Pigen i den blå sommerkjole

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2014
  • Opdateret: 11 feb. 2014
  • Status: Igang
Pigen i den blå sommerkjole. Dette er en novelle, jeg skrev for 3 år siden, som jeg faktisk selv var godt tilfreds med, og syntes den fortjener og ryge på Movellas (: Folk fortæller dig, hvad der er rigtig, og hvad der er forkert. Men hvad ville du gøre, hvis ingen fortalte dig det? En fortælling, om Safir, og hendes ven Miklo.

1Likes
1Kommentarer
355Visninger
AA

5. Heksen fra Helvede

Jeg slap Gavin, og sagde: 
''Kigger mig omkring Gavin'' 
Han gav mig et anderkendt nik, og jeg forsvandt væk fra ham, men ikke længere væk, end jeg stadig kunne se Gavin. 
''Vi har hvis ikke hilst, på hinanden'' Det var en skarp stemme, der lød. Den skar. Jeg vendte mig rundt, og en stor klump samlede sig i min hals. En pige, med mørkt glinsende hår. Hendes øjne, var dystre, og næsen stak nærmeste op i luften. Hendes kjole, var skrigende rød, og sad en tand for stramt på hende. Jeg trådte et skridt tilbage. Hun var omgivet, af en flok piger. 
''Æhm Øhm Æhm'' fik jeg fremstammet. Jeg var rædselslagen. Hele min krop, sitrede, og rystede. 
''er du bange for mig?'' Hendes øjne, blev mere farlige og se på. Ligesom hvis hun var, en slange der ville hug. Jeg var hendes bytte. 
''Du har nok skræmt hende, med at være dig'' En genkendelige stemme. Miklo! Han kom hen bag mig, lagde armen over mig. 
''Bland dig udenom Miklo!'' hvæsede pigen, med de farlige øjne. 
''Jeg blander mig, i det her! Du skal ikke sætte kløerne i Safir, og gør hende bange'' hvæsede Miklo tilbage. Jeg holdte mig tæt indtil Miklo, og følte jeg sku besvime af angst. Pigen, som åbenbart hed Matine, målte mig med øjne, som om jeg var et bytte, vente rundt, og gik. Jeg knugede mig indtil Miklo, og fik lyst til at græde, fordi jeg var bange, men huskede på træning. I stedet fik jeg hviskede: 
''tak for hjælpen Miklo.'' Han gav mig et kys, på mit honning farvet hår. 
''Kom Safir, lad os finde noget, og drik til os.'' Så førte han mig hen til et bord, hvor der var sat op med glas, der alle var fyldt. Han tog det ene, og rakte det til mig, og jeg en tog en tår. En kølig, sødlig boblende væske, løb ned igennem min hals, og ja jeg havde smagt champagne før, men lige den her var ekstra god. Miklo var i sort jakkesæt. Han jakke var åben, midt på, hvor de andres stod åben. 
''Miklo må jeg spørge om noget?'' Jeg tog, en tår af mit glas igen. 
''Spørg'' han trak på skulderen. Han virkede utryg. 
''Hvorfor, har nogen folk 2 navne? Hvorfor kalder alle andre, Gavin for Edwards?'' Min nysgerrighed, overgik min fornuft. 
''2 navne? Når! Det er fordi folk, har efternavn, og Gavin's efternavn er Edwards. Jeg har os et, det er Dark.'' 
''Er dit efter..........Efternavn Mørk?'' Jeg fattede intet.

Miklo Mørk?

''Ved godt Dark betyder 'Mørk', men det er altså bare Dark. Miklo Dark. '' 
Jeg tror, jeg fattede den. Men hvorfor, at man havde det, fattede jeg bare ikke. Men jeg orkede ikke at spørge. Jeg følte mig tryg, i nærheden af Miklo. 
''Nå, lad os da prænstere dig lidt.'' sagde Miklo efter at sat, sit nye tomme glas. 
''Nej. Please Miklo, kan vi ikke godt lade vær.'' 
''Vil du ikke det?'' 
Jeg bed mig i læben, og så ned, imens jeg rystede på hovedet. 
''Så lader vi vær.'' 

Resten af aften, gik strygene fremad, i selskab med Miklo, og jeg glemte helt, og gå hen til Gavin. Det var først, da Gavin kom hen, og lagde armen om min skulder, og sagde: 
''Vi skal hjem'' at det gik op, for mig, at han stadig var her. 
''oh. Ja. Vi ses Miklo.'' Jeg sendte ham et smil, imens jeg så ham i øjne. Han nikkede kort. 
''Farvel Safir'' 
Gavin gav min skulder et klem, og jeg fulgtes med ham ud. Vi hjemad, og jeg var høj, af champagne, og mine samtaler med Miklo. 
Pludselig havde vi kunne snakke sammen, grine samme. Være hinandens venner, som vi jo egenligt var. Han havde lyst, til at kys mig. Jeg kunne se det på ham. 
Han havde strøget min kind kærligt, imens han havde kiggede mig dybt i øjne. Han så fuld ud. Så havde han lænet sig frem mod mit øre, og hviskede:
''Du ser smuk ud. Du ligner en juvel.'' 
 Først havde han kysset min kind, så igen, lige ved siden af det første kys, og så ville han kys min min mund, men jeg havde kiggede ned. Jeg havde lyst, til at prøve og blive kysset, ligesom jeg havde set i tv'et, men jeg turde ikke. Det var imod reglerne.

