One direction|Don't let go

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 dec. 2013
  • Opdateret: 20 jun. 2014
  • Status: Igang
Olivia Johanssons liv er fyldt med alkohol og fest. Det ændre sig da hun møder den verdenskendte Liam Payne. De indleder et forhold, uden rigtig at være sammen. De dramatiske øjeblikke vil selvfølgelig også være der, men hvad sker der mellem Olivia og Liam når en af de andre medlemmer pludselig er virker meget tiltrukket af Olivia, og har hun det på samme måde? Endnu en kærligheds historie. Endnu en pige. Endnu en dreng, og hvem ved? Måske endnu et knust hjerte?

12Likes
3Kommentarer
777Visninger
AA

11. Kap. 6 De 3 magiske ord

 

 


 

Som Olivia tager et skridt tættere på balkonen, banker mit hjerte hurtigere. Endelig har jeg spurgt hende om noget bare en smule romantisk. Jeg ved ikke hvad det er. "Vil du ikke åbne?" Spørger Olivia. Jeg nikker og rækker ud efter det runde sølvhåndtag. Med et lille knirk, åbnes døren, og den kolde luft blæser lige på os. Jeg kigger på Olivia og straks er det som at være i en film. Det øjeblik hvor drengen ser pigen, og vinden i hendes hår, og det hele er i slowmotion.  Ja, sådan er det nu. Jeg ved det lyder lidt cheasy, men jeg kunne leve med hende for altid. Lige meget hvor ustabil hun er, gør det ingen forskel.  Det er bare hende jeg vil have.

"Wow!" Råber Olivia, og læner sig ud over kanten på balkonen. Jeg læner mig op af dørkarmen, og betragter hendes hår. Hun vender sig, og læner sig op af gelænderet. "Vil du prøve noget sjovt?" Spørger hun, og hendes blik ændres fuldstændig. Det lidt overraskede blik, bliver til et lusket blik, og hendes holdning ændrer sig også. Hun vifter med hånden som tegn til at jeg skal gå hen til hende. "Kig ud over." Jeg ser lidt underligt på hende. "Stol på mig. Det er ikke fordi jeg vil slå dig ihjel." Hun blinker,  men min hjerne starter, og udvikler diverse scenarier.  

Hvad nu hvis hun skubber mig? Jeg ser mig selv falde ud over kanten, og dreje rundt i luften,  for at ramme ned i den røde Opel der står nede foran. Bilalarmen starter, og Olivia står og ser ned på mig. Hvad nu hvis.. Jeg ved det ikke, og vil heller ikke vide det. Selvfølgelig sker der ikke noget! Jeg lægger hænderne på gelænderet, og mærker kulden vokse fra mine hænder, og videre op i mine arme. "Luk nu øjnene. Jeg gør det samme." Jeg lukker dem. Olivias stemme er det eneste der fylder nu. Den eneste der betyder noget. Den eneste der ikke blander sig med de andre. Den som skiller sig ud. Hun begynder at nynne. Jeg åbner mine øjne, bare en lille smule. Olivias øjne er lukkede, og hendes ansigt ser roligt ud. "Kender du nogen af vores sange?" Spørger jeg. Hun stopper med at synge. Flot Liam! Jeg forstyrrede hende, og nu er øjeblikket ødelagt.

"Mhmm." 

 Siger hun, stadig med øjnene lukket. "Jeg troede du.." "Shh." Afbryder hun mig. "Jeg kender jer. Det er umuligt ikke at gøre." Jeg smiler og beslutter mig for at holde kæft nu. Det er jeg glad for, for hun begynder igen at nynne. Denne gang er det en noget mere velkendt melodi for mig. Det er tydeligt. Skal jeg synge med? Jeg ved det ikke, for jeg vil jo ikke ødelægge det igen. Jeg kommer i tanke om noget. Man skal tage chancer i livet. Det nytter ikke noget at lukke øjnene for tingene.  "If life's easy, you're living it with closed eyes." Ikke? Jo nemlig. Jeg tager sgu chancen! 

 

 

 

"Written in these walls are the stories that I can't explain

 

I leave my heart open but it stays right here empty for days

 

She told me in the morning she don't feel the same about us in her bones

 

Seems to me that when I die these words will be written on my stone" Jeg kan ikke lade være med at se på hende, men heldigvis ser hun også på mig.

 

 

 

"And I'll be gone, gone tonight

 

The ground beneath my feet is open wide

 

The way that I've been holding on too tight

 

With nothing in between" Hendes stemme er fantastisk! Denne sang, betyder meget for mig, og nu synger jeg den med den smukkeste pige nogensinde. Jeg har på fornemmelsen hvad der nu skal ske. Samtidig begynder Olivia og jeg: 

 

 

"The story of my life. 

