Nattens hemmeligheder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2013
  • Opdateret: 18 jan. 2014
  • Status: Igang
Kurt har nogle hemmelige natteaktiviteter, som han prøver at holde skjult for alle. Især sin familie og ISÆR sin ven og hemmelige crush Blaine.

0Likes
0Kommentarer
391Visninger
AA

4. Fortabt

Kurt var intet mindre end fortabt. Fuldstændig helt og aldeles fortabt og forelsket. I ingen mindre end selveste hans bedste ven, Blaine. Den selv samme ven som netop nu sad og snakkede om den mystiske mand, ham selv, med skinnende øjne og en mærkelig passion bag sine ord. De sad på en lille nyåbnet café over for hinanden, begge med en varm kop kaffe foran sig. Kurt havde ingen idé om hvem der var til stede på caféen eller hvor længe de havde været der. Den eneste han havde øje for var Blaine.
”Okay, jeg ved godt at det er latterligt, men se ham lige, han er virkelig lækker” hviskede Blaine fortroligt og lænede sig ind over bordet mellem dem for at vise et billede af den maskerede mand. Kurt lænede sig også ind over bordet og kiggede. Det var et stykke papir, tydeligvis klippet nydeligt ud af avisen. Godt nok var det et billede af ham selv, men hvis ikke han havde vidst at det med sikkerhed var ham selv, ville han aldrig havet gættet det. Billedet var lettere utydeligt og viste Kurts lange krop i angrebsposition. Han stod med en anelse til siden på billedet og hele hans krop var spændt i en lettere foroverbøjet position. Inden Kurt kunne nå at kigge nærmere på billedet hev Blaine det tilbage og kiggede ned på det.
”Har du seriøst klippet det ud af avisen?” spurgte Kurt og prøvede at få så lidt glæde ind i sin stemme som muligt. Blaine måtte ikke vide hvor smigret han var over Blaines lille crush på ham.
”Måske..” var Blaines svar og han foldede forsigtigt papiret sammen og lagde det ned i sin pung, med en lettere rødmen på begge kinder. Kurt kunne ikke lade være med at smile en anelse.
”Hvordan ved du at han ikke er en eller anden psykopat der elsker at tæve andre mennesker?” spurgte Kurt en anelse alvorligt og tog en tår af sin kaffe. Selvom Kurt ville elske at have Blaine som kæreste, var Blaine desværre blevet forelsket i den forkerte version af Kurt. Dybt nede vidste Kurt alt for godt hvor farligt det kunne være at have folk omkring sig som han elskede. Han var i forvejen bekymret for sin families sikkerhed. Det sidste han behøvede var endnu en person at bekymre sig om. Derfor blev Kurt nødt til at tale Blaine væk fra sin tilbedelse af sit maskerede jeg.
Blaine så direkte fornærmet ud da han hørte Kurts spørgsmål.
”Han er ikke en psykopat, han hjælper andre mennesker Kurt!” svarede han og Kurt sukkede lavmælt for sig selv. Da han så ind i Blaines øjne, så han den passion der lå bag hans ord. Noget sagde ham at det ville blive meget svært at få Blaine på andre tanker.
”Men Blaine, du kender ham jo slet ikke, skræmmer hans mærkelige evner dig slet ikke, jeg mener, manden kan kaste med freaking biler!” svarede Kurt og prøvede at lyde frastødt. Det havde i hvert fald skræmt Kurt da han impulsivt havde taget fat i en bil og havde kastet den ned foran to mænd der var i gang med at flygte i deres egen bil. Bilen havde som tiltænkt spærret vejen for deres flugt effektivt.
”Okay, måske er han anderledes, men det er der vi har så meget til fælles!” mumlede Blaine og gjorde mine til at rejse sig op. Kurt gjorde det samme og sammen gik de ud af caféen og smed deres tomme papkrus ud i skraldespanden på vej ud.
Kurt sukkede og kiggede rundt på parkeringspladsen. Alting så roligt og fredeligt ud, heldigvis for ham. Kurt sagde til sig selv at han kun hjalp folk i nød, fordi han gerne ville hjælpe og lige så godt kunne udnytte sine evner til formålet. Inders inde var det også følelsen af den underlige energi der strømmede igennem ham. Følelsen var fantastisk og han elskede at føles sig stærk og modig i de øjeblikke, noget han ellers aldrig var. Masken gav ham også muligheden for at være en anden end den usikre teenager han var til hverdag og i skolen.
”Jeg ved godt at du synes at han er spild af tid, men jeg synes at han er ret cool sådan at redde mennesker og være helte-agtigt” sagde Blaine og sammen gik de hen imod Kurts sorte bil.
”Han er ikke en helt!” udbrød Kurt frustreret og satte sig ind bag rattet imens Blaine satte sig ind på det andet forsæde.
”Sig hvad du vil om ham, men en helt er han altså” svarede Blaine stædigt tilbage og spændte sin sele. Han lignede langt fra en der var tilfreds med samtalen og Kurt sukkede. Noget sagde ham at han skulle bruge lange timer på at overtale Blaine til at stoppe med at kunne lide sit andet jeg. Hvor meget han end ville ønske at han ikke behøvede.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...