My bad life - One Shot.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 dec. 2013
  • Opdateret: 30 dec. 2013
  • Status: Igang

1Likes
0Kommentarer
96Visninger

1. One Shot

Hun mærkede en tåre trille ned af hendes kind. Hun ville skrige, men kunne ikke få sig selv til det.

"Græder du?" En håndende stemme gik igennem hendes tanker.

Hun ville nikke, men forholdte sig roligt.

Han gav hende en lussing og hun bed sig selv i læben.

"Kælling!" Hvæset han af hende.

En tåre mere røg ned af hendes kind.

"Hvad vil du mig?" Lød en skinger hviskend fra hende.

Han kiggede forbløffet på hende.

"Møgkælling!" Hvæste han så og sparkede hende i hovedet. Hun lukkede øjne. Bare han ville dræbe hende, men nej, nej. Ingen nåede her.

Hun så resten af gruppen komme smilende rundt om hjørnet. Et grumt smil.

Den ene pige tog en kniv op af tasken, smilet bredte sig på hendes lyserøde læber.

Hun skreg. En tåre til røg ned af hendes kind.

"I må ikke skære i mig!" Gispede hun.

Pigen kom hen og gav hende en lussing.

"Hold kæft, luder." Mumlede hun.

Pigen tog hendes arm jog kniven langt ned i hendes pulsåre.

Hun skreg ikke, bed sig kun hårdt i læben. Det sortere for hendes øjne og hun faldt ned på den kolde jord. Hun kunne ikke bevæge sig, men høre de andre.

"Lad os håbe møgkællingen dør!" Grinede pigen og smed kniven.

Hun kunne høre dem forsvinde om hjørnet.

Nogle skridt kom hastemøde hen til hende. Nogle arme tog under hendes knæhaser og en om hendes ryg. Hun mærkede hvordan hun blev løftet op og båret. Hun mærkede et blødt søde, - Bil sæde. - under hendes ryg. Hun gispede halvkvalt.

***

Hun vågnede op på et bil sæde. Hun åbnede øjne og satte sig op. Hendes hukommelse kom langsomt frem til hende. Hun huskede det hele og kiggede ned på hendes hånd- og håndled. Hun gispede. Såret var allerede haelet! Hvor lang tid havde hun sovet?

Hun kiggede sig omkring. Der sad ingen anden inde i bilen, men de holdte udenfor en Café. Hun smilte. Jamen, så må personen jo være der inde!

Hun åbnede døren og trådte ud på den hårde jord. Vinden slog hende i hovedet og hendes hård blafrede i vinden.

Hun åbnede døren til caféen. Det synd der mødte hende, bar folk der lignede rockere, som stirrede efter hende. Hun bed sig læben og gik op til baren. Hun satte sig på en barstol og blokkene forsvandt.

Bartenderen smilede til hende. "Og hvad kan jeg så gøre fra dig?" Han kiggede hende i øjne.

Hun så kort på ham og vendte så blikket mod bilen, hvor hun var kommet ud af. "Hvem ejer den bil?" Hun kiggede tilbage og så at han kiggede på dem.

Han pegede over på en dreng der sad og kiggede ud af vinduet. Hun nikkede som tak og gik ned i mod drengen. Hun od sig glide ned på stolen foran han. Han kiggede kort på hende og så, så ud af vidnuet.

"Må jeg spørge sig om noget?" Hun folede sine hænder og kiggede ned på dem.

"Spørg løs." Han tog en tår af sin kaffe.

"Hvorfor tog du mig med? Jeg mener, hvorfor lod du mig ikke ligge?" Hun kiggede på ham og prøvede at fange hans blik.

"Jeg kunne da ikke bare lade dig ligge og dø?" Han kiggede lidt forstående på hende.

"Men.. Hvordan gjorde du?"

"Gjorde hvad?" Han lagde hovedet på skrå.

Hun kiggede ned på sine håndled. De var jo fuldstændig sig selv!

Han sukkede. "Noget min mor har lært mig.." Han kiggede ned på sin hånd.

"Hvorfor tog du mig med? Jeg er jo ubetydelig for alle?" Hun kiggede på ham med en tåre trillende ned af kinden.

Han tørrede den væk. "Ingen fortjener at være alene." Han smilte til hende.

Hun kiggede ned i bordet.

"Skal jeg køre dig hjem?"

Hun kiggede på ham som om han var gal. "Jeg har intet hjem.." Hun knyttede hænderne til hendes knoger blev hvide.

Han sendte hende et skævt smil. "Ærgerligt. Vil du overnatte hos mig?"

Hun kiggede på ham med tågede øjne. "Må jeg?" Udbrød hun.

"Ja, hvorfor ikke?" Han smilte. "Men så må vi også til at komme afsted." Han rejste sig og begyndte at gå mod døren.

Hun skyndte sig at små løbe efter ham.

Han åbnede døren for hende. Hun satte sig ind på det varme bil sæde og smækkene døren. Hun skyndte sig af tage sin sele på.

Han satte sig ind bag rattet og tog selen på. Han førte bilen ud på landevejen og kørte afsted.

"Hvad er dit navn egentlig?" Hun kiggede nysgerrigt på ham. Det vag vel vigtigt at vide.

"Alexander Lewis. "Han smilede. "Hvad er dit?"

Hun prøvede at huske tilbage, der kom kun noget op med A. "Jeg aner det faktisk ikke, det starter med A." Hun kiggede ud af vidnuet.

"Har du familie?" Hun kiggede på en bygning de kørte forbi.

"En mor, en lillebror og en forsvunden søster." Han kiggede ud af foruden.

Hun kiggede på ham. "Pudsigt, jeg har.. Havde en mor, en lillebror og en forsvunden bror."

Hun måbede. "Det kan da ikke..."

Hun nåede ikke at høre mere før en bil bragede ind i dem. Hun kvalte sit skrig.

Hun så mørket fra sig og et navn tone sig frem.

Alexandra Lewis.

***

Hun åbnede øjne og så op i et par mørkeblå øjne. Kvinden havde blond hår og et sørgende blik i øjne. "Min datter.." Hun hviskede ordene.

Alexandra gispede. "Hvem er du?"

Kvinden smilede. "Sira, Sira Lewis."

Alexandra bed sig i læben. "Mor?" Hun kiggede op på hende med tåre i øjne. "Forlod du mig?"

Hun kiggede sørgmodighed ned. "Beklager. Din far gjorde krav på dig."

Alexandra satte sig op. Hun så rundt i rummet. Udover kvinden var der en lidt yngre dreng.

"Hvad skete der?" Hun så rundt. Det var et sygehus hun lå på.

Sira kiggede ned. "En kørte ind i jer."

Alexandra kiggede rundt. "Har Alexander det godt?"

Sira kiggede ned. "Han er.. Død."

Det snurrede for Alexandra.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...