One direction|Don't let go

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 dec. 2013
  • Opdateret: 20 jun. 2014
  • Status: Igang
Olivia Johanssons liv er fyldt med alkohol og fest. Det ændre sig da hun møder den verdenskendte Liam Payne. De indleder et forhold, uden rigtig at være sammen. De dramatiske øjeblikke vil selvfølgelig også være der, men hvad sker der mellem Olivia og Liam når en af de andre medlemmer pludselig er virker meget tiltrukket af Olivia, og har hun det på samme måde? Endnu en kærligheds historie. Endnu en pige. Endnu en dreng, og hvem ved? Måske endnu et knust hjerte?

12Likes
3Kommentarer
786Visninger
AA

2. Kap. 1 Klubbens spetakler

 


 

 

Jeg går ned af gaden i mine høje stiletter. Så snart at vejen drejer, følger jeg med. Mine ben er næsten følelsesløse,  men det tager jeg mig ikke af. Snart vil jeg være inde i varmen, og hvis ikke der er varmt skal alkoholen nok varme min krop op. Jeg er klar til hvad end natten bringer og mere til.

Jeg når til den store indgang og alt føles som det plejer. Køen er ikke lang, så jeg når hurtigt derhen.  Blodet suser rundt i min krop. Dørmanden kigger lidt undrende på mig.

"Ja, det er mine egne!"

Nærmest råber jeg, og i en hurtig bevægelse, slynger jeg alt hvad jeg har ud over den stropløse kjole.

 

Han ser lidt forskrækket på mig, men  nikker så og lukker mig ind. Det var godt nok tæt på! Han er den første der har været i tvivl om han skulle lukke mig ind. Teknisk set skulle jeg slet ikke have været lukket ind. Jeg er ikke fyldt atten endnu. Det er heldigt at være meget udviklet i min alder. 17 fødselsdage er jeg oppe på nu. Snart er jeg godt nok 18. De fleste lukker mig ind uden problemer. Mine bryster er store, jeg er ret høj i min alder, og stiletterne hjælper på det. Jeg ser nok mere moden ud end andre piger. Det får jeg i hvertfald tit at vide.

Lyset rammer mine øjne, og en blanding af glæde og spænding skyller ind over mig. Musikken erhøj og bassen pumper i mine åre. Jeg bestemmer ikke hvor jeg går hen, det gør mine ben. Og som forventet går de i retning af baren. Mon ikke jeg kan få et par fyre til at give mig en drink? Jeg læner mig op af disken og lukker for et kort øjeblik øjnene. Musikken fylder mine øre, og jeg føler mig fri. Fri til at gøre hvad jeg vil. Fri til at være mig.

"Hvad skal du have?"

Jeg ryger ud af min trance og svarer hurtigt: "To shots tak."

Bartenderen går i gang , og straks bliver en hånd lagt på min skulder. Endelig! Så behøver jeg ikke at betale denne gang. Jeg vender mig om, og bliver lidt overrasket da jeg ser hvem det er.

"Alex!!"

"Hvad kan jeg sige? Det er længe siden sidst. Hvor langt tid er der gået, halvanden måned? Jeg har ikke set dig her."

Der er faktisk gået to måneder, men det behøver jeg jo ikke at fortælle ham.

"Ja det er godt at se dig!  Nej jeg har været lidt rundt i byen og udforsket nye steder."

"Du kunne bare have inviteret mig!"

Jeg griner lidt fjoget på den selvsikre måde. Ikke at der er noget at grine af, jeg er bare høflig. 

Alex er den første fyr jeg mødte i byen.

Jeg var 15 år gammel, og min veninde Sandra havde lokket mig til at gå i byen med hende.  Hun fortalte mange historier om alle de gange hun havde været i byen. Jeg fortalte mine forældre at jeg sov hos Sandra, og det var fint med dem. Sandras forældre var aldrig hjemme, og derfor kunne hun pretty much gøre som hun ville. Nå, men vi gik i byen, og Alex kom hen til os. Han tilbød os en drink, og vi takkede pænt ja. Det var også den første gang jeg drak alkohol.  Vi sad og snakkede en hel aften med Alex. Drinksene blev kastet ned, og jeg kunne mærke alkoholen pumpe i mit blod. Det gav en kildrene fornemmelse. Da han spurgte om vi ville med hjem, var jeg ærlig talt lidt bange. Jeg husker tydeligt hvor skuffet han blev da Sandra takkede nej. Han havde nok håbet på en hed trekant. Sandra fortalte mig senere at hun havde lagt mærke til den kemi der var imellem os, så hun lod mig få ham.

