Pigen i den blå sommerkjole

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2014
  • Opdateret: 11 feb. 2014
  • Status: Igang
Pigen i den blå sommerkjole. Dette er en novelle, jeg skrev for 3 år siden, som jeg faktisk selv var godt tilfreds med, og syntes den fortjener og ryge på Movellas (: Folk fortæller dig, hvad der er rigtig, og hvad der er forkert. Men hvad ville du gøre, hvis ingen fortalte dig det? En fortælling, om Safir, og hendes ven Miklo.

1Likes
1Kommentarer
353Visninger
AA

7. Jagten

Musikken dunrede ud, af højtalerne, imens jeg støvsuget. Jeg dansede rundt, og nød at gøre rent. Gavin sad inden på sit kontor, og var for engangs skyld blevet hjemme, efter han havde fulgt mig hjem fra træning. Jeg støvsugede, fordi kontoret, imens jeg sang med. Jeg gik forbi Gavins kontor, hvor døren stod åben. Han sad lænet ind, over skrive bordet, imens han skrev, på et stykke papir. 
''Det er godt, du hygger dig Safir. '' Sagde han kort. Jeg kiggede ind på ham, smilede imens jeg slukkede støvsugeren. Jeg gik ind, foran Gavins sorte skrivebord. Det var af træ, og jeg elskede at stryge fingerne henover den. Det gav, en dejlig gysen igennem mig, når jeg strøg fingerne hen over, det sorte træ. Jeg gjorde det, kun når jeg sku gøre rent derinde, og sku jeg sjældent. Kontor stolen var os sort, og var polstert med sort læder betræk. I selve rummet, var der en sort komodo. Der stod hans mapper på. De var os sorte. Han kunne godt li, den sorte farve. Jeg havde aldrig spurgt, hvad han elskede så meget ved den sorte farve, men måske vidste jeg det. Den sorte farve, var hans. Han følte nok, han ejede den, selvom de fleste andre ting var andre farver. Ligesom min blå sommerkjole. 
Jeg stod foran skrive bordet. Gavin kiggede stadig, ned i papiret, imens hans skrev løs. Han ænsede mig, ikke et blik. Det var som, det plejede. Når han arbejede, sku jeg gøre mig fortjent til hans opmærksomhed.
''Jeg skal på job, i aften'' sagde Gavin. Han kiggede stadig, ned i papirene. Han havde ingen planer, om at kigge på mig. 
''Skal jeg så være alene?'' udbrød jeg. Hans øjne, vippede kort op, og så surt på mig. Så kiggede de ned, på papirene igen. Jeg krympede mig kort. 
''Kan du os sagtens. Du kommer ikke, til at bemærke jeg er væk.'' Han satte sig tilbage, og kiggede på mig. Endelig! Han kiggede på mig, og gjorde tegn til jeg sku sætte mig. 
Jeg trak, den sorte træ stol ud, der stod foran hans skrivebord. Jeg satte mig til rette, og så på ham. 
''Men jeg skal være alene? Hvad hvis der kommer nogen!'' jamrede jeg. 
''Safir! Du er alene, om dagen alligevel. Så bare fordi, det er på et andet tidspunkt, jamre du?! Tag dig sammen.'' Surheden lå, dybt i hans stemme, blandet med irratation. Han skubbede, et glas cola hen foran mig. Jeg tog taknemligt imod det, og drak langsomt af det. Det havde han lært mig, så tit. Ikke drik for hurtigt!
''Jeg skal nok Gavin.'' sukkede jeg tungt. Han folede hænderne, foran sig, og så pludselig forventnings fuldt på mig. 
Jeg gabte, og følte mig pludselig træt. 
''Bare rolig, Safir. Du kommer ikke, til at bemærke jeg er væk.'' Sagde Gavins stemme. Nu mere rolig. 
Hele mit hoved, begyndte og føelse ør, og trætheden overdyngede mig. Jeg gabte, et utal af gange. Jeg rejste mig, og det gjorde det hele meget værre. Lige nu, ville jeg gøre hvad som helst, for en seng! 
Pludselig reagerede min krop ikke, og benene forsvandt under mig. Gavin fløj op, og greb mig inden jeg hamret hovedet mod bordet. Så løftede han mig, op i sine arme, og begyndte og gå. Mine øjne gled træt i, og jeg nåede kun lige at mærke, Gavin lig mig på sengen. Så faldte jeg i søvn. 

