Pigen i den blå sommerkjole

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2014
  • Opdateret: 11 feb. 2014
  • Status: Igang
Pigen i den blå sommerkjole. Dette er en novelle, jeg skrev for 3 år siden, som jeg faktisk selv var godt tilfreds med, og syntes den fortjener og ryge på Movellas (: Folk fortæller dig, hvad der er rigtig, og hvad der er forkert. Men hvad ville du gøre, hvis ingen fortalte dig det? En fortælling, om Safir, og hendes ven Miklo.

1Likes
1Kommentarer
357Visninger
AA

4. Hende med øjne så blå

Der var altid ro, når vi spiste. Det altid mig, der lavede maden, og i dag havde jeg besluttede mig, for at vi sku ha en indbagt grønsags ret. Den smagte ikke helt, som jeg havde forventet, men der var ingen klager over den. Da vi var færdige, begyndte jeg og rydde af, og satte tingene i opvaske maskinen. Gavin gik enten ind på kontoret, eller ind i stuen, og lod mig passe mit job. Der var her, mine drømme fik frit løb. 

Om manden, der havde gjort sig fortjent til at få mig. Ham der ville kæmpe til det sidste, for at jeg blev hans. Ham der ville slå, alle væk bare for at få mig, og bruge resten af vores liv sammen, for at jeg blev lykkelige. 

Jeg tørrede bordet af, imens mine tanker forsatte langt væk. 

Han sku være flot, og jeg ville gøre mit bedste, for at være kostbar, så snart jeg så ham. Være helt cool, og lige glad. Jo mere han bevidste overfor mig, jo mere opmærksomhed, ville jeg gi ham. Men kun lidt af gangen. En lille smule. Når han havde gjort det, afgørende, ville jeg rejse mig fra min side plads, og klap i hænderne, imens jeg så ham i øjne. Hans øjne ville være fulde af drømme, og fulde af kærlighed. 

Jeg sukkede glad, og gik ind i Stuen hvor Gavin sad, og læste imens tv'et kørte. Han så over på mig, 
''tag Plads.'' sagde han. Stemmen var kold. Måske utilfreds?`
Jeg satte mig, ved siden af lænestolen på knæ, og slog blikket ned, ligesom jeg havde lært. Jeg folede mine fingre sammen, foran mig.. Ikke fordi det var noget, jeg sku, men fordi det havde jeg lyst til. Det føltes mere tryg. Han strøg mig kærligt ovenpå hovedet. 
''Der er fest i morgen, og jeg vil ha du skal med Safir. Men reglerne er de samme.'' Han stemme, var mere blød nu. Jeg nikkede, og holdte blikket mod mine hænder. 
''Så vi repatere dem lige. Ikke snak med fremmede hankøn. Ikke kig dem i øjne, ikke smil til dem, og spørg om lov, inden du gør noget, som du er i tvivl om. '' Hans fingre løb ned af min kind, og han vente tilbage, til sin bog. 
''free.'' mumlede han, og jeg rejste mig, og satte mig i sofaen. 
En Fest? Jeg vidste godt Gavin, gik med til fester engang i mellem, men jeg sku altid være herhjemme. Dagen efter måtte jeg ikke råbe, eller larme, for han havde ondt i hovedet. Men hvis vi sku noget, der lød meget fint, sku jeg så stadig ha min blå sommerkjole på? Hmm. 
''Gavin, skal jeg ha sommerkjolen på?'' Jeg blev jo nødt, til at spørge for at få svar. 
''Kig på din seng'' mumlede han, og jeg satte i fuld spring, ind på mit værelse. På min seng, lå en lyse blå kjole, med palietter på, der lyste. den gik længere ned end min sommerkjole, og var yderst smuk. på den ene side, var der skåret op til hoften, og ved kavaler gangen, var der os skåret op. Jeg sprang nærmeset rundt af glæde, imens jeg lod min krop glide ned i den. Jeg vendte og drejede mig foran spejlet, imens jeg så på kjolen. Den sad som syet til mig. Jeg skyndte mig ind i stuen, og drejede mig foran Gavin. Han smilede: 
''Den klæder dig godt Safir. Det var Evelyn Dark, der fandt den.'' 
Jeg smilede. Evelyn var Miklos mor. 