Vi drak så ud, og da Sandra rejste sig for at få fingrene i et andet bytte rejste Alex sig også. Han gav mig et kys på kinden, og trak mig ud af klubben. Vi gik ned af gaden, og jeg kunne mærke hvor meget jeg fortrød at have taget med. Det gik op for mig hvad fanden jeg havde gang i, og panikken satte ind.

"Så, Olivia.  Hvor gammel er du?"

Jeg prøvede at fremstamme et par ord, men hvad ville der ske hvis han fik min alder at vide?

"Dig først."

Han gav mig et lille smil.

"Jamen okay så. Jeg er 19. Er du glad nu? Din tur." 

"Det er jeg også!" 

Jeg råbte det nærmest i ren nervøsitet.

 

En løgn. Det var ikke nogen god ide at tage i byen. Det havde jeg vidst fra starten af, og nej, hvor havde jeg ret! Jeg var på vej hjem til en 19 årig fyr. 15, 19. 15, 19. Jeg blev ved med at gentage de to tal, for at sammenligne.  

Det næste stop var togstationen. Vi nåede lige præcis at hoppe på toget, og så satte vi os ned. Efter omkring 5 minutter i pinlig tavshed blev de første ord sagt.

"Hva' du er ikke alt for fuld vel?"

Jeg åbnede mine øjne og så på ham.

"Nej da, hvorfor?"

Han rystede en smule på hovedet.

"Jeg vil bare ikke udnytte dig."

Sødt. Han troede jeg havde det fint med det. 

Endnu senere varvi i hans lejelighed. Han gik i gang med at kysse mig helt vildt, og tage tøjet af os begge to. Det kunne jeg bare ikke!

"Jeg er kun 15!!!"

Han trak sig væk fra mig.

"Hvad?!"

Jeg nikkede og prøvede at se uskyldig ud. Han begyndte at se meget fortvivlet ud. Jeg gled ud af hans grab, og begyndte at samle mit tøj sammen. Han havde fået hevet min sølv minikjole af. Jeg gled hurtigt ned i den og rejste mig.

"Du behøver ikke at gå! Det er fint at du er lidt yngre."

Nu var det tid til at sige fra.

"Jeg har ikke lyst. Desuden er det ulovligt."

Hans sad og tænkte lidt over mine ord, eller, det lignede det. Måske røg ordene ind i det ene øre og ud af det anden, det ved jeg ikke, men han så meget 'klog' ud.

"Fint, jeg har en idé.  Vi kan sige at vi havde sex, og så fortæller du ikke din alder til andre, okay?"

Det lød som en meget god idé,  og som Sandra sagde kunne det hjælpe på lit ry i byen. Jo flere man var sammen med jo sejere var man. Man skulle bare ikke være for let. 

"Nå, men skal jeg ikke betale for de shots?"

Det var da på tide! Han betaler og går videre. Det første shot ryger ned på få sekunder. Den første drink i aften. Jeg har glædet mig til dette hele ugen. Hvis mine forældre bare vidste hvad jeg havde gang i. 

Alle de fester jeg har været til. Jeg drikker endnu et shot, og kigger ud i mængden af bevægende kroppe. En bestemt fyr fanger mig, men jeg kan ikke se hans ansigt. En pige danser ind foran, og så snart hun er væk, er fyren det også. Jeg er sikker på at han kiggede på mig!

"Hey smukke, hvad så?"

Jeg kigger forfærdet til min højre side hvor en ung fyr står lænet op af disken. Jeg kan bedst lide at kalde dem fyre. Mænd lyder så.. Voksent, på en eller anden måde.

"Hvad siger du til at gå med mig hjem?"

Så nem er jeg ikke!

"Det ved jeg ikke.. hvad med at finde en anden, måske på alder med din mormor. I ville passe så godt sammen."

Han nikker kort.

"Så du er den kendte Olivia! Jeg har hørt meget om dig. Du er nok den hotteste tøs på den her klub!"