 

Miklo: 

Jeg stod på afstand, og holdte øje med den Sorte Mercedes. Gavin, og min far talte sammen, og grinede kort over noget. Jeg havde stillede mig, bag ved træerne, på pakerings pladsen, så jeg var skjult. De bemærkede mig ikke. Jeg stod os helt stille, som jeg havde lært. Gavin åbnede, døren ind til føre sædet, og satte sig ind. Min far tog den anden, og kort tid efter startede motoren, og bilen satte i bak gear. Den bakkede ud, holdte stille, og kørte så frem i fuld fart. Hjulene hvinede, mod asfalten, og bilen forsvandt. Jeg tog en dyb indånding, og ånede ud. Min plan, var farlig. 
Nogen ting, er man nødt til! 
Det sagde min far altid. Det her var en af dem. Jeg vendte mig rundt, og gik forbi husene, der lå på rad og række. De lignede alle sammen hinanden. En rød klods, med sort tag. 
Jeg gik forbi, mine forældres hjem. Der var lys, inden i stuen. Min mor, havde nok smidt de små i seng, og sad nu alene, og så fjernsyn. Jeg havde bildt hende ind, at jeg ville tag et smut forbi Matine, og se om hun var hjemme. Min mor, havde set henrykt ud. Hun manglede, bare at klappe i hænderne. Havde aldrig, haft en plan om at tag hen til Heksen. Men problemet, var lidt at hvis vores forældre, snakkede sammen, ville de finde ud af, at jeg ikke var ved Heksen. Så inden jeg var endt, her havde jeg taget et smut forbi heksen fra helevede. 

Hendes øjne, havde lyst kraftigt da hun så mig, og smilet blev større på hendes læber. 
''Miklo! Hvad laver du dog her!'' udbrød hun, imens hun dækkede sine hænder foran sig. Ikke fordi hun var nøgen, men fordi hun var i klædt hætte trøje, og jogging bukser, der bare ikke klædte hene. Hun lignede, ikke den omvandrende pynte dukke, som hun plejede. Hendes hår, sad løst sammen i en rodet knold, i nakken. Make uppen, var væk, og erstattet af hendes lyserøde hud. Hendes forsøgte, og ret på sit hår, og glatte det ud med fingerne. Jeg forsøgte, og smile, men det var anstrengede. Jeg forsøgte virkelig, men det var svært, og få det til at se ægte ud. 
Efter en halv time, på hendes lyserøde seng, var jeg smuttet videre. 


Nu var jeg på vej, mod Safirs hjem. Det var en kold aften, så jeg stak hænderne i lommen, og begravede dem dybt. I lommen lå, min messing ligther, som jeg legede kort med. Jeg nåede døren, og hamret på. 
''Safir.'' hviskede jeg, imens jeg slog på døren. Jeg bankede endnu hårde. og tog i dør håndtaget. Inden reaktion. Jeg blev irretert, og sparkede hårdt til potte planten, der stod ved siden af hoveddøren. Jeg ramte ikke potteplanten, men til gengæld, den blå rose, der var plantet. Blomsten gav modstræbende efter, og vippede kun kort til siden. 

Der! 

Noget glimtet, i gade lygtens skær. Jeg tog en dyb indånding, og stak hånden ned. Jeg ramte noget hårdt, der ikke føltes som jord. Det virkede anderledes, og mere hårdt, så jeg tog det ud, og studert det i hånden. Det var en nøgle. 

Hmm! Kunne det passe? Var det nøglen, til huset?

Jeg satte nøglen i døren, og drejede rundt. Den klikkede villigt, og døren gik op. Jeg tog en dyb indånding, og trådte ind af døren. Der var mørkt, i hele huset. 
''Safir?'' sagde jeg lavt, imens døren gik i bag mig. Jeg begyndte, og lede rundt imens jeg kaldte på hende utagelig gange. Intet svar. Ingen reaktion.

Men hun burde være her? 

Jeg tog en dyb indånding, og begyndte og tag fat i dørhåndtagene. Tjekkede værelserne, en for en. Tilsidst gav min søgning pote, og jeg så Safir, ligge sammen krøllet på sengen, i en dyb søvn. Hele hendes krop, virkede mere sløv, end når jeg så andre sove. Der var afmærkninger, på hendes kind, efter at ha lagt i den samme stilling alt for længe. Jeg gik halvt i panik, og tog hårdt fat i hende. Måske lidt hårdt. En halv træt lyd, drog hendes læber, imens hun lå slapt i mine armen. 
''æhmmhn'' fik hun bare sagt. Stadig helt død. Jeg ruskede i hende. 
''Safir vågn op!!''banede jeg af hende. Hun åbnede kort øjne, i en lille sprække, og lukkede dem så i igen. Jeg prøvede igen, og hun var stadig total død. Jeg lagde hende tilbage, og måtte prøve en ny teknik. Så jeg gik ud på badeværelset, fyldte en spand, og gik tilbage. Så hældte jeg den ud over hende. Safir vågnede, med en hård gispen. Hendes blå øjne, var spærret voldsomt op, og hun bed tænderne hårdt sammen, og skar dem kort. 
''Miklo, hvad fanden laver du!'' skældte hun. Så kiggede hun på mig, med endnu mere opspærrede øjne 
''Hvad laver du her?'' gispede hun, og rejste sig op fra sengen. 
''Safir vi må snak sammen'' 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...