Pludselig gik den grusomme sandhed op for mig. Jeg havde brudt reglerne. Alle reglerne faktisk. Jeg måtte ikke kig mænd, på min egen alder i øjne. Jeg måtte ikke smile til dem. Jeg sku være kold, os overfor Miklo. Det var kun hjemme, i huset at reglerne ikke var der. 
Jeg kiggede kort op på Gavin. Han kiggede frem, med et irreteret blik. Det var hårdt, stålfast, og tydeligt han holdte en facade oppe. Jeg bed mig i læben, og da han låste op skyndte jeg mig ind. Jeg satte kurs mod værelset, og skiftet til min blå sommerkjole. Jeg vidste han elskede, den blå sommerkjole. Jeg gik forbi hans værelse, hvor han var ved at ligge manchetterne i hans æske. Jeg gik ud i køkkenet, og satte kaffe maskinen i gang. Jeg begyndte, og skrive ting ned, jeg manglede til at lave mad. Som jeg plejede, os selvom det var midt om natten, og da kaffemaskinen bippede, hældte jeg op i en kop. Jeg skrev ned, imens radioen spillede ved siden af mig, og jeg nynnede med. 
''Safir, jeg er skuffet over dig'' Det var Gavins stemme. Han havde skiftet til Jeans, og en hvid t.shirt. Han strøg, en hånd igennem sit sort, brune hår. Det var kort klippet, og sad godt. Han satte sig, ind ved kogeøen. Jeg så ned, og var yderst skuffet over mig selv. Jeg bed mig i læben, og sugede den ind i munden, så det gjorde ondt. 
''Sæt dig!'' hans stemme var hård. Jeg gik rundt om kogeøen, og satte mig på knæ, foran hans fødder. Min kjole var spredt ud over min knæ. Hans øjne nedstirrede mig, jeg kunne mærke det. 
''Du skal virkelig, til at tænke over hvad du laver Safir! Hvis du ikke, kan overholde reglerne, kan du blive inden på dit værelse!'' 
Jeg krympede mig, i skam over mig selv. 

 

Miklo: 

 

Den dunrende smerte af for meget spiritus, og al for meget sukker. Det hele dunrede i mig, og jeg strøg mig i hovedet. Det skarpe lys, der stod ude fra gangen, og ind på min seng. Min mor stod i døren. 
''Godmorgen skat. Stå op, og så det op på kontor til din far'' 
Jeg kneb øjne sammen, 
''Jaja'' sagde jeg hurtigt. Hun lukkede døren, og jeg rejste mig, rimlig grokkie på alkohol fra dagen før, imens jeg tog tøj på, og gik med langsomme skridt op af trappen, forbi tvillingernes værelse, og hen til den mørke trædør. Jeg strøg kort fingerne ned, af det mørke træ, og bankede på døren. 
''IND!'' sagde min fars stemme højt.
Jeg trådte ind, med langsomme skridt, lukkede døren efter mig, imens jeg så på ham. Han snakkede i telefon. 
Rummet virkede bart. der stod en bog reol, hans skrivebord, og 2 stole ude ved siden, og en foran skrivebordet. Bag ham, hang et kæmpe billede af, hele familien samlet. Min mor, og far bagerst. Så mig, foran min far, og tvillingerne forrest. 
Han lagde på, og lagde mobilen på bordet. 
''Sid ned Miklo'' 
Jeg gik hen, trak stolen ud, og satte mig ned. Han fulgte mig med øjne. Hver bevægelse, jeg gjorde. Jeg satte mig dovent tilbage. 
''Var det en hyggelig aften?'' sagde han, med en ru stemme. Hans øjne, åd mig. Jeg sukkede
''Hvad er det du vil far?'' Før jeg nåede, og tænke færdig, Slog han hårdt i bordet, imens han rejste sig 
''Hvilken del af 'Hold dig fra Safir' fatter du ikke?!'' Jeg fik et chok. 
''Slap nu. Jeg hjalp hende bare, væk fra heksen.'' 
''Hvem?!''
''Matine Scrauw'' 
''Tal ordenlig Miklo.'' 
Jeg rullede dumt med øjne. 
''Du stopper lige præsic, med det der nu!!!'' råbte han. Jeg så forvirret rundt. 
''Slap nu af Far,der skete jo ikke noget.'' 
''Trust me! Jeg så rigeligt. Hold dig fra Safir!'' 
''Hvorfor skal jeg det? Hun er en pige, hun er jo ikke en gud?'' 
''Hun er bare en zone, du skal undgå.'' 
''Hun er ikke gud?'' 
''Nej det er hun ikke'' 
Han sukkede, og satte sig ned. 
''Skal fortælle dig hvorfor Miklo'' 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...