When he looks at me | 1D

When he looks at me | 1D When he looks at me handler om en pige ved navn Clarie Deen, hun er 18 år gammel, bor i England og er håbløst forelsket i en fyr med blond hår og blå øjne, hun stødte ind i ham på gaden og hans blå øjne gjorde noget ved hende som hun ikke kan beskrive. -Hvad vil Clarie gøre når hun en dag støder ind i fyren på den lokale starbuks? -Snakker de eller er Clarie for genert til at tale til ham? -Opstår det kærlighed, sorg, drama eller noget helt andet? -Og hvad sker der når hun finder ud af at hun kender en af fyrens venner? Læs med i movellaen og find ud af hvad der sker...

13Likes
25Kommentarer
3450Visninger
AA

3. what???!

Først er der lige en ting jeg vil fortælle: jeg er mega taknemmelig for at der er 2 likes og 1 favoritiseret og jeg håber self at der kommer flere :) men det var bare lige det så nu starter det her kapitel...

 

Claries synsvinkel:

"rolig, rolig Lua jeg kan ikke følge med i det du siger" beroligede jeg Lua som snakkede og snakkede, hun var faktisk også begyndt at græde og for at være helt ærlig kunne jeg godt forstå hende, for hvem havde lyst til at se sin eks komme gående med en eller anden 'dulle' kan i se hvad jeg mener? self. kan i det!

"je....jeg fors..forstår bar...bare ikk....ikke a...at ha...han e..er samm....sammen me....med e..en ny allere...allerede n..nu" stammede hun mellem hulkene. Årh for helvede Lua kan du ikke se at han har udnyttet dig for groft??? tænke jeg men jeg kunne ikke få mig selv til at sige det højt, for jeg vidste at så ville hun bare græde endnu mere og benægte det, men alle andre kan jo se det!

"rolig Lua, du skal ikke græde han fortjener ikke dine tårer" sagde jeg med en meget blid og hviskende stemme. men for at det ikke skal være helt løgn tænkte jeg faktisk på noget andet, jep bare kald mig egoistisk, men jeg tænkte altså på ham den blond håret fyr og ville tjekke om han stadig var der for jeg ville lige se efter engang om det var ham.. jeg vendte hovedet og kiggede i den retning hvor jeg havde set ham, men han var væk! pokers os... dumme dumme Spike som skulle gøre Lua ked af det, så jeg blev nødt til at trøste hende for  hvis han ikke var kommet gående med hende dullen havde Lua ikke stået her og jeg ville havet set ham fy- en stemme afbrød min indre talestrøm og jeg kiggede i retning af kassen hvor stemmen kom fra "Clarie Deen!" sagde en dame ved kassen, hvilket signalerede at min kaffe var klar. jeg kiggede på Lua som bare nikkede som tegn til at jeg godt måtte gå der op.....

 

