Du var taget over i parken, det regnede, og var bare et totalt lorte vejr! Der sad du, på en bænk, og bad Gud om at tage dig væk herfra!
Du sad og græd for dig selv, og da det regnede, ville man ikke ligge mærke til det, da din mascara ville løbe alligevel! Du valgte at tage hjem, fordi du ikke ville være syg, men også KUN derfor!
"Hej mor! Jeg er hjemme!" Råbte du ude fra gangen.
"Hej skat! Fik du din oplader?"
"Øh... Nej, hun var ikke hjemme.." Svarede du nervøst!
"Hvor har du så været?? Du er jo driv våd!?" Spurgte hun, og så underligt på dig.
"En tur i parken!" Sagde du hurtigt, og løb straks ind på dit værelse. Du kastede dig ned på sengen, og brød ud i tårer.. Igen!
*bank bank*
"Kom ind!"
Din mor trådte stille ind af døren, og kiggede spørgende på dig, med et hvad-er-der-galt blik!
Du svarede ikke.. Hvad skulle du svare??
"Lille skat dog! Hvorfor græder du?"
"Jeg... Jeg har det bare ikke så godt idag mor! Jeg har brug for at være alene.. Tak?"
Din mor kiggede forstående, kyssede dig på panden, og gik stille ud.
Du sad i karbadet, med et barberblad, og tænkte på, hvor meget du ønskede at komme væk! Du lavede det første snit i din arm, og var ved at skrige af smerte! Men whatever? Du lavede flere snit, og sådan blev du ved, til du ikke kunne holde det ud mere.
Du havde dækket dine arme med en langærmet bluse, så din mor, og Michael ikke opdagede noget.
