Nattens hemmeligheder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2013
  • Opdateret: 18 jan. 2014
  • Status: Igang
Kurt har nogle hemmelige natteaktiviteter, som han prøver at holde skjult for alle. Især sin familie og ISÆR sin ven og hemmelige crush Blaine.

0Likes
0Kommentarer
389Visninger
AA

1. Nyheder

Kurt Hummel sad ved det lille runde spisebord i køkkenet og drejede rundt i sin halvspiste skål med cornflakes. Trætheden kunne mærkes i hele hans krop og han undertrykte et gab, inden kan begyndte at lege med sin mad igen. Ind af døren kom Burt Hummel og kiggede skeptisk på sin søns sløve skikkelse. Det var længe siden at hans dreng havde været frisk og glad som han var da han var lille. Nu om dage så han knap nok sin søn.
Burt satte sig ned overfor Kurt og larmede med vilje lidt for meget med sin stol, for at få sin søn ud af hans lille trance. Det virkede og han kunne ikke lade være med at smile en anelse da han så Kurt nærmest hoppe i sin stol af forskrækkelse og sætte sig ret op.
”Træt?” var det eneste Burt sagde inden han foldede avisen ud, som han lige havde været ud og hente og begyndte at skimme den første side. Han behøvede egentlig ikke et svar fra Kurt, det var tydeligt at Kurt ikke havde fået nok søvn, med de sorte rander han havde under øjnene.
”Jeg fik ikke sovet så godt i nat” mumlede Kurt og gned sig i øjet med sin ene hånd. Burt brummede som svar og Kurt kiggede hen på sin far. Noget andet fangede dog hans opmærksomhed og han kiggede ned på avisen som han far havde bragt med ind og læste forsidens kæmpe store overskrift.
”MYSTISK MASKERET MAND REDDER LIV”
Kurt mærkede et stort sug i maven, men ignorerede det og læste underrubrikken lige under.
”Ukendt mand har det seneste måned reddet 29 menneskers liv i forskellige tilfælde. Nu vil politiet finde denne mystiske helt og afsløre manden bag masken”
Kurt kunne ikke nå at læse mere af artiklen, der tydeligvis fortsatte, da hans far lagde avisen ned på bordet og kiggede direkte hen på Kurt.
”Spis din mad eller smid det ud, den lyd er forfærdelig” sagde han og Kurt kiggede ned på sin hånd. Han havde ubevidst siddet og presset skeen ned i tallerken med sine cornflakes og en skinger lyd kom fra kontakten mellem de to ting. Kurt stoppede straks og rejste sig op og tog skålen hen til håndvasken.
I et kort sekund lod hans sig selv tage et par dybe indåndinger og få sig selv til at slappe af. Han måtte virke så normal som muligt omkring sin familie og især sin far. Hvis de fandt ud af hvad han lavede om natten, turde han ikke engang tænke på hvad der ville ske.
”Hvad er det du laver om aften der gør dig så træt, Kurt?” hørte han sin far spørge mistænksomt bag sig. Kurt mærkede et par øjne bore sig ind i nakken på sig. Det var i disse øjeblikke at Kurt var så glad for at han havde talenter for skuespil. Langsomt vendte han sig om og sendte sin far et hvad han håbede på var et overbevisende smil.
”Lektier, du ved, det kræver noget at få 12-taller hele tiden far” svarede han lettere åndeløst. Burts øjne gled hen over Kurts trætte ansigt og det blege smil. Kurt kunne ikke narre ham, men han ville for intet i verden presse Kurt til noget.
”Jeg er på mit værelse” mumlede Kurt og gik med hurtige skridt hen mod trapperne til hans værelse. Han så frem til en lang lur på denne regnvåde søndag. I dag var ikke dagen hvor hans skulle hive masken frem og redde menneske nummer 30.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...