 

I take her home.

 

 

I drive all night to keep her warm

 

And time... is frozen.

 

The story of my life. 

 

I give her hope.

 

 

I spend her love. 

Until she's broke I

 

nside.

 

 

The story of my life."

 

 

Hun smiler. "Tak.." Hun vender blikket ud over balkonen igen. Jeg har stadig sommerfugle i maven.  Det er ubeskriveligt.  Hun drejer sig mod mig. "Hold om mig." Overraskende nok, træder jeg tættere på hende, og lægger mine arme omkring hende. Hun lægger sine hænder på mine arme. Hun er iskold. "Lad os gå ind, du er kold." Jeg kan mærke hendes hovede på mit bryst. Hun ryster på hovedet. "Jeg har det fint her. Jeg har det fint..." Der er en lang pause.  "Med dig." Mit hjerte springer et slag over. Sagde hun lige hvad jeg tror hun sagde? "Vent hvad?" Siger jeg, og skubber hende lidt væk fra mig. Hun ser ned i jorden. "Ikke noget." Jeg løfter hendes hovede. Min hånd er under hendes hage, og jeg nærmest tvinger hende til at se på mig. "Liam, hør. Jeg sagde ikke noget." Hun virker fjendtlig,  på en eller anden måde, men hun fjerner ikke sit hovede. Min hånd stryger en tot hår væk fra hendes ansigt, om bag hendes øre. "Hvis du ikke vil sige det, vil jeg." Er det bare mig, eller flyver der en anelse panikrundt i hendes øjne? "Liam.. Don't even go there." En kæmpe følelse af skuffelse fylder min krop. "Hør Liam du er rigtig sød, men.." "Du ser os ikke som andet end venner." Jeg er lige havnet i 'The friendzone' Der er ingen vej ud. 

 

"Nej Liam. Jeg har det bare svært med at elske. " Hun ser igen ned mod jorden. "Vil du ikke bare give mig en chance?" Et suk udstøder fra hendes læber, og hun ryster blidt på hovedet. "Jeg ved det ikke." Siger hun og går ind. Jeg står alene på balkonen, og har det som om jeg lige har smadret den eneste chance jeg har. Det kan ikke være rigtigt! Jeg giver ikke op. "Olivia, vent!" Råber jeg og går indenfor i varmen. Til min store overraskelse, ser jeg hende sidde bag sengen. Små hulk, fylder rummet som den eneste lyd. Jeg lukker balkondøren bag mig, og går mod hende. Det eneste der stikker op fra sengen er hendes mørke hår. "Olivia? Hvad sker der?" Hun stopper med at græde, og tørrer tårene væk. "Vil du være sød at forlade vlrelset Liam?" Afvist. Som et slag lige i brystkassen. 

"Nej, Olivia. Jeg bliver." Jeg er ikke sikker på om det er det rigtige valg jeg lige har truffet, men gjort er gjort.  Hendes blodskudte øjne ser på mine. Jeg går tættere på, og sætter mig ved siden af hende. "Hvorfor gør du det her?" Hun ser ned på det grå gulvtæppe.  "Fordi..." Er jeg virkelig ved at sige de 3 magiske ord? "Nej vigtigere, hvorfor må jeg ikke sige at jeg holder af dig?" God redning Liam. "Jeg er blevet svigtet så mange gange før, at jeg er bange for at blive svigtet igen." Selvom det kom hurtigt, lyder det som om det var hårdt for hende at sige.  Det er nu. Det er nu jeg kan vinde, eller tabe. "Jeg vil ikke svigte dig. Aldrig." Hun ser på mig. "Mener du det?" Jeg nikker. "Så må du gerne sige det." Jeg forstår ikke til at starte med, men det går hurtigt op for mig hvad hun snakker om. "Ja Olivia.  Jeg elsker dig."

 

☆★☆

Et ret kort kapitel,  sorry. Så er det sagt. Hvad sker der nu imellem dem, og vil Olivia kunne styre sin frygt?

Det kunne være dejligt med et like, og i må gerne sætte på favoritliste hvis i syntes. Jeg ved ikke hvorfor jeg spørger. Hvis i kan lide den gør i vel som i syntes :)

Nu er min skole jo startet, og jeg har ikke så meget tid til at skrive, men jeg satser på at der kommer 1-3 kapitler om ugen, det er også inklusive quotes og lign. 

Bliv endelig ved med at læse. Denne movella bliver færdig. Det er ikke en jeg stopper med, før den er slut, og hvem ved, måske kommer der en toer.

Det tror jeg vi siger. Bliver Don't let go, populær, kommer der en toer. Så i må gerne dele og så videre :)!

Tak til alle dem der har liket, og sat på favoritliste, det betyder meget.

☆★☆

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...