På vej indtil festen, så den endnu bedre ud. Mit hår var blevet krøllet, og jeg havde fået lov, og ha mit diadem på. Mine øjne har nok aldrig funklet, så meget som de gjorde nu. Jeg følte mig som en million, da jeg gik ind i salen, hvor der var fuld af mennesker, og så blev jeg bange. Alle kiggede på mig, og jeg kendte dem ikke. Jeg trykkede mig tættere på Gavin, som lagde armen om min skulder. 
''Rolig Nu Safir. De er bare intressert i hvem du er. De gør dig intet'' Så slap han igen, og jeg fulgte ham trofast. Vi gik hen til en flok mænd, der stod samlede og blev utrolig glade for at se Gavin. En mand, på Gavins alder, slog ud med armene 
''Jamen Edwards, hvem er det dog du har med der!'' Hans målte mig med øjne, på en sulten måde, og jeg trådte tættere på Gavin. Hvorfor kaldte manden, der var overvægtig, i det sorte jakkesæt Gavin, for 'Edwards'? 
Gavin skulede kort til ham, og rakte ham så hånden 
''Bagger.'' Hans stemme lød rar, på en høflig måde. ''Det er Safir. Hende jeg fortalte dig om.'' 
Han rakte mig hånden. 
''Well. Du havde intet sagt, om hun så godt ud.'' Hans øjne forsøgte, og fange mine ''James bagger'' 
Jeg så på hans hånd, og så på ham. Hvorfor rakte han mig hånden? Hvorfor havde han 2 navne? Det var mærkeligt. 
Han trak hånden til sig, 
''Hun virker ikke særlig Ceviliseret Edwards?' 
Gavin rystede på hovedet, 
''Det går nok.'' 
Så begyndte snakken ellers, om en masse jeg ikke forstår. Jeg forstod det stadig ikke. Hvorfor kaldte han Gavin for Edwards? 

Miklo: 

Safir så fantastik smuk ud i galla kjolen! Hun virkede skræmt, og endnu mere skræmt, da det svin til James Bagger, ville hilse på hende. Han var et svin! Havde hørt mange historier om, hvordan han havde gramset på unge piger. Jeg stod i den anden ende af salen, med et glas champagne i hånden, og så mod hende. Min fars ordre var klare

'Hold dig fra hende'

så måtte jeg gøre, medmindre jeg fik tilladelse til andet. 
''Godaften Mr. Dark!'' Lød en skrigende stemme bag mig. Stemmen skar igennem mig, og jeg kneb øjne sammen. Det lød ligesom, når man rev fingerne ned af tavle. Jeg vendte mig rundt, og nogen iskolde mørke øjne, mødte mig, og et smil bredte sig på pigens ansigt. Hendes mørke glinsende hang løst, og hun snoede en tot rundt, om sin finger. Hendes læber, kneb sig sammen, for at få et mere frækt look. Læber var store, og passede ikke til hende. Hendes næse var lille, og stak lidt op, og jeg fik lyst til at bide sammen om min tunge. Det var Matine Scrauw. Heksen fra helevede, som alle i vores alders gruppe kaldte hende. 
''Godaften Miss Scrauw.'' sagde jeg så høfligt jeg kunne, og gav et nik. Hun smilede stort, og så ind i mine øjne. Hun prøvede grænser. Jeg gled mit blik, tilbage på Safir. Hun virkede bange. Kiggede forvirret rundt, og holdte sig tæt til Gavin. Jeg tømte mit glas, og smilede. Min barndoms veninde, så fantastik ud! 
''Hvem er hun?'' Det var Matines hæslige stemme, der brød igennem min øre gang, og skar. Jeg skar en grimasse, imens jeg stod med ryggen til hende, og vente mig. 
''Hvem?'' Selvføgelig vidste jeg godt, det var Safir hun hentydet til. Der var ingen, der rigtig måtte se hende. Udover min far, og så havde jeg fået lov, så hun havde en og lege med, da vi var børn. Nu var vi blevet ældre, og når jeg var med over ved Safir, sad vi bare, og spillede kort sammen. 
''Hende der, med det gyldne hår.'' Hun pegede over på Safir. Jeg sukkede lydløst. 
''Det er Safir. Hun bor ved Gavin Edwards.'' Hun åbnede munden, på hvid gab. Jeg satte en finger, under hendes hage, og skubbede hendes mund sammen. Hun missede med øjne. 
''Gavin har da ingen kone? Har han da ikke haft, så længe jeg har kendt ham?'' Hendes øjne vandrede rundt. 
''Nej, det er heller ikke hans datter, bare en der bor der.'' 
Min øjne holdte øje med Safir. 
''Orh. Men så må jeg jo, hilse pænt på'' Sagde Matine ''Kom piger!'' Så begyndte hun og gå. 
''Nej Matine vent!'' sagde jeg hurtigt, men hun gik videre. Pis! Matine der sku hilse på forskræmte Safir, ville bare ikke være godt!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...