Mika

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2013
  • Opdateret: 6 jan. 2014
  • Status: Igang
Mika lever et usædvanligt liv og det er ikke ligefrem fordi hendes liv er en dans på røde roser

1Likes
2Kommentarer
245Visninger
AA

2. Den perfekte aften - den værste mor

Den stil vi skulle lave, skulle være på ti sider og den var til dagen efter. Hvilken syg lærer gjorde sådan noget?

Jeg skyndte mig hjem efter skole. Min mor var hjemme og kom med hele ”hvordan gik din dag” snakken.

”Jeg har fået ti sider for til i morgen, så jeg tager hen på biblioteket og lavet det” sagde jeg og så på hende

”Hvornår er du hjemme?” sagde hun og så på mig.

”Sent” jeg smilede.

”Er det virkelig så hårdt at gå i gymnasium?” sagde hun og så på mig med et grin.

”Nu har jeg kun gået der i et halvt år, men ja mor - det er hårdt” sagde jeg og smilede.

”Ring når du ved hvornår du er hjemme” sagde hun.

”Jep mor, skal jeg nok” og så var jeg ude af døren.

Han boede i den anden del af byen og det tog omkring en halv time med bus. Der var alle de her følelser der kørte rundt i mit hoved, det var nok nærmere tusinde spørgsmål jeg gerne ville have svar på. Jeg tænkte fx Har jeg nogen fremtid med mig? Er der fair at lyve over for alle andre? Hvad vil min mor og far sige, gør hvis de fandt ud af det? Hvorfor følte jeg som jeg gjorde? Var det virkelig forelskelse? Hvornår ville det hele blive nemmere og være som en prinsessehistorie som på film?
Jeg kom også til at tænke på den gang vi mødtes. Det havde følt som i børnehaven, det spillede ingen rolle hvem man var og hvor gammel vi var. Jeg kom til at tænke på hele den tid hvor alt var perfekt.

Jeg var på vej hjem fra min moster i sommerferien, min cykel var punkteret, min mor og far havde for travlt til at hente mig, så jeg måtte gå de femten kilometer hjem. Det regnede selvfølgelig, jeg følte mig alene i verden og var sure på mine forældre, hvilke forældre gad ikke hente deres børn der ellers skulle gå femten kilometer i øsende regnvejr.
Jeg havde gået omkring fem kilometer og pludselig på vejen var der en bar der havde gratis drinks hele den dag. Det var mit held, jeg kunne gå derind og få varmen før jeg vandrede videre.

Derinde sad han, og jeg havde bare sættet mig ved siden af ham. Vi havde snakket i flere timer og jeg kunne sagtens havde været der resten af dagen, jeg var nok til sidst blevet lidt fuld.
Min telefon havde ringet.
”Hallo?” grinede jeg imens jeg sad og betragtede ham.
”Hvor er du Mika! Klokken er halv ni, og det tager ikke fem timer at gå hjem fra din moster!” det var min mor, hun lød rasende og jeg ville ikke gøre udtryk for at jeg var fuld, så ville hun nok bare give mig verdens største skideballe.  Jeg lagde på og stillede den drink jeg havde i hånden fra mig.

”Jeg må hjem. Min mor er rasende” jeg rejste mig op og jeg kunne mærke jeg var svimmel, sådan var det altid når jeg var fuld.

”Din mor? Hvor gammel er du?” han så på mig forvirrende imens han også rejste sig op.
”Femten, næsten seksten. Hvad med dig?” jeg smilede. Jeg kunne se han blev forbløffet, han havde regnet med jeg var ældre.
”Femogtyve” han grinede og så begyndte jeg også at grine.
”Hvor langt har du hjem?” spurgte han om.
”Ti kilometer” jeg smilede kort og så forsvandt det, jeg orkede ikke den lange tur.
”Er du på cykel?”
”Ja. Den er punkteret” jeg grinede, imens jeg tørrede den tåre der røg ned af min kind væk.
”Skal jeg køre dig?” havde han sagt og det havde gjort mig meget glad, han rynkede panden og så ned på mig.
”Du behøver ikke” sagde jeg.
”Det er da det mindste jeg kan gøre. Din mor lød ikke særlig glad for jeg har holdt dig her” han så på mig.
”Okay” sagde jeg og begyndte at smile, ”Hvad med min cykel?” jeg så på ham imens vi gik ud.
”Den kan du hente en anden dag” svarede han.
”Bor du her i området?” sagde jeg og så på ham.
”Jeg har en lejlighed over baren” smilede han.
”Fint. Jeg kommer og henter den en anden dag” jeg smilede og fik blikket på en rød bil. Det var en Audi.