jeg var næsten lige kommet hjem fra starbucks da min mobil ringede #ring ring ring# jeg tog den op af bukselommen og kiggede på displayet '4*********' hmmm. gad vide hvem det var, jeg tog den og det første jeg hørte var en masse stemmer "øhh hallo???" mumlede jeg ind i telefonen og der blev straks stille og der var en der svarede mig "hej, hedder du Clarie og forresten hedder jeg Louis!" jeg kender da ikke nogle der hedder Louis og en anden ting er at det er anden gang i dag at nogen spørger om det er mig Clarie. "ja jeg hedder Clarie, men hvor kender du mit navn og nummer fra?" spurgte jeg med en nysgerrig stemme "det var godt og du spørger hvor jeg har dit navn og nummer fra og det skal jeg fortælle dig, det er nemlig sådan at min ven som hedder Niall sagde at han skulle mødes med dig på starbucks på tirsdag og så ville jeg bare lige fortælle dig at Niall syntes din stemme lyder sød" var det bare det han ville sige og nu ved jeg da at jeg har ret i at manden der ringede før hedder Niall "okaaay, men hvis det var det vil jeg smutte?" sagde jeg spørgende. "nej vent der er lige en ting mere, og der er fordi at Niall tør ikke selv spørge og så spurgte han om jeg ikke ville ringe og spørge dig om i kunne mødes i dag i stedet?" hmm jeg har jo lige været på starbucks, så jeg kunne spørge om jeg måtte snakke med Niall, så vi kunne aftale noget andet "øhm Louis ikke? vil du ikke lige give Niall telefonen så jeg kan snakke med ham?" "jep Louis er rigtigt og jo du for ham nu!" der ikke nogle få sekunder og så kunne jeg høre hans åndedrat "øhm er det Niall?" spurgte jeg usikkert og det må have lydt sjovt for han grinte, men svarede dog "ja det er mig og det er Clarie ikke?" "jo det er det, men din ven Louis siger du gerne vil mødes idag?" "ja, kan vi det?" gud hvad skulle jeg svare??? "øhm ja det kan vi godt, men kan vi ikke lade vær' med at tage på starbucks her nemlig lige været der?" sagde jeg og jeg kunne fornemme han tænkte lidt "godt, kan du så ikke komme hjem til mig og hente din pung?" jeg skulle lige til at svare ja, da jeg kom i tanke om at han kunne være en eller anden forbryder eller voldtægts mand, men jeg kom dog hurtigt fra de tanker da der pludselig lød en hæs stemme i røret "hej du må være Clarie, mit navn er Harry og jeg er en af Nialls venner og jeg ville bare lige fortælle dig at han ikke er nogen voldtægts mand eller sådan noget, han er ganske flink" det fik mig til at le en smule og jeg kunne høre han Niall fik telefonen igen "okay Niall jeg kommer bare hen til dig og henter den, hvor bor du og hvornår skal jeg komme?" "hmmm... du kan da bare komme nu hvis du har tid og min adresse er (bare et eller andet)" svarede han glad "jo jeg er der om cirka 12-13 minutter, ses!" "ses" jeg lagde på og fik samlet min taske op fra gulvet og så var det ud af døren....

 

12-13 minutter senere stod jeg foran et lejligheds kompleks, jeg gik hen til dørtelefonen og kiggede efter navnet Niall, men det stod der ikke. jeg kiggede en ekstra gang og lagde mærke til navnet Harry Styles, vent hedder Nialls ven ikke Harry, jo det gør han Clarie roste jeg mig selv, jeg trykkede på knappen hvor der stod Harry Styles og lidt efter kunne jeg høre Niall stemme "hallo hvem er det?" "hej Niall det er mig Clarie som skal hente sin pung" svarede jeg hurtigt og han sagde at døren åbnede lige om lidt og ganske rigtigt åbnede døren og jeg gik ind. da jeg kom til elevatoren kom jeg i tanke om at jeg jo ikke vidste hvilken etage Harry boede på så jeg måtte ringe Niall op for jeg havde gemt hans nummer i tilfælde af at han er sød, sjov, venlig, lækker og single hehe heey dont blame me Clarie dont!

"Hey Clarie???" Hørte jeg Harrs hæse stemme, hvorfor var det ham og ikke Niall? "Ehm hej Harry, hvilken etage bor du på?" "Etage 12 og når du er kommet der op skal du bare gå efter en masse larm og så finder du min lejlighed!" Sagde Harry sikkert og jeg fniste.. Jeg var kommet op på 12 etage og gik nu efter en masse larm og jeg fandt da også døren, jeg bankede på og der kom en blond håret fyr som jeg syntes jeg havde set før og der slog det mig, det var h fyren jeg stødte ind i. "Hej du må være Clarie og jeg er Niall" smilte ham og trak mig ind i et kram, gid et kram vi har lige hilst på hinanden men jeg krammede dog med.....

Så var der et nyt kapitel håber at i kunne lide det og jeg vil lige sige at jeg forsøger at skrive et kapitel vær dag<3

Knus Clara<33

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...