Pigen i den blå sommerkjole

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2014
  • Opdateret: 11 feb. 2014
  • Status: Igang
Pigen i den blå sommerkjole. Dette er en novelle, jeg skrev for 3 år siden, som jeg faktisk selv var godt tilfreds med, og syntes den fortjener og ryge på Movellas (: Folk fortæller dig, hvad der er rigtig, og hvad der er forkert. Men hvad ville du gøre, hvis ingen fortalte dig det? En fortælling, om Safir, og hendes ven Miklo.

1Likes
1Kommentarer
350Visninger
AA

6. Venner for livet

Dagene var gået efter festen, og Gavin virkede stadig sur på mig. Det var ubehaligt, og jeg forsøgte at gøre alt for at behage ham, men lige meget hvad jeg gjorde, hjalp det intet. Så måtte jeg jo, tro på at han ikke var vred. 
Jeg passede min træning, og knoklede hårdt for at være god. Men noget irreteret mig. Jeg mødte aldrig, Miklo nede på trænings banen. Plejede jeg ellers at gøre. Det passede med, at hans trænings time, var lige før min, så vi mødtes når det var min tur. Men jeg mødte ham ikke.

Men måske i dag!

Men måske, i dag ville jeg se ham! 
Jeg skiftet til mit blå trænings tøj, og gjorde klar til at gå ned til trænings banen. Jeg stillede mig parat ude i gangen, og ventede på jeg fik lov, og smut. Gavin plejede, og tag på arbejde, efter han havde fulgt mig til træning. I Pausen hentede han mig, fulgte mig hjem, og tog derefter på job. Sådan var det dagligt. 
Jeg snørrede mine sko, og ventede. 
Gavin kom ud i gangen, med langsomme dovne skridt. Han gabte søvnigt, og tog sin jakke. 
''Lad os gå.'' mumlede han hurtigt, så åbnede han døren. Jeg skyndte mig ud af døren, og tog en dyb indåndig. Solen skinnede, og luften var frisk. Han gik ud, lukkede døren, og låste den. Så begyndte vi, og gå. 
Jeg kiggede rundt, og da vi nærmede os nummer 64, mærkede jeg et sug i maven. Jeg kiggede ind, ved den snæver passage, der gik ind til haven. Der stod han! I bare overkrop, for at få sol på sig, imens han stablede brænde. Han stod med ryggen til, og ænsede nok ikke vi gik ude på gaden, men hvorfor var han hjemme?

Han sku være til træning nu? 

Gavin rømmede sig. Nok over jeg satte farten ned, og jeg krympede kort i ryggen, og gik med hastigere skridt mod træningsbanen. Ingen skygge af min ven. Miklo

 

Gavin var forsinket. Det plejede han ikke. Men lige i dag. Han var i hvert fald, ikke kommet. Jeg gik ud, fra banen, og satte mig på bænken udenfor, imens jeg ventede på Gavin. 
''Hej Safir'' sagde en genkendelige stemme. Jeg drejede mig, og blev mødt af Miklos øjne. Jeg skyndte mig, og kigge væk, for at undgå øjenkontakt. 
''Hej Miklo'' svarede jeg. Jeg så på mine hænder. Legede med en af mine ringe. Følte mig flov, over at tale med ham. 
''Safir, sorry det til festen. Var ikke meningen af få dig i problemer'' sagde han stille. Han rykkede uroligt på sig. Jeg kunne se det på hans fødder. De rykkede lidt fra side til side, hele tiden. 
''Miklo....... Jeg.......''' Nåede aldrig, at tale færdig, før jeg så Gavin. ''Farvel Miklo'' 
Jeg rejste mig, og satte i løb ned til Gavin. Han var stoppet op. Han så tilfreds ud, da jeg stoppede trofast ved ham. 
Derhjemme gik jeg i gang, med rengøringen. Gavin var smuttet på job, men Miklos blik, da han så på mig denne gang, havde ændret sig. Jeg kunne ikke få det blik ud af hovedet. 

 

 

Miklo: 

Livet var generalt, en stor fucking løgn! Det var jeg nu. Safir levede på en løgn, jeg havde levet på en løgn. Alle havde været indblandet, i den løgn, og alle havde bare set på. Som om det var okay, at Gavin ikke ville fortælle Safir sandheden. Jeg huskede min fars øjne, da han så på mig, imens han sagde: 
''Miklo, du må virkelig ikke sige, det til hende, og jeg burde ikke fortælle dig det.'' 
Så var han begyndt. Samme aften havde vi fået laks, pga min mors var begyndt på en ny fiske kur. Jeg var ikke sulten. Efter den fortælling, havde jeg fået en kæmpe klump i maven. Den havde trykket, mod mine ribben. Jeg havde kvalme, og duften fra laksen gjorde det ikke bedre. 
Efter aftensmad, havde alt kørt som det plejede. Min mor, havde ryddet op, og min far var gået ind i stuen. Mascha og Demon, legede rundt i deres nat tøj, inden de sku i seng, og jeg havde rejst mig, for at sæt mig ind i stuen os. Inden i stuen, havde jeg fået et glas rødvin, som jeg plejede. En enkel tår, havde været frastøndende, og jeg opgav den næste, imens jeg satte glasset fra mig, og lænede mig tungt tilbage i sofaen. Jeg fik ikke et blik fra min far. Mr. Hex Dark, måtte føle han havde dummet sig. Ellers vidste han, bare hvordan jeg havde det med Safir. Han sendte mig ikke, et blik i hvert fald. Jeg havde lagt nakken tilbage, og lukkede øjne, imens jeg huskede tilbage på hans ord. 

