, kom ud. Ikke at det var noget vildt, og så alligevel lidt. Lige siden der, har det bare gået fremad.

Jeg har haft mine nedture. Jeg har været så langt nede, at jeg var sikker på, at jeg ikke kunne sidde her og skrive det her, for jeg ville ikke længere være i verden - men det er jeg... og det er jeg på grund af Movellas - på grund af jer.

I har givet mig nogle muligheder jeg aldrig har haft før. Venner blev til bekendte, bekendte blev til venner, og jeg ønsker aldrig de skal blive til bekendte igen. Jeg har fået så mange muligheder ved Movellas.

Var det ikke for jer, så havde jeg ikke fået den gruppe af venner jeg har rundt omkring i hele Danmark. Jeg ville aldrig være kommet ud af min "skald". I har hjulpet mig på måder som hverken en læge, medicin eller en familie har kunne hjælpe mig med. Jeg ved ikke hvordan, men I har givet mig en selvtillid, som jeg ikke har haft før.

Mange har det sådan, at One Direction eller Justin Bieber måske har reddet jer... men det er anderledes ved mig - for ved mig er det en gruppe af piger, som har reddet mig - en stor gruppe, som jeg er fan af.

Jeg vil rigtig gerne takke We Love One Direction for at være der. Jeg elsker den gruppe og der er så mange forstående piger. Jeg har aldrig mødt så mange piger på ét sted, som jeg har kunne godt med.

I maj kom jeg til One Direction's koncert. Først fik jeg ikke billetter. Jeg var sikker på mit liv var slut, men så kom jeg alligevel med pga. min dejlige gudsøster.

Det var en fantastisk oplevelse. Tænk jeg har se dem, og tænk jeg skal se dem igen.

I sommerferien holdt jeg meet-up i København. Jeg mødte så mange fantastiske piger. Jeg kan slet ikke vente med forhåbentlig at se jer igen.. Den dag betyder så meget for mig, og jeg smiler altid når jeg ser billeder derfra.

I december, faktisk den 27 december, modtog jeg en gave i poskassen, samt det sødeste brev fra en pige herinde fra. Det var mit 3. fanbrev nogensinde, og jeg gemmer dem alle. Jeg forstår mig stadig ikke på hende, men det er den bedste gave jeg har fået i år, udover jer.

Jeg kunne skrive om alle de betydningsfulde øjeblikke i mit liv - men nu vælger jeg at tage de store, som har haft en ganske særlig betydning for mig.

I starten af januar, tror jeg det var, fik jeg taget mig sammen. Jeg fik en tid hos min læge, og blev så senere sendt videre til Risskov Psykiatrisk afdeling. I vil nok undre jer over; hvorfor er det en betydningsfuld oplevelse?

Og det skal jeg fortælle jer. Har I været så langt nede, at I virkelig var sikre på ingen forstod jer? At I bare ville væk? Det er nogle skræmmende tanker, men dem har jeg vundet over. 2010-2012 var nogle forfærdelig år. Ingen lyttede og alle sagde det var normalt - men nu, i slutningen af 2013 kan jeg sidde og smile over jeg har haft det som jeg har haft det. Selvfølgelig har jeg nedture, men det er nedture alle mennesker skal have.

Jeg har ar både inden i og udenpå, men det er ar jeg er klar til at føre videre ud i livet. Jeg er klar til at snakke om det, og hjælpe andre der har været, hvor jeg har været, og har troet alt håb har været ude.

For I har styrket mig så meget.

Jeg laver det her fordi.... fordi året snart er omme, og selvom det her på ingen måde har været mit år, så har det alligevel været mit år - vores år.

Der er nogle bestemte mennesker, som der skal have en helt speciel tak for at være her for mig, ligegyldig om jeg har været ked af det mest latterlige nogensinde. Mirah, Amanda, Kira, Lisa, Laura, Izabell, Ida, Nadja, Freja, Melina, Marie, Cecilie og Nanna.  I skal takkes, fordi I har gjort 2013 til et år, som jeg aldrig vil glemme. Jeg håber i slutningen af 2014,at jeg ville kunne skrive mange mange flere navne på. Der er så mange af jer, som jeg gerne vil møde og lære rigtig at kende, og få nye oplevelser med.

Jeg håber at DU, DIG der læser det her lige nu, forstår at DU har haft en stor betydning i mit liv, selvom DU måske tror jeg ikke kender dig eller noget. Og jeg håber, at hvis du som læser dette, føler sig nede og ikke har andre, og føler sig som et nul, ved, at du ikke er et nul, at du et betydningsfuld for mig. Jeg håber du vil forstå, at der er håb, ligegyldig hvor langt nede du er.

Jeg håber 2014 vil blive dit år. Jeg håber du som har det hårdt, vil kæmpe. Du som er syg, bliver rask, du som bliver mobbet, får fantastiske venskaber.. At du som ikke har opnået hvad du vil, kæmper for det. At du som lider, gør en endelse på lidelserne - og at alle jer, som har mistet nogen, en dag i det nye år, vil være i stand til at kigge op, smile og tænke på I ses igen, i stedet for at sørge.

Jeg håber I alle kommer fantastisk ind i det nye år med et ordentlig brag. Det er den første blanke side på en bog ud af 365 sider - jeres bog. Din bog.

Skriv den som du vil. Lav bogen god. Hver eneste dag er et nyt kapitel i dit liv. Gør bogen til en du selv ville læse - gør bogen til din, for det er dit år.

Jeg ønsker jer alle et fantastisk nyt år. Pas på jer selv. Jeg glæder mig til en masse nye oplevelser med jer i det nye år.

Husk, jeg holder af hver enkel af jer.

//Thea Hald Simonsen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...