Kunstige lys

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2013
  • Opdateret: 31 dec. 2013
  • Status: Igang
Min hånd kravler ned i jakkelommen, støder mod gammelt fnuller og et enkelt sammenkrøllet papir. Et smil sniger sig ufrivilligt frem på mine læber ved følelsen af papirets ru kanter og jeg lukker hånden om det.

13Likes
6Kommentarer
442Visninger

1. -

Nattehimlen eksploderer i farver, efterfulgt af høje brag der synger i luften flere minutter efter. Jeg lader mit blik glide væk fra de kunstige lys over mig, og kigger i stedet på menneskerne rundt om mig. De fleste af de små børn står med hænderne trykket mod ørerne, hovederne lagt tilbage og mundende åbne i begejstring og forundring. 
De voksne står i klumper og mumler højlydt for at overdøve bragene, klinger en gang i mellem fnisende deres champagneglas mod hinanden.  Min hånd kravler ned i jakkelommen, støder mod gammelt fnuller og et enkelt sammenkrøllet papir. Et smil sniger sig ufrivilligt frem på mine læber ved følelsen af papirets ru kanter og jeg lukker hånden om det. Et heksehyl skriger ikke langt herfra og en hund glammer uroligt bag en rude. Jeg trækker forsigtigt papiret op, vender og drejer det et par gange i hånden, før jeg langsomt folder det ud. Håndskriften er som jeg husker den, en plet på siden dér hvor der engang blev spildt vand ved et uheld. Jeg trykker papiret mod mit ansigt og snuser ind. Håber på at noget af hendes duft stadig sidder på det. Papiret kradser mod mine kinder, men dufter ikke af andet end en karamel der lå i lommen engang. 
Jeg sukker og sænker mine hænder, kaster et blik på de andre. Himlen glimter stadig, men de smås opmærksomhed er for længst blevet rettet mod noget nyt. De griner og hamrer knaldperler mod asfalten, så de voksne må tysse på dem, opgive og derefter le af deres børn. Jeg trækker mig lidt væk, om bag en garage, hvor jeg glider ned på hug, ryggen mod muren.
Det går op for mig at mine hænder er krammet fast om papiret og jeg løsner forsigtigt grebet, for endnu engang at folde sedlen ud. Hendes bogstaver er så smukke. Selvsikre og med små krøller på enden. Jeg lader en finger løbe langs overskriften og smiler endnu engang. Selvom jeg har læst og genlæst listen så mange gange at jeg efterhånden kan den udenad, glider mit blik ned over siden.


 

Tårerne begynder at prikke i mine øjne og jeg knuger endnu engang sedlen ind til mig. Med lukkede øjne kan jeg næsten se hendes slanke fingre med de nedbidte negle skrible ned over siden, tøve før nogen af bogstaverne, for til sidst at understrege mit navn. En salt dråbe glider ned over min hage, bliver hængende et øjeblik og falder så ned. Jeg snøfter og tørrer mine øjne med en flig af ærmet. Et kanonslag runger flere gader herfra og jeg mærker efterklangen helt ind i maven.

2013 var et forfærdeligt år. Gid 2014 bliver bedre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...