Pigen i den blå sommerkjole

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2014
  • Opdateret: 11 feb. 2014
  • Status: Igang
Pigen i den blå sommerkjole. Dette er en novelle, jeg skrev for 3 år siden, som jeg faktisk selv var godt tilfreds med, og syntes den fortjener og ryge på Movellas (: Folk fortæller dig, hvad der er rigtig, og hvad der er forkert. Men hvad ville du gøre, hvis ingen fortalte dig det? En fortælling, om Safir, og hendes ven Miklo.

1Likes
1Kommentarer
352Visninger
AA

3. Samlingen til juvlerne. 10 år senere

Jeg sætter i et spring, mod min træner. Han står klar, og vil tag fat i mig, men et enkelt hop til siden, gør at han får fat i ingen ting. Jeg ligger armene om hans hals, og springer op på ryggen af ham, og hans hænder for fat i mig, og river mig for over, så jeg lander på ryggen, men det gør ingen ting for jeg er hurtigere, og griber fat i hans trøje i farten. Han gir et ryk frem, og jeg kommer på benene. 
''Time Out!'' En velkendt stemme siger det, og jeg slipper. Vi stopper begge 2, og jeg ser mod Gavin. Manden jeg bor ved, og som fik mig ind i det her liv. Manden som tog mig, til ham da jeg var barn. Min beskytter, min sambo, og min erstatning for familie. Jeg smiler glad, og løber hen til ham. 
Han smiler 
''Er det en dårlig dag Safir?'' Siger han stille, imens han ser mig ind i øjne. Jeg ser ned, og bider mig i læben.

Pinligt!

Jeg klare mig dårligt til træningen. Tænker mig ikke om, er ukoncenteret. Han kommentere det, så jeg må gøre det om! Være mere bisk, og mere agressiv. 
''Skal du med hjem Safir?'' 
Jeg nikkede heftigt, greb min taske, og fulgte trofast med. 
selvom husene lå tæt sammen, var der alligevel et stykke fra trænings banen, hen til huset hvor vi boede. Vi kom forbi nummer 64, og jeg kiggede ind mod haven. En ung fyr, stod og var i gang med at hug brænde. Der løb et bump, når han flækkede stammerne midt over. Gavin fulgte mig blik, og stoppede op, da en mand kom gående, af samme alder som Gavin. Jeg stoppede os. Det var Hex. En ven af Gavin. Fyren der kløvede brænde, satte øksen og kom hen til os. Alle musklerne var spændt på ham, og han strøg hånden igennem det mørke brune hår, imens en sved perle gled hurtigt ned af hans kind. Han var i bar overkrop, og greb sin trøje i forbi farten hen til os. 
Jeps! 
Det var Miklo! Ham jeg havde leget med. Hex var begyndt, og komme over til os kort efter jeg var blevet 7 år, og han havde sin mærkelig søn Miklo med. 
Miklo smilede, og så på mig 
''Hey Safir'' sagde han halv lavt, som om ingen måtte høre det. 
Jeg smilede ikke. Det gør man nemlig ikke offenligt, når man er pige, men et kort 
''Hej.'' Flød alligevel over mine læber. 
''Så dig til Træning'' Han smilede, endnu mere, og forsøgte og få øjenkontakt. Jeg nægtede, og lade mine øjne finde hans. 
Man havde ikke øjenkontakt med en fyr! 
Osse selvom jeg havde haft det med Miklo, som barn, havde det måtte ændre sig, da jeg kom pubertetten, og blev noget fyrene kiggede efter, selvom det var begrænset af fyre jeg så. 
''Hvad syntes du så?'' sagde jeg små overlegen, på en lidt snobbet måde. Han grinte. Kort, men hånligt 
''Du har gjort det bedre, Safir.'' Hans øjne funklede kort, da jeg er et ganske øjeblik, spærrede øjne op, og så ind i hans. Et øjeblik, kunne da intet gøre? 
''Årh luk! Som om du ikke har haft dårlige dage?'' mit svar, var flabet, og jeg rakte tunge af ham, lige for at sætte prikken over i'et. 
Han løftede det ene øjenbryn, og smilede lumsk 
''Vil du høre en vigtighed?'' 
Jeps! En af Miklos særheder. Så snart, han skal svare på noget, han ikke føler er vigtigt, ændre han bare samtale. Det var pisse irreterne, når han gjorde! 
Jeg tog fat i nogen blade, der lå på jorden, og kastede efter ham, han trådte tilbage. Ramte sig selv, og lanede på røven, med et bump! Det så eddermanen sjovt ud! Jeg holdte mig for munden, kom et fnis, imens jeg så ned. 
Et par øjne skulede til mig, og da jeg kiggede mod øjne var det Gavins øjne, der ramte mig. 
''Safir...'' hvæsede han lavt af mig, og jeg krympede mig let, og så mod jorden. Hex vendte sig, mod hans søn som var ved at rejse sig fra jorden, og børste sine bukser af. 
''Hvad i alverden laver du Miklo?'' sagde Hex grove stemme, imens han rystede på hovedet af Miklo, som bare sendte ham et smil, efterfulgt af 
''Vælter'' 
Jeg kiggede kort på Miklo, med et halvt smil. Han blinkede til mig, og stillede sig op af det hvide stakit. 
Gavin så på mig 
''Kom Safir, vi skal hjem'' Hans stemme, var ikke så blød, som den plejede og være. Han virkede irretert nu. Måske var det over Miklos, og min opførsel? Åh nej! Han så vel ikke, jeg havde en kort øjenkontakt med Miklo vel? 
Hex så kort på mig, målte mig kort med øjne. 
''Vi ses vel til festen i morgen?'' Hans spørgelsmål, var ikke henvendt sig til mig, men til Gavin. 
Han nikkede, skulede kort til Miklo, og begyndte og gå. Jeg fulgte trofast med, lidt bag ham. Gik med løftet hoved, og næsen i sky. Som jeg havde lært. 

