Nattens hemmeligheder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2013
  • Opdateret: 18 jan. 2014
  • Status: Igang
Kurt har nogle hemmelige natteaktiviteter, som han prøver at holde skjult for alle. Især sin familie og ISÆR sin ven og hemmelige crush Blaine.

0Likes
0Kommentarer
392Visninger
AA

3. Evner

Kurt huskede tydeligt det dag han opdagede, at han ikke var som andre mennesker. Nogle drenge på skolens fodboldhold havde længe gået og skubbet og kaldt ham navne rundt omkring på skolen. Det blev for meget.
”Der har vi bøsse-Kurt, hey Kurt, du må snart være fattig med alt det vaseline du skal rende og købe hele tiden!” sagde Dave ondskabsfuld og flokken bestående af Dave, Phil og en anden stor fodboldspiller, som Kurt ikke kendte, begyndte at grine højt af Daves joke. De stod alle omkring Kurts skab og Kurt var intet mindre end omringet. Skolen var netop forbi og Kurt og Blaine havde aftalt at mødes ude foran, efter at Kurt havde hentet de skoleting han behøvede. Kurt mærkede sit hjerte gå i stå af ren og skær frygt. Aldrig havde de omringet Kurt på denne måde før.
Dave satte en hånd på Kurts skulder og skubbede ham hårdt ind i Kurts nu lukkede skab. Sammenstødet med det hårdt metal gjorde ikke nær så ondt som det plejede at gøre. Kurt mærkede en mærkelig energi strømme igennem sin krop. Han skubbede den mærkelige følelse til side og overbeviste sig selv om at det bare var frygt.
”Hvad er det i vil?!” spurgte Kurt og spørgsmålet kom næsten til at lyde aggressivt. Kurt var i et kort øjeblik overrasket over sit eget mod. Noget var helt sikkert forandret, men han havde ingen idé om hvad. Da han kiggede op og ind i Daves øjne, som virkede som at være anføreren i deres lille flok, så han kold vrede.
”Hvad vi vil?! Vi vil få dig til at fatte hvor forkert ud er, hvor ulækker du er!” råbte han direkte ind i Kurts ansigt. Den underlige energi strømmede igennem ham igen, men han gjorde ikke noget ved det. I stedet tog han imod ordene, som han altid gjorde, uden at svare igen. På den måde kunne han hurtigere få de helt igennem hjernedøde fodboldspillere til at lade ham være i fred, så han kunne komme hen til Blaine, hvor han helts ville være. I et kort øjeblik lukkede Kurt øjnene og så Blaines glade ansigt for sig og hans perfekte hvide smil.
”Du skal sikkert hjem til ham din bøsse ven, ham der… Blake og bruge noget af din vaseline på ham!” sagde Dave og Kurt åbnede øjnene brat og stirrede direkte ind i Daves små grimme øjne, med et stendødt ansigt og kolde øjne. Aldrig før havde de bragt Blaine ind i deres ondskabsfuldheder. Kurt så rødt.
Før han overhovedet vidste hvad han lavede, havde han et fast greb om Daves grønne t-shirt og havde skubbet ham op med et skab på den anden side af gangen. Uden problemer fik Kurt løftet ham op i en arm, så hans fødder dinglede næsten en halv meter over gulvet.
Kurt mærkede nu for alvor den underlige energi pulsere i hans krop.
De to andre drenge kiggede begge skræmte frem og tilbage mellem Dave og Kurt, det lige pludselig havde fået et overnaturlig styrke.
”Bland Blaine uden om det her!” fik Kurt sagt mellem sammenbidte tænder. Dave så intet mindre end rædselsslagen ud. Kurt kunne ikke bebrejde ham. Han var også selv en smule rystet over hvad han havde gang i, da det endelig gik op for ham. I et pludselig bevægelse slap Kurt sit greb om Dave og han faldt sammen i en bunke på gulvet. Kurt sendte de to andre drenge et hårdt blik og drejede rundt og gik ud af skolen. Ude foran stod Blaine og ventede og da han så Kurt, smilede han som en lille sol.
”Det tog sin tid?” sagde Blaine drillende og Kurt trak bare på skuldrene, stadig i chok over hvad han lige havde gjort.

Siden den dag havde Kurt udforsket sine mærkelige evner mere og mere. Han havde hurtigt fundet ud af at han også kunne løbe umenneskeligt stærkt. En aften da han iført sin hættetrøje og et par sorte træningsbukser havde været ude og prøve sin hurtighed af, gik han direkte ind i et slagsmål om en taske.
En ung mand var i gang med at hive en taske fra en ung dames hånd, imens hun skreg på hjælp. Kurt var den eneste på gade så sent om aften. Han kunne ikke bare stå og lade som ingenting og Kurt tænkte, at de ville være den perfekte mulighed for at teste hans evner. Kurt trak hætten på sin trøje over hovedet, så den dækkede hans øjne. Han måtte for guds skyld ikke kunne genkendes.  
Så Kurt løb i superfart hen til de to mennesker og greb ind. Uden besvær greb han fat om mandens håndled og pressede til. Manden kom med et højt hyl og kiggede op. Inden han kunne nå at gøre mere, trak Kurt sine fingre ind i en knytnæve og slog manden direkte i ansigtet med så meget kraft, at manden hoved faldt bagover og han besvimede. Han faldt om på jorden og kvinden skyndte sig at tage sin taske. Da Kurt vendte sig om og kiggede på hende, så han ærefrygten i hendes øjne.
”Er du okay?” spurgte han og sørgede med vilje for at gøre sin stemme så mørk som mulig. Hans egen stemme var for nem at genkende.
Hun nikke og prøvede at bøje sig lidt for at se Kurts ansigt bag hætten. Han tog et par skridt tilbage og rystede på hovedet.
”Ring efter politiet og få ham arresteret” sagde Kurt og løb af sted i superfart. Kvinde kiggede i chok efter hans slørede skikkelse, da han løb.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...