Mika

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2013
  • Opdateret: 6 jan. 2014
  • Status: Igang
Mika lever et usædvanligt liv og det er ikke ligefrem fordi hendes liv er en dans på røde roser

1Likes
2Kommentarer
245Visninger
AA

3. Bedsteveninde FIGHT

Jeg så rundt i bussen, den var stadig propfuld, men så var det heldigt for mig at det var her jeg skulle af. Jeg stod på gaden hvor jeg så på baren vi havde været på den aften, der hvor han boede ovenover.

Jeg bankede på og kort efter åbnede han, jeg var glad for at se ham. Jeg skyndte mig ind i hans lejlighed og gik direkte ind i stuen hvor jeg smed mig på sofaen. Jeg følte mig hjemme der, jeg havde også været der et par gange. Det var her jeg brugte det meste af min tid, jeg kunne ikke holde min mor ud så det var dejligt at have et frirum.

”Jeg fatter ikke jeg skal skrive ti sider til i morgen!” råbte jeg og han kom ind i stuen og satte sig ved siden af mig.

”Hvorfor lavede du ikke lektier til i dag?” spurgte han mig, han tog sin arm omkring mig og jeg rykkede ind til ham.

”Jeg glemte det” sagde jeg, men jeg vidste der ikke var sandheden.

”Seriøst. Du har aldrig misset en aflevering i et fag. Du kan sige det til mig” sagde han og så ned på mig imens jeg så op på ham.

”Der er intet at bekymrer sig for” sagde jeg og smilede kort. Skulle jeg fortælle ham sandheden? At jeg havde haft så travlt med ham og mine veninder at jeg droppede at lave det?

”Kristian?” sagde jeg og så på ham med blinkende øjne.

”Hvad?” han rullede med øjnene imens hans grinede kort.

”Vil du hjælpe mig med den ti siders stil jeg skal skrive?” jeg smilede og jeg håbede han svarede ja.

”Ja selvfølgelig” sagde han og så på mig. Vores læber mødtes. Efter kysset rejste jeg mig op og tog min computer jeg havde med. Jeg tændte den.

”Ved du godt du er sindssyg?” sagde jeg og så på ham, han rystede på hovedet og så på mig.

”Hvilken lærer giver sine elever det dobbelte for hvis de ikke laver deres lektier?” sagde jeg og grinede så det ikke var så seriøst.

”Det har hjulpet. I mine timer er i gået fra at der var hele femten den ikke lavede deres lektier og nu er i nede på omkring fire” sagde han og jeg kunne godt se hans metode havde hjulpet.

”Hvad kan jeg starte med at skrive?” spurgte jeg og så over på ham. Han lejlighed var utrolig stor, der var en enorm stue, et pænt stort soveværelse med indbygget bad og garderobe, køkkenet havde sin egen spisestue, der var et lille toilet lige når man kom ind af døren og der var endda en altan. Det var, som med hans bil, hans forældre der havde købt lejligheden til ham.

”Jeg hedder Mika og jeg får hjælp af min egen lærer til mine lektier. Skriv det” han grinede og jeg blev lidt sur og kastede en pude efter ham.

”Jeg vil gerne blive hurtig færdig så vi kan lave noget mindre kedeligt” sagde jeg og smilede. Han rykkede over ved siden af mig og så hjalp han mig.

Det var først da klokken var seks at vi blev færdige.

”Når, hvor meget vil du så give mig i karakter?” jeg kiggede med et smil på ham.

”Det må jeg da ikke afsløre. Sørg bare for at printe den ud til i morgen” han smilede og i det øjeblik han rejste sig op bankede det på.

”Gå ind i soveværelset og vent” sagde han. Jeg tog mine ting og satte mig ind på han seng, den var dejlig blød og stod og fyldte halvdelen af værelset. Jeg ville gerne have en dobbeltseng som ham.

Jeg kunne høre det var en mand han snakkede med. Jeg prøvede at lytte efter hvad de snakkede om, men det var nogle virkelig lydtætte rum der var i lejligheden.

Jeg tror der gik syv minutter før Kristian kom ind og sagde han var færdig med at snakke med personen der var i døren.

”Hvem var det?”

”Min far” svarede han kort, han gik ud i køkkenet og jeg fulgte med.

”Er du sulten? Skal vi bestille en pizza?” sagde han og så på mig.

”Ja. Vi må sandelig ikke bruge dit køkken så eksploderer det” jeg smilede og grinte lidt af det på samme tid.

”Jeg kører ned og henter pizza” sagde han, ”bare den vi plejer at få?” spurgte han om, jeg nikkede og så gik han ud af døren.

Jeg kom i tanken om jeg havde lovet min mor at ringe og sige når jeg vidste hvornår jeg kom hjem. Jeg fandt min mobil, der var fjorten ubesvarede opkald. Det var Louise og min mor der havde ringet. Jeg måtte blive bedre til at bruge min telefon, eller i hvert fald sætte den på lyd. Jeg startede med at ringe til Louise, hun havde ringet flest gange.

”Det er Louise” sagde hun, jeg hadede folk der sagde det når man ringede til dem, som om jeg ikke vidste hvem jeg ringede til?

”Du har ringet en masse gange” sagde jeg grinende.

”Du løj. Du skulle ikke noget med din mor, og du er ikke på biblioteket som du sagde til hende. Hvor er du?” spurgte hun om, mit hjerte begyndte at banke hurtigere.

”Er du sikker på du er på det rigtige bibliotek?” jeg sagde det imens hele min krop begyndte at ryste stille.

”Hvor er du!” hun råbte igen, ”Jeg er din bedsteveninde! Du kan sige det til mig” sagde hun, hun råbte halvt.

”Leder min mor efter mig?” spurgte jeg om, hvad hvis hun gjorde? Hvad skulle jeg så gøre? Hvad skulle jeg fortælle?

”Hun ved ikke du ikke er på biblioteket”

”Har du fået lavet historie?” spurgte jeg om.

”Jeg er i gang og det har jeg været siden skole” sagde hun med en irriterende stemme.

”Jeg er færdig. Jeg fik også hjælp” sagde jeg.

”Hvor er du, sig det nu bare!” hun lød sur.

”Hjemme hos…” sagde jeg, hvad skulle jeg sige?

”Hos hvem Mika!” råbte hun.

”Det kan jeg ikke sige…”

”Siden hvornår kan du ikke fortælle din bedsteveninde hvem du er hjemme hos!” hun råbte af mig og jeg begyndte at græde.

”Måske har jeg mit eget liv, som jeg ikke er klar til at dele med andre”

”Men, jeg har delt alt med dig” sagde hun med en trist stemme.

”Du forstår det bare ikke? Bare fordi du har delt alt med mig betyder det ikke jeg vil dele alt med dig!” sagde jeg, jeg blev faktisk ret sur.

”Hvis ikke du kan se det er dig der er noget galt med og ikke mig, så er du virkelig dum!” sagde hun og lage på. Jeg begyndte at græde, havde min bedsteveninde lige slået op med mig?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...