Mika

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2013
  • Opdateret: 6 jan. 2014
  • Status: Igang
Mika lever et usædvanligt liv og det er ikke ligefrem fordi hendes liv er en dans på røde roser

1Likes
2Kommentarer
242Visninger
AA

4. Sandheden

Vi sad på hendes seng og man kunne se hadet i hendes øjne.

”Du må love ikke at sige det til nogle” jeg så på hende nervøs, ”ikke engang pigerne”.

”Fortæl det nu bare” sagde hun.

”Jeg ser den her fyr…” jeg så ned i sengen og rødmede helt i hovedet.

”Det her er svært at sige” jeg fik en klump i halsen. Min mave begyndte at gå ondt og jeg kunne se på hende hun var bekymret.

”Er det en jeg kender?” hun så på mig med et lille smil og jeg nikkede.

”Det startede i sommerferien, jeg var på vej hjem fra min moster i øsende regnvejr, min cykel var flad og så var der en bar med gratis drinks og der var så en virkelig sød fyr” jeg sagde det meget hurtigt fordi jeg var nervøs.

”Og hvad skete der så?” hun så på min med en rynket pande og et forvirrende ansigt.

”Han kyssede mig om aften, mit første kys” sagde jeg med en lille tynd stemme.

”Det er godt Mika!” hun krammede mig kort.

”Vi så hinanden hele sommeren, alt var perfekt…” jeg træk vejret dybt ned i maven.

”Indtil skolen startede”

”Er det en fra klassen?” hun så på mig med et nedladende smil.

”Nej” svarede jeg. Det var virkeligt svært at forklare, meget sværere end jeg nogensinde havde forstillet mig. Det var vigtigt jeg fortalte det fra starten af, ellers ville det bare lyde så forkert.

”Fortæl det nu bare” sagde hun og puffede til mig.

”Lære” sagde jeg kort, jeg håbede hun ville fatte den.

”Lærer hvad?” spurgte hun om blankt.

”En lære” sagde jeg og tog begge mine hænder op foran hovedet.

”Er det en lære?” hendes øjne blev store og hun blev helt glad og ivrig, jeg nikkede.

”Det er Kristian” hviskede jeg i håb om hun ikke hørte det og jeg kunne sige ”synd, jeg sagde det og du hørte det ikke”.

”O M G!” skreg hun nærmest imens hun stavede bogstaverne.

”Vent, er du stadig jomfru?” hendes seriøse utryk kom frem.

”Ja, dig?” spurgte jeg til gengæld, hun nikkede.

”Vent, var du hjemme ved ham? Fik du hjælp af ham til den stil vi skal skrive, som han skal rette?”

Jeg nikkede og grinte lidt.

”Fortæller vi hinanden alt fra nu af?”

”ja, men du forstod godt hvorfor jeg ikke kunne fortælle det, ikke?” hendes svar var en nik.

”Hvad laver i når, i er sammen?”

 ”Vi er i hans lejlighed. Han har seriøst den største lejlighed jeg har været i, den er med to badeværelser og han har en bil til en million kroner!” jeg var glad, endelig kunne jeg dele de begejstringer jeg havde.

”Jeg mente mere nu når, i ikke kan gå rundt i offentligheden, hvad laver i så?” hun så på mig.

”Vi ser film sammen, vi kan snakke i timevis, spille spil sammen, hygge os” sagde jeg smilende.

”Wow. Det lyder som en romantisk film” hun grinte lidt af det.

”Nok nærmere en romantisk fængsels film” sagde jeg og så var vi begge døde af grin.

”Du har fået et helt andet syn af mig nu, ikke?”

”Jo.. nu er du ikke Mika der aldrig er blevet kysset, hvert fald ikke af hvad jeg ser mere”

”Jeg må nok gå hjem, jeg skal også ringe til ham” jeg rejste mig op fra hendes seng.

”Jeg er glad for, at du fortalte sandheden” sagde hun og gav mig et kram, ”og jeg fortæller det ikke til nogen”

Jeg tog mine ting og så gik jeg ud af hendes hus.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...