”Er du rig? Den her bil koster jo noget med en million kroner!” jeg vendte mig rundt og så på ham.
”Jeg har fået den af mine forældre. De er rige” sagde han og smilede.
Vi satte os ind og bilen duftede stadig ny.
”Du viser vej” sagde han, og tændte bilen.

Det var en dejlig tur hjem, en tør tur, det regnede stadig udenfor og jeg følte jeg havde vundet over regnen.

”Er det her?” sagde han og stoppede foran et gult villa hus. Jeg nikkede og klikkede min sele af. Han klikkede sin af og gik ud af døren. Før jeg vidste det åbnede han min dør. Jeg steg ud og så på ham,
”Uhh.. en rigtig gentleman” jeg grinede og lukkede døren,

”Er det forkert hvis jeg spørger om dit telefonnummer?” spurgte han og så ned på mig.
”Slet ikke” sagde jeg og så gav jeg ham nummeret.
Han så ned på mig og tog sin hånd og til min kind. Vores læber mødtes, det var mit første kys, det var fantastisk. Det var perfekt. Vi smilede begge og jeg så på ham.

”Tak” sagde jeg og fik tåre i øjnene.
”Hvorfor siger du tak?” spurgte han om og rynkede sin pande.
”Det var mit første kys” sagde jeg og rødmede helt.
”Var det som du forventede?” spurgte han om og smilede til mig. Jeg nikkede.

”Mika!” råbte det oppe fra verandaen. Det var min mor.
”Jeg må gå” sagde jeg og begyndte at gå. Han greb fat i min arm.
”Kristian” sagde han, ”jeg hedder Kristian”.
”Mit navn er Mika” sagde jeg og så slap han min hånd.

Det var mit livs bedste aften, der var seriøst intet der kunne slå det. Da jeg om op på verandaen kiggede jeg tilbage, han kørte.

”Hvor har du været henne? Og hvem var det?” sagde hun og stod med sine hænder i siden. Vi gik indenfor og satte os ved spisebordet. Min far sad inde i stuen med mine to brødre og man kunne høre min storesøsters musik svagt.

”For det første mor er det her ikke min skyld” jeg så på hende med mit seriøse ansigt, men det gik ikke så godt - jeg var jo fuld.

”Er du fuld? Er det derfor en fremmed person kørte dig hjem?” hun så på mig.

”Ja mor jeg er fuld!” råbte jeg, jeg hadede hende til visse tider når hun var sådan.

”Og grunden til jeg først kom nu er fordi du og far ville have mig til at gå femten kilometer hjem i regnvejr!” jeg råbte endnu mere.

”Jeg kan ikke gøre for i er så ligeglade med mig! Jeg kan ikke gøre for at der var en sød mand der gad køre mig hjem!” jeg rejste mig op og fik tåre i øjnene.

”Mika, slap af” sagde min mor stille, men med en seriøs stemme.

”Nej, fy for helvede gider jeg slappe af!” jeg råbte og smed med en stol. Når jeg var fuld blev jeg meget hurtigt vred.

”Gå op på dit værelse unge dame!” sagde min mor, og hun lød ligefrem som en rigtig mor.

”Med glæde! Jeg gider ikke kigge på dig!” jeg løb så hurtigt jeg kunne op af trapperne, ind på mit værelse og så smækkede jeg med døren.

Jeg smed mig i min seng, jeg ville græde men jeg kunne ikke, min aften skulle bestemt ikke ødelægges af min mor. Det var svært for mig at tro at den aften virkelig skete, specielt at det skete for mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...