Miklos Synsvinkel:

Safir var begyndt, og gå. Hun gik trofast med Gavin, som om hun fulgte hver hans ordre. Hendes honning farvet hår, dansede ned af hendes ryg. Det var mærkeligt, at se hende på dette her tidspunkt. Hun havde for engangs skyld, ikke en blå sommer kjole på, men trænings tøj. Det var os blåt. Hun var anderledes. Alle pigerne, der boede i dette samfund, havde mørkt hår. Enten helt sort, eller brunt. Hendes var honning farvet. Hun fulgte os Gavin trofast, hvor de andre piger i den alder, ville prøve grænser. 
''Lad vær og stirre!'' Det var min fars stemme. Min far, Hex Dark. 
Jeg gled øjne væk, og så på ham i stedet. Han var irretert på mig. Ups! Jeg havde trådt forkert. 
''Sorry'' hviskede jeg, og slog blikket mod jorden, i et tegn på respekt. Respekt i, at min far var familiens overhoved. Han rømmede sig, 
''Var du ikke i gang, med at hug brænde?'' 
jeg nikkede hurtigt, og gik tilbage til træstammerne, der sku kløves. Jeg tog trøjen af, og hang lod den hænge over stakittet. 

Om aften, ved bordet er der stille. Ikke engang, de irreterne fordømte tvillinger, Mascha, og Demon Dark, siger noget. Hele stemningen ved bordet, er underlig. Da mine yngre søskende, tvillinger, for lov at rejse sig, er jeg endnu ikke færdig med at spise, den oksesteg, min mor har severert for os. Hun smiler til mig, og sætter sig ned igen, da hun har hentet noget mere vand. 
''Har du bare brugt hele dagen på at hugge brænde skat?'' siger hun, i et forsøg på at lette stemningen. Jeg nikker bare. Min mund, er fuld af kartofler, og oksesteg, og jeg har ikke lyst til at fortælle, at jeg så Safir. Men selvføgelig, sku min plan ødelægges! 
''Han stod, og spillede op til Safir i dag'' sagde min fars grove stemme. Jeg rullede med øjne, inden jeg overhoved overvejede at forsvare mig. 
''Det gjorde, du vel ikke Miklo?'' sagde min mors stemme, som om det var en forbrydelse, jeg havde gjort. 
''Jeg faldt bare, det var det der skete. Var ikke for at spille op til hende okay?'' snerrede jeg kort, og så væk. 
''Er sådan set lige glad, hvad du selv kalder det. Du holder dig fra hende!'' Yes, min far! Han lød virkelig vred. Som om, jeg havde voldtaget hende? Jeg smed bestikker fra mig, og rejste mig. 
''tak for mad'' fik jeg mumlede, og sku til at gå. Så rejste min far sig, og slog hårdt i bordet med flad hånd. Okay så gal, var han heller ikke, som jeg havde regnet med. 
''Du bliver her, når jeg taler til dig!'' Han lød rasende. Jeg blev stående, og tog en dyb indånding. 
''Kan bare ikke forstå, hvorfor hun skal være mere hellig, end de andre piger der er her?'' 
Han satte sig ned igen, og tog en mundfuld af sin mad. 
''Skal du ikke blande dig i Miklo. Smut ind på dit værelse'' Han så ned i tallerken. 
Samtalen var afsluttet!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...