Endnu en idiotisk scorereplik.

"Hvis du vil gøre noget for mig så køb mig en drink eller to."

Han nikker blot, og kalder på bartenderen.  Jeg kigger ud i mængden.

"Skal vi danse? Der går nok lidt tid før vi får vores drinks."

Jeg rejser mig og hiver fat i det grå slips han har på. Han følger med. Jeg begynder at danse omkring ham på en sexet måde, og jeg kan se han bliver ivrig.

"Lad os gå hen i loungen." 

Siger jeg med en sexet stemme i hans øre.

"Okay, men jeg henter lige drinksene, bare gå derover."

Jeg ved han kigger, så jeg går så sexet jeg kan. De hopper alle på den. De er så optaget af at få noget på den dumme, at de glemmer at se sig om, og forstå situationen.

 Jeg sætter mig, og de blå lamper der lyser i loungen, farver mit tøj. Jeg nyder følelsen af sofaens stof. Det er blødt uden at være behåret, hvis man kan sige det sådan.

"Værsgo smukke."

Han giver mig en Bloody Mary i hånden. Fedt! Han prøver at drikke mig fuld. Jeg begynder endnu engang at stirre ud i mængden. Alle de glade ansigter, alle de slanke kroppe klædt i alt for korte kjoler. Fyren hvisker noget i mit øre, men jeg er ligeglad. Jeg begynder at undre mig. Alle de ugrædte tårer der flyder rundt inde i mig. Hvorfor er de ikke blevet grædt endnu. Det kom jeg hurtigt i tanke om. Alle mine facader beskytter mig. Det har jeg da overbevist mig selv om. Jeg er kendt som den selvsikre pige. Ikke tudeprinsessen. Jeg vil på ingen måde nogensinde..

"Hvad fanden laver du?! Skrid væk fra mig!"

Hans klamme læber på mine. Det kom bare snigende.

"Jeg kan jo ikke gøre for at du er så lækker."

Hvem fanden tror han, han er?!

"Du skal aldrig røre mig igen!"

Han begynder at famle på mit lår. Jeg skubber ham væk og rejser mig.

"Jamen forhelvede Olivia!"

Jeg giver ham bare fingeren og bevæger mig fremad. Folk danser tæt og det er svært at sno sig forbi dem alle sammen i ultra høje stiletter, men det lykkes mig dog. Jeg lader musikken fylde i mine øre, og nærmer mig indgangen. Jeg må ud. Bare væk fra den klamme stodder, væk fra de smukke piger der danser sexet. Væk fra alle dem der er mere værd end mig. Jeg begynder at gå ekstra hurtigt og kommer hurtigt ud på gaden. Den friske briser køler mig ned, og jeg glemmer næsten det 'panic attack' jeg lige fik. Så begynder tårene at pible frem fra mine øjne. De triller ned en efter en, og lander på de kolde fliser. Jeg giver dem frit løb. Overraskende nok. Alt er alligevel ligemeget nu. Det hele er ligemeget. Jeg har allermest lyst til at lægge mig på jorden og begynde at tude.

Jeg er på vej til at sætte mig da jeg hører skridt bag mig. Hvem vil dog nogensinde lede efter mig udenfor klubben? Jeg har jo gemt mig bag en container.  Kun en der virkelig vil finde mig, vil lede her. Det kan ikke være fyren, og Alex er det heller ikke. Hvem er det, og hvad vil de med mig? Det er jo trods alt en sen fredag aften, og der er mange psykopater der render rundt i gaderne ved denne tid. Jeg kan mærke at mine hænder begynder at ryste. Jeg ved ikke om det er kulden eller frygten, men jeg er både kold og bange, så mon ikke det er en blanding. Jeg lukker øjnene og håber på det bedste. Skridtene er kommet tættere på. Hvad vil der ske med mig?

 

☆★☆

Jeg har ikke fået rettet dette kapitel igennem, men det skal jeg nok få gjort.  Der er nok et par fejl eller tre men i må bære over med mig.

Det var så første kapitel, hvad syntes i om det?? I må meget gerne like, og sætte på favoritliste hvis i har lyst, selvfølgelig.  Tak fordi i læser. 

☆★☆

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...