''Safir er en special pige. Hun er noget særligt. Men det ved du jo, allerede Miklo. Hun ligner ikke jer andre, opføre sig heller ikke, som jer andre. Hun går heller ikke som, jer andre. Hun er bare anderledes. Den dag, hun ankom her, kan jeg huske. Det kan du ikke, du sov nemlig. Det gjorde i alle. Gavin var kommet, efter han havde været på nat job. Han havde ringet, og vækket mig. Først var jeg blevet sur over det, men da han havde sagt at det var rigtig vigtigt, var jeg alligevel stået op. Han lød anderledes end han plejede, som om han var oppe og køre. Din mor vågnede, og hun spurgte hvor jeg sku hen, da jeg svarede jeg sku hjælpe Gavin, nikkede hun bare. Jeg gik ud på pakerings pladsen, og ventede. Den sorte Mercedes, kom kørende ind langsomt. Det lignede ikke Gavin. Han elskede altid, og lave hjulspind, ind på pakerings pladsen. Bare ikke den dag. Han pakeret, steg ud, og så forvirret ud. 
''Hex, jeg har fået noget i bytte. Noget udsædvanligt. Det er dumt, men jeg kunne ikke sige nej.'' Han sukkede, og bed sig forvirret i læben. Jeg rynkede brynen, og det lød virkelig ikke godt. På passagere sædet, var der noget, der bevægede sig. Det virkede ikke som et dyr, så jeg gik hen til bil ruden, og åbnede døren i forsædet. Inden på passager sædet sad hun. Lille Safir, med det smukke honning farvet hår. Hun sov, og ænsede ikke os. Jeg vendte mig, hurtigt om mod Gavin 
''Gavin, det har du bare ikke gjort! Det er et barn for helvede!! Du er alene... og...'' så løftede Gavin hånden. 
''Hex, i know it! Du sku se de, forhold hun levede under, så ville du forstå det. Jeg kan sagtens tag mig af hende! Hun er så ung, så hun ville ikke mærke det.'' Hans sukkede tungt igen, og gjorde det klart, jeg ikke sku sige mere. Jeg havde lyst til at sige mere! Lyst til at fortælle hvor barbarisk en opførelse, han havde gang i! Men jeg kunne ikke. Han var jo min ven! Så jeg lod den ligge. Han Safir op, og bar hende over mod hans hus. Jeg gik med. Det var ikke forbedret, så han havde intet til hende. Han valgte, og smide hende i hans seng, og hun folede sig sammen i foster stilling, da han lagde dynen hen over hende. Han strøg hende kort ned af kinden, og hviskede 

''Hex, du forstår det ikke. Hun bliver samlingen i juvlerne, jeg ikke har. Hun er så smuk, og vil blive det perfekte stedbarn. Hendes skønhed, vil vokse, og hun vil blive en form for datter, og jeg vil kunne oplære hende, uden jeg behøver og indlede mig i et forhold først. Du husker nok, min eks kæreste? Hun sku føde mine børn, og ville hun ikke alligevel. Så skal ikke ha en ny, og blev tilbudt at tag hende, hvis jeg lod vær, og skyde moren.'' 
Vi gik ud i køkkenet, og drak en øl. 
''Hvad er hendes navn?'' spurgte jeg små forsigtigt. Et eller andet, måtte jeg jo sige?
Gavin trak på skulderne. 
''Hun hedder hvis, Gizla, Gizelle, eller Gizmo. Men det er en ny start, for hende det her. Hun skal ha et nyt navn. Et navn, der indekere hvem hun er, for mig. Juvel?'' Hans stemme, var mere rosende end før. End den nogensinde havde været faktisk. 
''Nej du kan ikke kalde hende Juvel. Vil lyde, som en kat.'' 
Han tænkte sig længe om. Meget længe. Indtil det tilsidst slog ham. 
''Hun skal hede Safir! Hendes øjne, er Safir blå.'' 
Den dag fik hun navnet Safir. Hun blev isoleret, og sku hun være indtil hun var 7 år. Det kan du vel godt huske? Det var der, at du begyndte og lege sammen med hende. Safir er anderledes mere isoleret, fordi hun er Gavins Juvel. Hun betyder alt for ham, og derfor er hun forbudt område. 

Ordene, havde hobet sig op. Efter hun var gået, nede fra trænings pladsen, cirkulede tankerne, endnu mere omkring hende. Men min far, havde gjort det klart! Safir var total, forbudt område. Jeg forbanede det! Jeg måtte gøre noget! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...